Vi ankom til St. Thomas og fik en overdådig modtagelse i lufthavnen - klapsalver, hjuen, bliz fra en masse kameraer og folk fra det lokale fjernsyn filmede og interview´ede nogle lokale boksere, der også havde været med vores fly. De havde været i Las Vegas og vundet deres kampe - whau en velkomst. Vi blev helt overvældet på deres vegne og revet med af stemningen og tænkte ,at sådan er der her på St. Thomas - farver, livsglæde og masser af smil.

En taxa til hotellet var intet problem. Vi blev mødt af en flok sorte taxachauffører, de var anmasende og uhøflige. De kunne køre os for den nette sum af 108 § ( 615 kr ), det var noget af et antiklimaks. Vi blev chokerede over deres opførelse og prisen, de begrunede den med at vi skulle køres til 2 forskellige steder på øen, der lå langt fra hinanden, nøglen skulle nemlig hentes på et andet resort end hvor vi skulle bo. Det var ubehageligt at stå der i tumulten med alle de højt råbende, anmasende mænd omkring os. Det var svært at tænke klart.

Men vel vidende at St. Thomas er 89 km2, til sammenligning er Amager 91 km2, og begge resorts ligger øst, ca. 15 km fra lufthavnen, satte vi spørgsmålstegn ved hvor lang denne tur kunne være og ved prisen. Prisen holdt de fast ved og viste os en tavle med takster pr. person pr.baggage og i sådan et system løber det hurtigt op for storfamilien. Vi talte om at leje bil og de blev sure og gjorde os opmærksomme på, at på øen kører man i venstre side og det er meget farligt! Vi endte med at leje en bil og begav os ud i St.Thomas´s sorte nat.

Sikke en op- og nedtur.

Vi kørte, lettede og spændte mod øst, fulgte skiltene "east", som pludselig blev til "west", så vi vendte om, vi havde ikke regnet med at være så hurtigt fremme. Vi fandt hurtigt stedet, hvor vi skulle hente nøglen til vores lejlighed. 5 min derfra lå vores resort. Vi var overrasket over de korte afstande. Turen fra lufthavnen tog 20 min.

Lejligheden var super, stor og lys, dejlig stor terrasse, lige som det skulle være. Og vi gjorde det jo igen, det der med at "lande" efter mørkets frembrud, så det var noget af en breathtaking oplevelse om morgenen, da vi trak gardinerne fra. Og det var det hver dag, flere gange om dagen når vi blev mødt af udsigten.

Hver dag er startet med morgenmad på terrassen til lyden af havets brusen eller sagte skvulpen og palmernes susen. Og børnene, der er trætte af at høre os snakke om, hvor fantastisk her er. Og så et kig efter leguanerne, om de er nede på græsset eller på stenmuren, de holder til her, de er store, søde, meget mærkelige og sjove at kigge på. Vi har set mange rundt omkring på øen bl.a på en restaurant i nabobyen, Red Hook, én kom så tæt på os, at vi kunne fodre den med salat.

Red Hook har været en rigtig sørøver by, dengang Dannebrog svajede på øerne. I bugten fik piraterne lov til at lægge til, så længe de lod den danske handelsflåde være. En fin aftale for danskerne, men til stor gene for andre særligt spanierne, som klagede til den danske regering, uden held.

Dagen efter vores ankomst blev vi endnu mere glade over at have lejet bil, vi opdagede at her er intet andet end vores lejligheds kompleks, tennisbaner, pool, yatch klub, bette havn og strand. Restauranter, indkøb eller by er ikke i gåafstand fra vores resort. Desuden er fortorv ikke eksisterende, så det er farligt at gå på vejene, de snor og bugter sig. Og her bliver kørt til, pænt sagt lettere hasarderet, bilerne er også mere eller mindre ramponeret og vejene ligeså.

Vi har nydt at køre rundt på øen og Lasse har ikke tænkt synderligt over venstre kørsel, det har virket meget naturligt, alt andet end farligt, sådan da... Lasse gør meget ud af at integrere sig, på godt og ondt må jeg sige, for han har lært sig at køre som de gør her!!

Øen er utrolig smuk og frodig, bjergrig og med betagende udsigter i næsten hvert et sving. Fine huse, mange gamle huse og desværre en del faldefærdige. Midt i den fantastiske natur også tondvis af affald og misligeholdte områder. Det er så trist at se. En månedlig "ren ø"-dag, hvor alle går ud og samler affald, som Danmark har en "ren by"-dag og i Australien "clean up Australia", det ville gøre underværker.

I hovedstaden Charlotte Amalie er det fantastisk at se alle de fine gamle danske huse og gadenavne. Husene ved havnefronten er vedligeholdt og på hovedgaden, som iøvrigt er en lang gade med smykke/ur butikker, stort set ikke andet. Den første gang vi var der, var der sort af mennesker og lige så mange små, åbne taxabusser, der alle tilbyder kørsel - eks til et af krydstogtskibene. Den dag var der 5 krydstogtsskibe i havnen, derfor alle de mennesker.

