I dag var min sidste dag på farmen, snøft! Det har været en super fed oplevelse at være her og jeg har igen fået tilskrappet mig nogle steder man skal besøge I Europa og hvor man nu kan bo gratis…nice bonus! Ashok havde også sidste dag I dag, så vi havde købt en kæmpe toublerone til Raisa, som ELSKER chokolade(fandt en butik I Maduai som havde en masse god chokolade, slik, kager og andre vestlige ting, så f***ing nice, men min mave synes det ikke for havde lidt svært ved at kontrollere mig selv…hehe). Hun blev superglad for den så det var jo godt.
Næste dag blev jeg så hentet kl. 11 for at tage til Madurai. Den eneste bus jeg kunne få op til pondicherry, hvor mor og far venter, gik kl 22.15, så der var en del tid at fordrive, hvilket ikke er så fedt hvis man render rundt med sin backpack. Jeg blev derfor sat af ved hovedkontoret af project-abroad hvor jeg kunne opholde mig indtil kl. 18. Derefter tilbød et staffmember at jeg kunne komme hjem i nogle timer og hvile hos hende, så det var jo super sødt. Da jeg langt om længe endelige kom på bussen, vidste det sig at være noget af en lorte bus. Ingen sæder, men i stedet nogle brikse der skulle forstille senge. Jeg tænkte “dette skal nok blive interessant”, og ganske rigtig! Da vejene og kørslen i Indien er som den er inkluderede natten ikke nogle lukkede øjne. Prøvede bare så godt jeg kunne at ligge mig i spænd så jeg ikke havnede på gulvet med et brag og en vred numser…. Ydre mere var jeg den heldige vinder af to vinduer som ikke kunne lukke, og selvom Indien er som en kogende kop chai om dagen så bliver det altså køligt om natten. Og med vind fyrende ind af vinduerne, udgjorde dette ligesom deres naturlige form for køleskabs air-condition.