Hello mates!

Så er vi endt Down Under efter en lille rejse på 28 timer, med 2 skift og lidt ventetid. Vi startede i CPH med at sige farvel til familie osv, og fandt ellers hurtigt op til vores fly. Vi fløj først til Bruxelles med en lille flyver, der mest af alt lignede noget der var ved og være pensionsværdigt. Desuden var det akkompagneret af en lettere herreglad steward ved navn "Purser" der foruroligende nok blev ved med og blinke til os… I Bruxelles skiftede vi fra Bruxelles Airlines til Etihad, hvilket var en oplevelse udover det sædvanlige. Magen til god service og topkvalitet af fly skal man lede længe efter. Servicen var i top, selvom de regelmæssige arabiske meddelelser der tonede frem over højtalerne en gang i mellem, gjorde os en kende urolige, men de blev heldigvis efterfulgt af en meddelelse på engelsk dog med en solid arabisk accent. Men flyveturen lagde godt fra start med en lille bøn fra hellige koran inden vi lettede, så vi var velsignet fra start. Alt fra god flymad til kønne stewardesser, fantastisk underholdning i skærmene i sæderne plus diverse små spil kunne Etihad diske op med. Frederik sagde meget rammende, at Pia K burde tage en tur med Etihad for at blive vænnet af med hendes mørkeræd, fordi det var sgu en sand fornøjelse! Da vi landede i Abu Dhabi, klokken 7 lokal tid, blev vi lettere overrasket over temperaturen. Allerede ved denne tid ved morgenstund var det 33 grader, og luftfugtigheden var helt tosset. Så vi befandt os hurtigt indenfor i den afkølede ventehal. Fra Abu Dhabi skulle vi på den 14 timers lange maraton flyvetur til Sydney. Vi forsøgte at sove en smule undervejs, men det er ikke det letteste at sove i et flysæde, specielt ikke med et styks halvdøende, pilleædende, hostende, rammadanholdende men dog stadig madspisende, armlænsstjælende araber ved Freddys side. Men frem til Sydney kom vi da. Indtil videre har vi brugt tiden på at se byen an. I dag (fredag) blev der også tid til en løbetur rundt om operaen og den botaniske have i skyfrit vejr og 20 grader, ikke dårligt. Desuden har vi brugt vores tid på at søge efter arbejde, og der er desuden indledt en jagt på at finde en lejlighed. Vores nuværende residens er på et hostel, hvor vi er endt på et værelse med 4 ret højlydte englændere som har gjort, at vi fortryder ikke at have medbragt skydevåben. Specielt den ene, som vi har dømt til at være skingrende bagbordsindiander af første grad, danser og synger ganske upassende i vores nærvær, hvilket burde forbydes ved lov. Man møder sku mange både flinke og mærkelige mennesker på sådan en tur rundt i verden. De første to dage boede vi på værelse med en italiensk fyr ved navn Francesco. Ham har vi snakket en del med og fulgtes omkring med, og han viser sig og være en ganske fin fyr på jagt efter permanent arbejde, da arbejdsløsheden i Italien tvinger folk udenlands. Som en sidste detalje kan det tilføjes at vi er begyndt at undersøge markedet for at finde en tur til New Zealand. Som det ser ud lige nu, har vi en rejse på 19 dage fra d. 4-23 januar, hvor vi kommer hele New Zealand rundt og set en masse ting.

En sidste bemærkning for denne gang er, at de er helt sindssygt venlige hernede. Vi har allerede fået et par "love you"s, og i stedet for at sige "hej" siger de "hey guys, how are you?", hvilket bare er forvirrende fordi man ikke er sikker på, hvordan man skal matche en sådan titulering, så ofte er det endt med at vi ubevidst har ignoreret dem i afmagt!

Men det var hvad der var at fortælle i denne omgang, så kan i alle "Take care", og ha det rigtig godt! I hører fra os når vi har noget nyt og spændende at fortælle.

Hilsen Asse og Freddy!