Sidste blog fra Indonesien

Tak for jeres tilbagemeldninger, de har været meget værdsat - både dem på bloggen og på FB.

Fire ugers intensiv ferie lakker mod enden. Med udsigt over Seminyak skriver jeg det sidste indlæg fra denne tur. Billeder af varaner, gamle skibe, flyvende hunde, små selvudslettende guider og andet godtfolk, lægger vi på snarest.

Dem der har besøgt Bali for år tilbage, vil nok have svært ved at genkende det. Fra altanen på vores hotel kan vi se byggepladser og rismarker i en køn blanding. Og specielt kønt er det ikke, men med det antal turister, her er , er der nok ikke andre muligheder. Der er hoteller overalt, langt de fleste med aircon og et køleskab, der pænt er sat ind i et skab, hvor det står og pruster i varmen, med et køleelement, der forlængst skulle være afrimet. Håndklæder i massevis bruges dagligt. Alle kører i taxa eller på mc.
Hvor er det så let af os i den vestlige verden, at råbe miljøbevidsthed, når vi selv bidrager i så høj grad til forbruget. Få steder har vi heldigvis oplevet miljøbevidste folk, der tager klimaændringerne alvorlige. Lige nu mærker vi også konsekvensen af disse ændringer - her regner og vi er langt inde i den tørre periode!!

Cykler er her ikke meget af, det er også livsfarligt i denne kaotiske trafik. Folk kører ud og ind mellem hinanden, hele familier kører på samme scooter. Inden børnene har lært at gå, kan de helt sikkert stå fast foran på scooteren - og drikke af sutteflasken på samme tid.

Siden Flores har vi været forbrugende turister for fuld udblæsning. Men først skulle vi opleve hvor ineffektiv en lufthavn kan være. Jeg ved ikke hvor mange fly der lander samtidig, men når alle passagerer er stuvet sammen i en lille ankomsthal og kun et bagagebælte er i gang, virker det uoverskuelig. Her er den ellers så gennemtrængende venlighed en mangelvarer, det er alles kamp mod alle, for at komme først til bagagebæltet.

Efter et par dage i Sanur drager vi videre til Seminyak, lidt nord for Kuta, men inden skal vi betale vores hotelregning. Kortlæseren virker ikke - skod tænker jeg, det må være manden bag disken, der ikke helt ved hvad han har med at gøre. Jeg må gå ind til byen for at hæve penge. Vantro konstaterer jeg, at manden i receptionen faktisk har ødelagt begge mine hævekort. Ingen af dem virker. Ind i en taxa og hen til en bank. Udover mig, var der to kunder i banken, som begge er ved at blive ekspederet, på trods af det, bliver jeg udstyret med en plastik kort med nr. på, så der ikke går kludder i hvis tur det er. Nummeret får jeg af en ung vagt, selvfølgelig i uniform, med knippel i den ene side og håndjern i den anden. Den flinke dame i banken præsentere sig ved navn og beder mig tage plads, hun hører på mit problem, hvorefter hun oplyser, at de ikke kan hjælpe. Frustreret tager jeg tilbage til hotellet. Sofie har imellemtiden har set på FB, at dankort ikke virker. Og jeg som mistænkte den flinke mand for at han havde ødelagt kortene - så er det Nets der er skod.

Med oceaner af hoteller at vælge imellem, er det store beslutninger, at finde det rigtige hotel. Vi flytter til vores nye hotel, enige om, at den første dag er det forbudt at være negativ, og vi bliver ikke skuffet. Som alle andre steder, er de utrolig flinke, de kan vores navne inden vi får set os om. Især en ung kvinde er særlig imødekommende. Spørger ivrigt til vores planer, vi skal egentlig blot slappe af og ha' lidt sol på kroppen - det har vi ikke fået for meget af. ( skulle måske have droppet faktor 50)
Jeg vil gerne lidt andet end swimmingpool og den søde pige foreslår at hun tager med mig dagen efter, på hendes fridag. Hun har en onkel der kan kører, selvfølgelig med betaling. Noget overrasket over, at hun vil bruge en fridag sammen med en hotelgæst, takker jeg ja til buddet. Men jeg må endelig ikke nævne det for andre på hotellet og slet ikke for personalet, at hun er involveret i denne tur.

Jeg bliver hentet på hotellet, lidt længere henne af gaden springer vores nye veninde på. Først tager vi ud til det mest fotograferede tempel på Bali, det ligger smukt ude i vandet, ikke troende har ingen adgang til templet, det er også pænt udefra - så pyt med det. Andre har fået samme gode ide som os, så på nakken af koreaianere, australier og indonesere bliver der knipset i kameraet. Derefter kan jeg komme til at røre en hellig slange - og jeg vil blive velsignet og det vil bringe mig held og lykke. Det vil jeg naturligvis meget gerne, hvem vil ikke velsignes! Men inden da skal jeg lige donerer et beløb - det er mest turisterne der skal det. Slangen ligger inde i en jordhule, gemt under et klippefremspring, så her er lidt dunkel belysning, hvilket skærper opmærksomheden og mystikken om dette hellige væsen. Først sidder manden, der kræver penge ind, bag ham og bag en lille jordvold sidder en anden hellig mand, der lyser på slangen med en lommelygte. Slagen er som en velvoksen sno, den har helt sikkert fået rigeligt med fede mus, så den holder sig i ro mens utallige fingrer trykker den på maven. Om aftenen slæber de den nok med hjem, fodre den godt, så den er klar til at malke penge igen næste dag.

Derefter køre vi til et andet tempel, hvor det viser sig, at alle hellige mænd fra Bali er samlet til stormøde. Kvinder og mænd i folkedragter går i procession gennem byen - meget heldigt, at vi lige kommer forbi i dag - det virker sgu med den slange.

Næste aften spiser vi sammen med den unge kvinde, et sted hun har foreslået. Det ligger lidt ude på landet, omgivet af rismarker. Her er super hyggeligt, der er små bambus platforme, ud over en lille sø, her sidder vi på gulvet og får vores mad. Der er både er fisk og ænder i søen, som vi fodre - det er lige før de kommer op at slå om maden.

Nu er det jo ikke alt der skinner, der er guld!! Den unge kvinde er dybt afhængig af sit job, hun har mistet sine forældre og bor sammen med sin søster. Det er en ringe løn hotellet betaler, men hvis personale får gode anmeldelser på Tripadviser, kan de få en ekstra stjerne, hvilket betyder mere i løn. På en måde føler vi os brugt, omvendt så gør hun det på den mest charmerende måde og derfor gør det ikke noget.

Vores sidste dag på Bali skal vi ha' al den sol vi kan tåle, men ak, jeg bliver vækket af regnen, som står ned i stænger. Imellem bygerne går jeg en tur, kommer lidt langt væk fra hotellet og må spørge om vej tilbage. En flink ung mand forklarer mig vejen, men inden jeg slipper, har han lige noget reklame gjøl han skal af med. Jeg lytter kun med et halvt øre, har har givet mig noget jeg skal åbne, som jeg blot stak i lommen, men han insistere!! Den slange har nu gjort noget, jeg har vundet, enten 7 dages hotelophold eller en IPad 2 eller 500 us$. Spændingen bliver udløst i morgen, hvor jeg skal til et interview.

Vi glæder os til at vende hjem til hverdagen, til jer og til den danske sommer. Det har været en forrygende tur, som vi vil huske, snakke om og glædes over i meget meget lang tid :-)