Profile
Blog
Photos
Videos
Halloej til de utaalmodige. Hermed et blogindlaeg fra det hoeje nord.
Som I nok ved, moedte jeg en hel del mennesker paa Phi Phi, saa selvom oeen ikke sagde mig noget som helst, saa fik jeg hurtigt skabt en stor vennekreds. Den bestod af amerikanerne Scott og Ross samt tyskeren Thomas.
I mandags besluttede vi os for at forlade Phi Phi og tage til Krabi. Det var mig der overtalte hele slaenget, da jeg virkelig havde lyst til at besoege mit tidligere hostel i Krabi nogle dage, inden turen skulle gaa videre nordpaa. De var alle sammen friske paa at besoege Krabi efter mine beskrivelser.
I Krabi slappede vi virkelig af efter nogle haarde dage med fest, lugt af opkast og alt for mange mennesker. Vi moedte en masse andre unge mennesker i Krabi, og de to dage stod udover afslapningen ogsaa paa en nat paa et lokalt thailandsk diskotek, hvor vi var de eneste turister. Det var en skaeg oplevelse. Alle thailaenderne koerte fulde hjem paa scootere, og det er aabenbart helt normalt og ikke noget, man forsoeger at stoppe.
Efter to dage i Krabi forlod jeg byen for at tage op nordpaa - ogsaa her med baade Scott, Ross og Thomas samt to af Ross' venner, Tailor og Dani. Vi var paa davaerende tidspunkt ikke klar over, at det vi netop havde paabegyndt var en 53 timer lang tur fra Krabi i Sydthailand til Pai 118 kilometer nord for Chiang Mai - altsaa omkring 1600- kilometer. Hvad taenkte vi dog paa?
Scott og Ross har rejst i mange aar og overbeviste Thomas og jeg om, at det billigste ville vaere absolut ikke at booke noget som helst foerst - ikke engang bus eller tog. Spaendte og rejselystne kastede vi os ud i den lange rejse med den ide', at vi ville overnatte i Bangkok, inden vi bevaegede os videre til Chiang Mai.
Vi ankom til Surat Thani, og det oes-pis-regnede. Vi troede, at busstationen laa i gaaafstand til togstationen, men vi tog fejl. Der var tale om 15-20 kilometer, saa efter at have spist et godt maaltid gademad, maatte vi alliere os med en af de mange tusinde tuk-tuk drivers og forhandle os frem til en god pris.
Surat Thani er stedet med konstante togafgange mod Bangkok, saa vi gik glade og forhaabningsfulde op til skranken og bad om fem second-class billetter, men fik at vide, at alle tog mod Bangkok var udsolgte helt frem til kl. 16 dagen efter - altsaa ca. 18 timer senere. Vi gik lidt i panik, da Surat Thani virkelig er en grim og intetsigende by, og der var mindst 20 kilometer til det naermeste hostel. Scott forsoegte at forhandle lidt med billetmanden, og vi fik ham langt om laenge til at proeve at reservere pladser til os paa toget til Bangkok, eftersom der var to timer til naeste afgang. Vi kunne vaere heldige med pladserne, hvis folk aflyste billetterne i sidste oejeblik.
Efter to timers venten fik vi at vide, at vi havde vaeret saa heldige at faa to saeder i toget og tre staapladser, saa vi maatte deles om dem.
Toget fra Bangkok var helt absurd billigt for os alle. Turen ville, i foelge vores billetter, tage omkring 11 timer, og selvom vi havde faaet billetterne for 48kr stk., saa var vi klar over, at turen ikke ville blive den mest behagelige i verden, da ingen af os havde faaet sovepladser og to saeder.
Saederne viste sig at vaere de haardeste jeg i mit liv har siddet paa, saa efter at have sovet tredive minutter og faaet massakreret min ryg og nakke, valgte jeg at ty til andre metoder.
Tro det eller ej - jeg sov otte timer paa gulvet og vaagnede kun halvanden time foer, vi ankom til Bangkok. Turen endte med at tage 13 timer, og vi ankom i Bangkok kl. 10 om morgenen. Vores naeste billet var to timer senere, og dem havde vi bestilt af den flinke mand fra Surat Thani. Det naeste tog gav vi noget mere for, og vi havde alle en seng til raadighed - hele 90kr!
