Profile
Blog
Photos
Videos
Peace, love and harmony til folket!
Igaar, d. 13/10 valgte jeg sammen med Fiona og Dani, som jeg moedte i Krabi, at tage paa en dagsudflugt til Tonsai - og Railay Beach. Tonsai - og Railay Beach ligger i gaa-afstand fra hinanden. Fiona og Dani havde moedt to amerikanske piger, Katie og Meg, i Bangkok nogle uger forinden, saa de tog ogsaa med.
Problemet med at komme frem og tilbage er, at man kun kan sejle med longtail-boats der ikke vil sejle med faerre end otte passagerer. Efter en del venten lykkedes det dog!
Tonsai Beach viste sig at vaere et skjult sted for samtlige rejsende med en stor smag for roegelse, reggae, dreadlocks og roeg af den forkerte slags. Vi gik langs stranden og var meget forundrede over stemningen!
Efter at have siddet i den saakaldte hippie-bar i en times tid og nydt en kold oel i den lidt for skarpe sol, begyndte vi at lege med den ide' at blive der for en enkelt nat - men vi havde jo ikke noget som helst med andet end lidt penge, badetoej og solcreme. Katie og Meg havde al deres bagage med, da de paa forhaand havde planlagt at bo ved stranden i nogle dage. Fiona, Dani og jeg begyndte at rationere vores ting mellem hinanden, og proevede at regne ud hvor mange penge vi kunne bruge, hvis der ogsaa skulle vaere til turen hjem idag - vi maate splejse hele moeget og goere pengene op, naar vi kom hjem.
Fiona og Dani formaaede at snige sig ind i de amerikanske pigers bungalow, saa de sparede en overnatning. Hvis jeg skulle blive der, maatte jeg paa udkig efter noget billigt - som i NAERMEST GRATIS!
Jeg spurgte mig lidt frem og tilbage og fik opsnappet et par billige steder. Stedet laa ca en kilometer vaek fra stranden, og man kunne gaa derhen via Tonsais hovedvej der mest af alt ligner en junglesti.
Efter at have vandret i femten minutters tid faldt jeg over en thailandsk dame paa en baenk, og jeg spurgte: "Cheap bungalow?", hvorefter hun med det samme viftede med et saet noegler hvortil hun svarede: "150 Bath". Jeg betalte hende upfront - intet navn, intet pasnummer, ingen nationalitet - bare penge - jeg fik noeglerne, og hun fulgte mig det sidste stykke hen til bungalowen. Da jeg laaste doeren op blev jeg forundret over varmen - det var fuldstaendig sindssygt! Jeg fik oeje paa en ventilator paa vaeggen og skyndte mig over for at hive i snoren til den, men den flinke dame gjorde lige mit koeb til den bedste beslutning i verden ved at sige: "from 6 o' clock!". Nevermind - jeg skulle jo alligevel ned og feste ved stranden, saa jeg maatte bare taende den, naar jeg kom hjem.
Ude foran hytten sad en mand paa en baenk, og jeg spurgte, hvor han kom fra, hvortil han svarede: "Danmark". Ikke nok med, at jeg paa davaerende tidspunkt befandt mig dybt inde i en skov ved en lille, gusten, ulaekker og beskidt bungalow, saa moedte jeg altsaa ogsaa en dansker. Hvad der er mere underligt er, at han rent faktisk er fynbo og er opvokset paa Taasinge!
Jeg gik tilbage til pigerne med min noegle, og saa skulle vi have det sjovt!
Til aften spiste vi en laekker aftensmad og drak nogle oel. De to amerikanere var dog ikke kede af det og koebte en hel flaske rom til deling mellem os fem. Det blev en kanon sjov aften men en knapt saa god morgen.
Jeg vaagnede i min bungalow lidt over seks, da min ventilator og resten af stroemmen i hytten slukkede - aabenbart kun aabent tolv timer i doegnet. Jeg blev derfor noedt til at staa op, da jeg ikke kunne holde varmen ud. Jeg fik kaempet mig ud af mit myggenet og ud foran hytten. Jeg havde det mildesttalt ikke alt for godt - jeg lugtede efter at have vandret paa den mudrede sti hjem til min bungalow natten forinden, festet og sovet i mine badebukser og den samme t-shirt. Mig selv og de to skotske piger var alle paent klamme, da vi ligesom ikke havde hverken rent toej, tandboerste eller deo med. Vi satte os hen paa en restaurant og bestilte et overdaadigt toemmermaends-maaltid - fyldt omelet med champignon, ost, skinke, poelser, kaffe og en stor sprite!
De to skotske piger besluttede sig for at tage tilbage til hotellet i Ao Nang, hente deres bagage og rejse tilbage til Tonsai Beach for at bo sammen med de to amerikanere i nogle dage. Jeg har derimod betalt for to naetter mere her i Ao Nang, og jeg har egentlig ikke lyst til at miste flere overnatninger her - det er ikke det billigste sted i verden, og jeg kan egentlig ogsaa meget godt lide at vaere her.
For at komme hjem fra Tonsai Beach skal man foerst finde otte mennesker der vil med hjem, og det var der ikke mange der ville paa det tidspunkt af dagen. Det lykkedes os at finde to andre og betale en pris svarende til otte passagerer.
Jeg har virkelig haft en fed dag der, og jeg har virkelig faaet oejnene op for, hvor mange fede oplevelser man kan faa, hvis man gaar efter de spontane ideer og bare finder de steder, man synes om.
Da jeg kom tilbage til hotellet havde hele Ao Nang stroemafbrydelse, og hotellets vandforsyning koerer igennem roerene elektrisk, saa badet maatte vente i et par timer, selvom det virkelig var tiltraengt!
Nu vil jeg gaa ud og faa mig noget aftensmad. Jeg haaber, I alle har det godt.
- comments
Christina Hertz Kære Kasper. Jeg er da overhovedet ikke misundelig over alle dine spændende oplevelser - næsten ikke i hvert fald ;-) Det ser ud til at have været en festlig dag, aften og nat - hvor har du dog det fest-gen fra?! Og sikken en interessant overnatning, du dér fandt dig ;-) Dejligt at følge lidt med herhjemme i regn og blæst. Vi glæder os til 23-24 grader i Rom fra i morgen. Knus Mor
Inger Hertz Ager Kære Kasper! Hold da helt op, hvor du oplever meget - hvor er det dejligt at høre at du har det godt og spontaniteten fortsætter. Du lever i nuet og verden åbner sig for dig❤ Vi har været i Gudmehallen idag og har solgt for 800 kr. gammelt bras og så har mor, far og Katrine været her og spise gullash og kartoffelmos, hvor vi fik snakket og set Forbrydelsen. Rigtigt dejligt og Mille er jo blevet her med glæde. Her venter så en ny uge med efterårsregn og kulde og vi drømmer os til varme himmelstrøg, og glæder os da over at du kan holde varme og at mor, far og Katrine nu får det dejligt lunt i Rom. Pas fortsat godt på dig selv og nyd livet. Stort knus far Mormor og Steen