Ø-kulleren og desperationen efter at komme afsted har efterhånden et godt tag i os. Efter at have ligget fire dage i Vuda Point Marina på Fijis vestlige kyst, trænger vi virkelig til luftforandring. Pga. Kulingvarsel er vi endnu ikke stukket afsted mod New Zealand og vi kan snart ikke vente længere, det kribler i os efter at komme ud på stillehavet og opleve det rigtige sejlerliv.

Vi stod på Naveren d. 30. oktober i Port Denarau og sejlede den efterfølgende dag til Vuda Point Marina, hvor vi skulle proviantere til den kommende uge i det fijianske øhav. Efter en ret klodset start, hvor jeg havde et sammenstød med en kaffekande (det er forklaringen på billeder af brandvabel), sejlede vi afsted for første gang som ny besætning. Ombord er vi ni mennesker: Mona (som er skipper), Rasmus, Lars, Per, Tommy, Nina, Anna, og os to Astrid'er .

I Vuda Point Marina var vi hurtige til at spotte de få skandinaviske flag der var, der lå bla. En svensk båd med ni svenske unge ombord hvoraf mig og Astrid havde et glædeligt gensyn med to af dem, Simon og Aksel. De to havde vi boet sammen med et par dage på Beach House og ved rent tilfælde lå de altså i Vuda Point Marina, samme med resten af deres besætning. De havde begge været med ombord i fem måneder og da båden begyndte at falde fra hinanden ved ankomst til Fiji, synes Simon og Aksel at de fortjente en ferie og tog derfor til Beach House, hvor vi altså mødte dem.

Efter en noget hektisk overliggerdag i Vuda Point Marina hvor vi tog til byen Lautoka for at købe ind, Astrid Lembo faldt på stigen på vej i land og slog knæet og jeg selv blev tilbudt et ægteskab af en indisk mand (how old are you? Looking for any young boys? You look nice, I would like to marry you), kunne vi den efterfølgende dag sejle afsted på ægte eventyr omkring Fijis mange øer. Første stop blev øen Navadra, en kort tur på 20 sømil, der dog kom til at tage noget længere end beregnet, da vi fik en ankerline i skruen på vej ud af Vuda Point Marina og derfor måtte have både Rasmus,Tommy og en fijiansk havnearbejder i den ikke særlig, lækre, rene eller indbydende havn, for at få os fri. Vi lå for anker i bugten Navadra i yderligere en dag, øen er ubeboet, korallerne og snorkleforholdende er fantastisk flotte og strandene og vandet ligner noget fra et feriekatalog. På overliggerdagen tog mig og Rasmus på dykkertur, efter at have brugt 20 minutters tid på at få udstyret på plads og monteret, nåede vi at have et kvarter i vandet inden vores dykkercomputer begyndte at bippe og vi måtte svømme op igen, det viste sig at være en fejl i computeren og dykke "oplevlsen" blev lidt en skuffelse. Vi havde planlagt at skulle grille på stranden om aftenen så om eftermiddagen tog Rasmus, Tommy, Nina og begge os Astrid'er på ekspidition med dinchien til en af de omgivende øer. Her samlede vi brænde til bålet om aftenen, men da vi kom tilbage til Naveren, ædt op af myg, blev vi enige om at afblæse grillarrangementet. Vi sejlede dagen efter videre, for ingen vind, til bugten Musket Cove det ligger ved øen Malolo Lailai, her lå vi for morring (en slags bøje) og måtte tage dinchien når vi ville i land. Det var lidt en omvæltning at komme fra ubeboede og smukke Navadra til Musket Cove hvor turismen blomstre og badevandet ikke er nær så klart.

Vi var enige om at tage en overliggerdag i Musket Cove og da dykkeforholdende skulle være ganske gode her, tog mig, Rasmus, Nina og Astrid på et et-tanks dyk om eftermiddagen. Fasinationen ved at dykke og opleve en helt anden verden under vandet har grebet os! Dykket her var ikke en skuffelse. Vi gik ned på 25 meter og cirklede derefter op omkring et koralrev, hvor dyrelivet var fasinerende. Overalt var der store stimer af eksotiske fisk i alle former, farver og afskygninger bla. Lionfish og klovnefisk (der faktisk har et ligeså stort beskyttergen, som det bliver fremstillet i Find Nemo), det var virkelig en oplevelse! Om aftenen grillede vi på det dertil indrettede bbq-område på havnemolen og blev her enige om, at den efterfølgende dag også skulle bruges i musket cove, dog som arbejdsdag ombord på båden. Ved udsigten til ikke at skulle ud at sejle, blev vi unge enige om at vi skulle afprøve de fijianske øl og Musket Coves beach resorts festforhold. Så da baren på bbq-pladsen lukkede kastede vi os ud i noget, nogle nok ville mene var et uansvarligt projekt, og sejlede dinchien afsted i mørket mod et af beach resorterne. Det var lidt svært at navigere uden nogen former for lys ombord, heldigvis blev vi indhentet af en anden venlig sejler, der lånte os en lygte. Med hjælp fra lygten formåede vi kun at gå på grund på korallerne en gang, på turen til resortet. Man måtte sige at det var os der bedbragte festen, resortet var dødt men vi indtog hurtigt dansegulvet og senere på natten også poolen.

