'Ey you guys!

Nu er der igen sket lidt nyt hernede på den anden side af jorden. Siden sidst er der sket lidt af hvert.
For at starte et sted, så har vi nu fået et job og det er ved det samme firma. Jobbet går ud på at skulle "fundraise" penge til bekæmpelse af kræft - kort sagt skal vi være de der irriterende mennesker som altid betragtes som dem uden livsindhold der stopper folk på gaden - vi er dog blevet enige om at Englænderne ellers passer bedre på denne jobbeskrivelse. Ser man bort fra selve indholdet er det med fri logi, op til 30k i løn om måneden og fri transport i området omkring Sydney. Vi skal starte på onsdag, men vil indtil da søge andre jobs nede på Darling Habour som er et mega lækkert område i den centrale del af Sydney.

Vi er lige i disse dage flyttet ud til nogle danskere, som Asse's mors kollega kender, og det er en fornøjelse at komme herud og høre de forskellige historier omkring Australien som helhed men også i særdeleshed de dyre-erfaringer som de har fået sig. Vi har ladet os fortælle at edderkopperne her er på størrelse med tallerkner, så vi sover næsten lige så dårligt som da vi havde de evige irritationsmomenter bestående af englænderne, på værelset. Derudover har vi fået fornøjelsen af en god gang frikadeller i dag, og det har man savnet en smule efter en menu der i snart et par uger har bestået af havregryn (som Asse kalder fuglefoder og mener at jøderne den dag i dag ville vende sig i graven over at blive budt samme menu i Kz-lejrene under 2. verdenskrig) og fastfood.
For lige at afrunde englænderne, som har sået en spirende højreorienteret nationalistiske tanke som selv Mussolini ville ryste på hovedet af, så har vores mandeglade engelske værelseskammerat været i retten og tildelt en mindre bøde (desværre ikke deportation) da sulten i en brandert tog overhånd og ikke så anden udvej end at bryde ind i et køkken på selvsamme hostel som han boede på. (En handling som egentlig beskriver creme de la creme af englændernes intelligens eller mangel på samme)

Vores madsituation har imidlertid fået os til at indse, at vi ser noget forskelligt på tilværelsen. Hvor Asse gerne vil spendere tid og penge på at præparere et gourmetmåltid som ville få selv Gordon Ramsay til at vende sig mod Mekka, vil Freddy hellere spare pengene og nøjes med en gang havregryn eller andet spiseligt (måske endda ikke engang en nødvendighed) som kan erhverves for under 1 dollar. Derfor har vi iværksat projektet: Kompromisernes mænd, hvor vi kombinerer det bedste fra de 2 verdener. Den anden dag gav det sig for eksempel til udtryk, da vi lavede pasta med "kødsauce". Asse fastholdte sit velovervejede krav om parmesanost i kødsaucen, mens Freddy ikke var i tvivl om at det nemt kunne spares væk - det endte med at vi købte den mindste pose ostetrevler til en enkelt dollar - desuden bestod vores aftensmad den følgende dag af en utrolig delikat bøf med bøf uden tilbehør - hvad man ikke kan få af dødt kreatur for 5 dollars hernede er ikke værd at skrive hjem om.
Seneste eksempel gav sig til udtryk efter vi havde været i akvarium for 35 dollar pr mand - dette resulterede i en næsten søvnløs nat for Freddy og derfor gjorde han krav om at gå de 5 km til jobinterview med fuld opbakning og kuffert næste dag, hvilket vi gjorde og så var problemerne løst og endda med en gåtur henover Harbour Bridge.

Nogle nye personer har taget deres indtog i vores dagligdag. På hostelet mødte vi en dag, den meget karismatiske irer David Daly. Han har vist sig og være en karakter af Guds nåde. Han er for det første, den eneste irer i verdenshistorien der ikke drikker alkohol. Dette gør ham i forvejen speciel. Desuden påstår han at han er på det irske poollandshold (da han viste os holdfoto sidder flere af dem dog i kørestol, så vi har vores tvivler til professionalismen), og sidst men ikke mindst er han en romantisk sjæl af tredje grad. Det lykkedes ham tilsyneladende at få indfanget en brasiliansk fruentimmer nede ved Operaen, som næsten fik sat hans rejse på standby. Men efter flere længerevarende sessioner af psykiatrisk karakter med os to (ifølge Mr. Daly meget kærlighedskyndige danskere), fik vi ham overtalt til at tage videre til Cairns, i stedet for at søge brasiliansk statsborgerskab. Men den brasilianske "skønhed" slap dog ikke for en invitation til Irland med fri logi ved hans mor, og vi fik ligeledes samme tilbud. Vi har også mødt en evigt påvirket franskmand, som mest af alt får en til at forstå hvorfor Napoleon fik en gevaldig røvfuld. Magen til ødelagt individ skal man lede længe efter. Men heldigvis er der også masser af flinke franskmænd og en enkelt italiener som vi sammen med skal ud og se den Australske humle an med lørdag aften.

Siden sidst har vi besluttet os for at tage på et 12 dages surferkursus op af østkysten inden for den nærmeste fremtid. Om dette indebærer hajafbidte lemmer, eller en ny yndlingsbeskæftigelse, må tiden vise. Desuden har vi købt en rejse til New Zealand på små 3 uger i januar til den nette sum af 20.000 danske smæk. Dette indebærer dog også at vi kommer hele landet rundt, og det er inklusive alt fra bolig til madfronten.

I går var vi på den famøse Bondi Beach med vores hostel (vejret er nu blevet lidt varmere og var 27 grader den dag). Dette bar et møde med drikken "Goon" af sig, som mest af alt minder om hvidvin fra Lidl blandet med vand og som har fået lov at trække i tarmen på en selvdød gris. Det var en fornøjelse. Men det viser sig at være den billigste måde at få sig en lille skarp på hernede, så vi må hellere vænne os til det. På Bondi så vi fritgående delfiner, hvilket for Asse var en kæmpe oplevelse.

Jeg (Freddy) har fået lov til at skrive en sidste kommentar omkring Asses sokker, som virkeligt har forbedret min livskvalitet mærkbart. Åbenbart er Converse ikke den bedste rejsesko i varmt vejr, hvilket har betydet at Asse's sokker er blevet så vanvittigt klamme, at de efter sigende skulle gå som varmt brød på markedet for sidste nye måder at føre krig på ved anvendelse af kemiske våben - vi snakker her om genstande, som ikke engang i svovlsyre ville kunne renses, men hvis eneste udvej er kommunekemi i Nyborg.
Men da våbenlovgivningen desværre er ligeså streng her som i DK var det lige, hvad vi manglede taget i betragtning, hvor mange englændere vi havde boende på værelset. Asse's sokker har nu derfor gentagne gange været genstand for et par sjove episoder.
Den anden dag kom drengen, hvis kæreste sover under Asse (Asses seng vel at mærke), ind på værelset og lagde sig i sengen under Asse og blev ved med at udspørge kæresten om, hvad fanden der lugtede så klamt, hvor hun i starten svarede at hun ikke var klar over det. Dog efter at have spurgt flere gange hviskede pigen: "John for f*** sake!! I dont know what the smell is but it came after the boy above me came into the room" og til Asses store skuffelse hørte han det selv. Det har været genstand for god underholdning lige siden!

Det var, hvad vi lige havde at skrive I denne omgang, men i hører fra os når der er noget nyt at rapportere hjem om! I må have det godt alle sammen.

Mvh.

Kompromisernes mænd