Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Danmark.
Igaar tog jeg en minibus fra mit hotel i Ao Nang og direkte til mit guesthouse paa Ko Lanta paa 2,5 time - eller... det blev til tre forskellige minibusser paa 4,5 time.
Turen var ikke den, jeg havde bestilt, da selskabet naegtede at koere mig og de tre andre passagerer direkte til Ko Lanta, naar vi ikke var flere med bussen. Derfor samarbejdede selskabet aabenbart med to andre om at udnytte passagererne og busserne bedst muligt - forstaaeligt nok men en anelse irriterende.
Jeg kom frem til Ko Lanta og blev indlogeret paa et lille guesthouse hos en privat familie. De er meget gaestfrie og soede ved mig, og jeg er pt. den eneste gaest her - endnu en gang med en hel sovesal for mig selv. Ko Lanta skulle efter sigende aldrig vaere den mest festlige og travle oe og da slet ikke i lavsaesonen.
Familien er meget nede paa jorden og gaar og hygger sig med deres hotel - dyrker egne oekologiske groentsager, laver hjemmelavet myggespray osv. Det er egentlig meget hyggeligt og stilfaerdigt her - men absolut ikke et sted jeg bliver mere end to dage.
Da jeg foerst kom op af eftermiddagen, naaede jeg ikke at se saerlig meget igaar. Jeg gik ned til stranden, hvor de eneste folk var lokale. Dem snakkede jeg dog lidt med og saa paa solnedgangen - ret flot og hyggeligt! Stranden er pt. omdannet til en byggeplads, hvor alle er ved at goere klar til november maaned.
De to lokale, Don og Quang, gjorde en stor dyd ud af at fortaelle mig, hvor kedelig Ko Lanta er paa denne aarstid, og at jeg skulle se at komme til Phi Phi, da det er den eneste oe med liv og glade dage i oktober maaned.
Idag tog jeg hen til oeens "bedste" strand, som nu ikke var noget at raabe hurra for. Den hedder Long Beach, men selvom stranden er lang, saa lykkedes det mig ikke at finde bare et enkelt fantastisk godt sted til en dukkert. Stranden var fin men intet overvaeldende.
Imorgen gaar turen til Phi Phi, og jeg glaeder mig. Det har vaeret fint at opleve Ko Lanta, men umiddelbart ikke et sted, jeg vil tilbage til.
Jeg haaber, alt gaar vel derhjemme.
- comments