Der var dømt arbejdslejr næste dag. Astrid og Per polerede fribord i stegende hede, Anna var i toppen af masten for at ordne antenner og andre dimser og mig og Rasmus trak endnu engang i våddragt og andet dykkerudstyr og blev udstyrret med børster så vi kunne skrubbe bund. Vi havde tilskuere gennem hele bund-skrubbe-sceancen, under kølen stod der nemlig en stor fisk, der ikke havde intentioner om at flytte sig, senere fik vi sågar også besøge af et par søslanger der dog rimlig hurtigt svømmede videre (noget jeg var ret glad for, da den slags søslanger de har her, er den farligste slange i verden). Det blev en tidlig aften, så dagen efter var vi friske og klar til både at sejle og fejre Astrids fødselsdag. Vi skulle for første gang ud på det rigtige stillehav og satte kurs mod Robinson Crusoe Island. Det var en kanon oplevelse for første gang at mærke de rigtig store bølger og vinden, der heldigvis var kommet igen, kom direkte agten fra så vi nærmest surfede afsted i solskin og skumsprøjt. Ved frokosttid blev der ringet på klokken og så var der ellers fest under dæk. Astrid skulle fejres ordentligt, så der var både kage, gaver og i stedet for festhatte, briller lavet af Lars' piberensere. Hen mod eftetmiddagen ankom vi til Robinson Crusoe Island hvor vi smed anker og hurtigt dinchiede ind til øen hvor der blev taget imod os med sang og smil. Robinson Crusoe Island er en meget lille ø, hvor det eneste der ligger, er et lille, ikke særligt overrendt, tourist resort. De fijianske medarbejder var meget gæstfri og vi blev hurtigt indbudt til at spise aftensmad på øen. Om aftenen var der Kava-ceremoni, der er den måde man bliver budt velkommen på, når man kommer til et nyt sted på Fiji. Ceremonien består i at man drikker noget mudret vand fra en stor skål, der skulle virke svagt euforiserende i store mængder, men den typiske virkning er kortvarig følelsesløshed i munden og tendens til at blive en smule mere afslappet. Det var meget sjovt at prøve, tiltrods for at det ikke smager specielt lækkert! Efter middagen tog nogle tilbage til båden, mens vi unge blev på øen og snakkede med de ansatte, drak øl og Rasmus, Nina og Tommy deltog i nogle lege, bla. Limbo hvor Nina imponerede med sine skills. Midt under festen finder Nelson, en ansat, ud af at Astrid har fødselsdag og hurtigt bliver hun hevet ud på dansegulvet, placeret i en havestol og får så eller en lapdance der vil noget af den mørke, meget sensuelle Nelson, mens vi andre (inklusiv Astrid Lembo) skreg af grin, sådan burde man altid få fejret sin fødselsdag!

Ved Robinsomn Crusoe Island tog vi endnu en overliggerdag der blev brugt på afslapning og dykning. Mig, Mona, Nina, Rasmus og Lars (der var på prøvedyk) havde dagen forinden aftalt et et-tanks dyk med øens kvindelige dykkerinstruktør og om formiddagen blev vi så hentet og sejlet afsted ud forbi revet, hvor vi blev kastet i ved det sted der hedder sharkwall. Og vi så hajer! 6 styks hvidtippede hajer på mellem 1,5-2 meter mødte vi på vores dyk, det var fantastisk at gå ned på 29 meter og så ellers bare møde de dyr man normalt kun ser i animal planet dokumentare. Efter at have taget afsked med Robinson Crusoe Island den efterfølgende dag, sejlede vi tilbage til Vuda Point Marina for at proviantere, inden vi påbegyndte vores lange stræk over stillehavet mod New Zealand. Vi havde 2 dage til at få ordnet de mange indkøb inden vi stak afsted, det fik vejrmeldingen dog lavet om på, og vi har derfor ligget her i 5 dage nu. På tredje dagen, da vi fandt ud af, at det ikke blev en realitet at komme afsted før mandag, lejede vi 2 firehjulstrækkere og kørte på eventyr op i Fijis bjerge. Landskabet inde på øen er fantastisk flot og meget bjergrigt, men vejene ikke særlig gode, så det blev til mange timers køretur, inden vi kom til den landsby vi ville besøge, hvor vi traditionen tro blev budt på Kava og senere tog på hike omkring.

Vi sidder nu på Naveren i regnvejr i Vuda Point Marina og sejler om et par timer til Lautoka hvor vi forhåbentlig udklarerer i morgen og så sætter kurs mod New Zealand , vi glæder os til at se det store stillehav!