Vi gik tur ind bag hurlumhejet. Gik af Bjerg gade, Nygade, Nørre gade, Vimmelskaftet - vi blev grebet af historiens vingesus. Der er så fint, hyggeligt og faldefærdigt, det kribler i fingerne på os efter at gøre det istand, øhh eller få nogle til det! Det er så trist at se husene/historien forfalde. Vemodigt.

Vi fik fortalt, at de lokale ikke har noget forhold til husene og ikke ser nogen grund til at vedligeholde dem, de har måske også et andet forhold til historien end vi har. Regeringen vil og kan ikke ofre penge på renovation. Kun på det der møder krydstogt passagerne og de særlige seværdigheder.

Vi vidste ikke at så stor en del af øens befolkning er sorte, de nedstammer fra kolonitiden og størstedelen sikkert fra slaver, vil tro at minmum 80 % af øens befolkning er sorte. Oplevelsen med de uhøflige og sure taxachauffører var desværre ikke enestående. I mange butikker kan de være ekstremt uhøflige. Særligt de første gange vi kom, tror at hvis vi skulle være her længere tid, ville det ændre sig og vi ville kunne nærme os dem og måske bløde dem lidt op! Og fortælle at vi ikke er nogle af de rige amerikanere der kommer her og opfører sig ...kedeligt.

Vi mødte selvfølgelig også søde imødekommende lokale bl.a. på Koki beach. Vi kom dertil ved et tilfælde og blev mødt af reaggae, bølgebrus, liv og glade dage på den meget relaxed måde. Et par strandcaféer, der var åbne og et par der var rodet, tilgroet og endnu et eksempel på noget faldefærdigt!, her hængte rastafari mændene ud og hyggede med fjolletobak. Det var som en helt anden verden at dumpe ned i. Vi bestilte mad og drikke og ventede en lille time på maden - take it easy, ivry man! Ventetid!! (tænker på Orlando) men en lidt anden en af slagsen og til julemusik i reaggae udgave! Vi badede i det mest fantastiske 26 gr. vand, sandet er kridhvidt og vandet tyrkisblåt omgivet af tætbevokset klipper.

Vi skal herfra imorgen og det har vi slet ikke lyst til. Dette er blevet vores hjem, lejebilen er blevet vores egendel, for hver dag der er gået er vi kommet til at holde mere og mere af øen og lokalbefolkningen. Vi æææælsker at bade i havet her, vandet er dejlig lunt ( så varmt at selv hr.Spenner ville hoppe i! ), der er blødt og underskønt at være i.

Vi føler os hjemme og nyder godt af at være her, nyder godt af øens ro. Her til aften snakkede vi om, hvad det bedste har været ved at bo her.

Frida synes det bedste er hendes seng, hun sover skønt i den, nyder om morgenen ( læs formiddagen ) når hun vågner at ligge og snue i den og nyde at ligge så dejligt..

Kalle synes det beste var juleaften og at stranden er lige der, så han kan gå derned når han vil, og godt at vi har badet meget. Det bedste er også at han har sovet så godt.

Anton synes det bedste har været at snorkle og bade, og at han fik en ny nintendo i julegave ( vi glemte hans i Las Vegas lufthavn).

Lasse er fasineret af øens historie og på vores færd rundt på øen, så han for sig, i hver en bugt, et sejlskib for dansk flag. Han kan rigtig godt lide at starte dagen med en god portion udsigt.

Anna synes det bedste er udsigten. Jeg tror, jeg kunne leve mit liv på denne terasse med denne udsigt - lidt overdrevet, men pyt med det! Jeg er vild med den.

Juleaften, også lige et par ord om vores juleaften. Midt i morgenmaden bankede det på døren, Kalle åbnede og der stod en sæk fra julmanden !! Snorkelsæt til alle. Jesus fødsel, juleaften, så hvor kunne vi tage hen andre steder end Nazaret beach. Vi snorklede, første dyk knap så vellykket. Svømmefødder umulige at gå i, når vi forsøgte andet end baglæs og det gjorde vi og de blev fyldt med sand, brillerne sad dumt, duggede, børnene sprællede og hjuede når de så noget flot og væk var det - top bøvlet og besværligt. Andet dyk var noget helt andet. Udstyret var på plads og vi nød det og så lyseblå, koboltblå, lilla, gule og alle muige fisk. Lækkert for alle og vi kunne næsten ikke komme op af vandet.

Gaver på terrassen og alle jublede (særligt Kalle, tjek foto!) - pyyyy det var heldigt! I Red Hook på Fish and Tailes fik vi bord lige ved vandet, havde nogle hyggelige timer og lækker fisk til alle. Hjemme igen, trætte og flade, sikkert på samme måde, som alle I andre var hjemme i Danmark var ovenpå julemad og godter, julegaver og hygge. Så på det punkt var der lighed ellers en noget utraditionel og dejlig juleaften.