Profile
Blog
Photos
Videos
Med blandede følelser siger vi farvel til Bukit Lawang og kører til Medan, en tur på knap tre timer.
Forresten, hvis nogen skulle få brug for en guide på disse kanter, kan jeg varmt anbefale Anvar +6281376827858.
Vores hotel ser stort og flot ud udefra, de dygtigste medarbejdere møder os i receptionen, derfra går det ned af bakke. En kvindelig tjener, der er maskulin på en lidt feminin måde, betjener os. Hun sveder rigtig meget og her lærer jeg et nyt ord, hun har græker! Hun ser på os, som var vi sendt til hende. Sender fingerkys, da hun får drikkepenge. Vi har set frem til swimmingpool - på billedet på nettet ser den fin og stor ud, utroligt man kan blive ved med at lade sig narre. Men den er her og er ren, der er også to liggestole - dem der også var på billedet.
Nå, men vi skal jo heller ikke ligge og flyde ved poolen hele tiden. Næste dag tager vi i et stort shoppingcenter, så stort at Rosengårdscentret kun fylder sektion A. Vi skiller os meget ud fra mængden, og den er stor skulle jeg sige. Vi er de eneste ikke asiatiske kunder den dag. Børn stopper op og ligefrem glor. Heldigvis får vi brugt lidt penge!!
Sidste dag i Medan tager vi ud til en stor og berømt moske. Ved indgangen, skal vi først kæmpe os forbi nogle tiggere, inden vi kommer ind og bliver behørigt klædt på af et par mænd, vi ligner nærmest statister, der kunne være med i Hans og Grethe. Endnu engang er I nødt til at bruge fantasien, da det endnu ikke har været muligt at lægge billeder på. Det næste vi møder er vores selvudnævnte guide, der straks begynder at fortælle om bygningen, hvor forskelle materiale er fra, hvilken vej Mekka vender. Med ham følger et par andre svende, den ene, en meget lille mand, der har læbeganespalt, ikke fordi det er et problem, men hans tænder sidder hulter til bulter, så det er vanskeligt ikke at se ham ind i munden, det rører ham tilsyneladende heller ikke, for har smiler hele tiden med åben mund. Den anden følgesvend, som minder lidt om en forvokset baby, buttet og glad, han gentager alt hvad guiden fortæller. Og guiden vil hele tiden have, at vi skal have taget billeder med den lille mand. Det forhindre mine kloge piger mig i. Der hersker en afslappet stemning i moskeen, en går og støvsuger, det fortæller guiden også - surprise. I mændenes afdeling går nogle elever rundt, de ser nysgerrigt på os og spørger om de må få taget et billede sammen med os, som nogle rockstjerner går vi modvilligt med til det.
Efter rundvisningen betaler og takker vi pænt, glæder os til at få gevandterne af. Lige uden for moskeen står de næste for at kaste sig over sagesløse turister. Nogle meget søde unge kvinder, der præsenterer sig, stiller de sædvanlige spørgsmål, også om vi kan lige at shoppe. Vi takker hurtigt nej og haster videre. Det er ikke er rart sted at opholde sig. En række mænd står og faldbyder deres køretøjer, men vi skal ikke ud at kører med nogen her. Vi går lidt videre, en fotograf er ved at stille sit udstyr op og får øje på os, straks vendes linsen i vores retning. Da vi kommer til næste hjørne og kan se, at vi ikke skal længere af den vej og vender om. Imod os kommer en demonstration og på et banner kan vi læse noget med revolution. Andre kamerafolk står klar, men da de får øje på os, er den den vej de filmer. En ung mand kommer med et bildæk, med noget hvidt inden i. Nu kan det nok være, at jeg får kolde fødder, vi skal ikke fanges i noget tumult her. Vi kan dog ikke sige os fri for, at få tanken om vores ansigter på nationalt TV.
Det må skyldes ned med kaffe på Mac, det ved vi da hvad er. Vi går ud for at finde en taxa, lige efter vi har sat os ind i vognen, skal han have benzin på. Da chaufføren går ud for at tanke, ruller bilen lige så stille, resolut trækker jeg håndbremsen, men den ryger lige lodret op og er ikke til nogen hjælp. Da vi kører videre har jeg mine øjne rettet på fodbremsen, heldigvis virker den og vi bliver i bilen. Da vi holder stille trækker jeg håndbremsen og spørger chaufføren hvorfor den ikke virker, griner han lige op i vejret og siger en masse vi ikke forstår. Han er meget snaksaglig, spørger hvilket sprog vi taler, og vi siger engelsk, siger han nåh indonesisk, og sådan fortsætter det med goddag mand økseskaft.
Vores tur fortsætter også.......
Ps. Det er rigtig dejligt med jeres tilbagemeldninger - dem læser vi med glæde :-)0
- comments
Pia hej, det er sgu godt du er en handlekraftig kvinde Ulla, og så paparatti forskrækket , det havde jeg alligevel ikke rigtigt regnet med. Ved ike om du har tid til lidt arbejdsrelateret?? og om du har fået besked - Rana er blevet ansat :o)) feedest... fortsat go' tur , glæder mig til næste afsnit :o))) qnuzz til jer alle 3 Pksp
2N9 KOM SÅÅÅÅÅÅÅ MED DE BILLEDER.... BARE et lille bitte et af mine tøser, nåe ok, hvis du lidt i baggrunden, evt med klæde over... GODT Ulla, du sej, sej som bare fanden....KYSKRAM og pas på jer kh MIG
Ulla M Uhasasa I er da rigtig kommet ud for at opleve anden kultur (-; godt at du og pigerne er de kvikke af slagsen, ellers kunne det da hurtigt blive mere end spændende. Fortsat god tur. Knus Ulla
Berit Når du kommer hjem skriver du altså en bog! (-:
Elizabeth Dejligt at læse om jeres tur
Peter Hej Ulla. Det er dejligt at kunne læse om jeres mange oplevelser og udfordringer. Nyd hver eneste dag. KH Peter
Lissi Dejligt at følge med på jeres tur...Gode billeder Ulla. Knus Lissi