Ihh altsaa saa gik der lige et stykke tid igen hvor jeg ikke fik skrevet paa computeren. Det er bare fordi at der er saa meget at lave i chinnupatti, den lille landsby jeg bor i... Egentlig ikke der er ingen ting, men laver bare saa meget fis og ballade med drengene at jeg ikke rigtig kan finde tid til at skrive. Mig og Ashok (en af drengene) er begyndt at spille cricket med landsbyboernene, saa nu er der mindre tid og ca. 20 boerne der staar uden foran min doer og kalder paa mig. Ihh altsaa det er jo bare herligt.. Eller ikke!!!

Sidste weekend var jeg i Kanyakumai, som er det sydligste punkt i Indien og der hvor 3 have moedes. Man har derfor ogsaa 3 forskelligt farvet sand der, roedt, sort og "hvidt". For mit vedkommende var det ikke verdens bedste tur. Vi kom ind i busen paa vej derned og de eneste pladser der var, var de berygtede bagerste pladser... Der var jo ikke saa meget at goere end at bide i det sure aeble og saa saette sig. Vidste bare at min numse ville fortrydde det efter! Og ganske rigtigt!! Men denne bustur var dog vaerer end normalt! koeeren var total sindsyg!! Han koerte bare med fuld fart over alle speed bombene som er omkring 30-50 cm hoeje. Dette resulterede i at jeg hver gang lettede fra mit seade omkring en 0,5-1 meters penge. En af gangene var det saa slemt at jeg floej op og foerst bangede hovede mod loftet, saa saedet foran mig og til sidst mit eget seade. Landede derefter paa armlaenet, hvilket totalt har smadret mit haleben. Det goer serioest ondt naar jeg griner, ligger eller sidder!! Tror maaske ogsaa at jeg havde faaet en lille hjernerystelse for havde kvalme efter og hovedpine i 5 dage. f*** en lorte driver!! Langde mig derefter med halsbetaendelse for reten af weekenden saa det var bare en en fed weekend. Frygtede virkelig turen hjem, men den var heldigvis ikke saa slem. Tilgengaeld var turen fra Madurai til Batlagundu skraemende. Mig og Nemo missede bussen de andre drenge tog fordi vi lige skulle have en form for sukkerbolde som en man stod og lavede paa vejen. Saa vi sprag ind i en anden bus som ogsaa koerte til Batlagundu. HVad vi ikke vidste var at driveren nok bare gerne ville ende sine dage eller vores den nat. Noramlt tager det ca. 1,5 til 2 timer at koerer denne tur, denn gang tog det 3 kvater. Det var helt vildt, men man blev bare noed til at acceptere sin skaebne og haabe paa det bedste... Den indiske musik som spillede i baggrunden var jo ikke ligefram hjaelpsom med hensyn til at tage det rolig...

Ugen paa farmen har gaaet sin gang. Onsdag var vi ude og se hvor de renser vandet fra Madurai og f*** det var klarm. Tror serioest at man ville vaere doed hvis man faldt i det vand der kom ind. Vandet som kom ud af systemet havde det fyldt med klor og det var stadig helt groent, saa ja lad hver med at drikke vandet i Indien... Torsdag havde vi en indvielse af vores nye hus som er et opbevaringsrum og "klasserum". Det er en tradition i Indien at naar man faar en ny bygning, selvom det maaske bare er et skur, saa skal det velsignes og alt saadan noget. Der kom en preast og der blev givet mad og vi fik noget mad der var lavet fra de ris vi har hoestst og en masse andre ting. Det var meget sjovt at se hvor meget de goer ud af det.

Jeg tog derefter til kotchi alene for at se om jeg kunne komme ud pa nogle oeer der hedder lakshadweep og ligger ca. 300 km uden for kerala. Dykkermulighederne der skulle vaere suplime, saa det var ligesom mit maal. MEn som alting jo er her i Indien, saa er der et stykke formelt papirarbejde der har spaendt ben for de planer. Man skal have en permision for at besoege oeerne og det tager 5 dage. Har ikke tid til at vente paa det da jeg skal til bryllup paa onsdag. Saa f***ing surt, men paa den positive side saa har jeg nu en good grund til at komme tilbage hertil paa en anden ferie...hehe

Mine planer er derfor nu at tage til Munnar som er en bjergby med teeplantager og krydderiplantager. Haaber det bliver okay. Kommer tilbage til farmen tirsdag, hvor jeg saa skal arbejde til fredag, hvor jerg skal moedes med de gamle. glaeder mig sku til en lille smule mere luksus...

Anna