Toget fra Bangkok til Chiang Mai var et saakaldt "Slow Train" paa 16 timer. Denne tur var dog noget mere behagelig, da vi havde koejesenge fra kl. 22. Vi noed alle denne tur med oel, god udsigt, blev fulde og fik en dejlig lur.
Turen endte med at tage 18 timer, og jeg ved serioest ikke, hvordan togselskabet kan tage saa meget fejl med tiderne. Jeg haaber virkelig ikke, at nogen tager dette tog for at ankomme til tiden.
Vi havde hoert, at der var et rigtig godt backpacker-hostel i Chiang Mai, og vi havde skrevet adressen ned. Vi koerte i en lille tuk-tuk alle sammen.
Paa dette hostel var der haandvaerkere igang overalt, og de fortalte os, at det ville vare i nogle dage. Vi magtede paa davaerende tidspunkt ikke at vaere paa et hostel med larm overalt, og pludselig fik Scott den geniale ide', at vi kunne tage en bus direkte videre til Pai som kun er 118 kilometer nord for Chiang Mai. Vi havde paa davaerende tidspunkt kun vaeret undervejs i lidt under 50 timer, saa 3-4 timer fra eller til med en bus ville ikke goere den store forskel. Desuden havde jeg ogsaa hoert meget godt om Pai, og jeg havde selv besluttet mig for at besoege dette sted senere.
Vi tog en tuk-tuk til busstationen og fik tre billetter kun to timer senere. Tailor og Dani valgte at blive i Chaing Mai.
Bussen var noget af det aeldste jeg har set meget laenge. Den havde manuelle gear der larmede og fik hele bussen til at ryste - og det var ikke nogen stor fryd oppe i de store bjerge. Alligevel var det en fed og meget lokal oplevelse.
Pai ligger saa taet paa Burmas graense, at vi 20 kilometer syd for Pai blev stoppet af militaerpolitiet som gennemtjekkede hele bussen med maskingevaerer og bedte os alle om at vise pas og toemme taskerne.
Vi ankom til Pai igaar - sen eftermiddag.
Vi gik rundt i byen i en halv times tid og besluttede os for at bevaege os lidt uden for turistmylderet og ud paa landet for at faa en mere lokal og billigere oplevelse.
Herude fandt vi et hyggeligt backpacker-sted med hippier, smaa bungalows og et stort dorm. Da vi ikke havde booket noget paa forhaand, fik vi kun to to senge i sovesalen samt to senge i en privat bungalow. Thomas og jeg tog den private bungalow, mens de to amerikanere sov i den store sovesal.
Stedet ligger i et fantastisk, roligt omraade med rismarker og den flotteste solnedgang, jeg har set meget laenge.
Her blev vi indtil i morges, hvor stemningen desvaerre tog en forkert drejning. Thomas og jeg kiggede ud af vinduet imorges og saa de to amerikanere gaa forbi med fuld oppakning. Herefter hoerte vi intet fra dem, og vi ventede i vores bungalow i et par timer. Vi havde ellers aftalt, at vi ville leje scootere og koere ud og se smukt landskab idag.
Det er forstaaeligt, at de to amerikanere vil rejse alene, eftersom vi har vaeret sammen i en hel uge, men vi snakkede netop om dette igaar, hvor de lovede os, at de ville fortaelle os, naar det blev nok.
Jeg har egentlig selv glaedet mig til at rejse alene igen, men for Thomas var det ikke det fedeste i verden, da hele forudsaetningen for, at han tog med nordpaa var, at vi alle fire skulle have det fedt i nogle dage. Han rejser kun rundt i tre uger, og havde kun planlagt at vaere i Sydthailand. For ham har det vaeret en pokkers masse transport for at vaere i Nordthailand i ganske faa dage.
Thomas og jeg har alligevel hygget os helt fint idag, men har noejedes med at nyde landskaberne paa gaaben. Indtil imorgen bor vi i en billigere bungalow taettere paa byen, og vi har besluttet os for at tage tilbage til Chiang Mai imorgen.
I oevrigt opdagede jeg for to dage siden, at immigrationen fra Phuket Airport har lavet en fejl med mit passtempel. De har kun givet mig 30 dages visum til Thailand, selvom jeg i Danmark fik lavet 60 dage ved konsulatet inden afrejse. Dette betalte jeg i oevrigt omkring 400kr for! Efter at have kontaktet ambassaden, har de bekraeftet, at jeg er noedt til at forholde mig til mit indrejsestempel, da det er det eneste gyldige. Det betyder, at jeg forlader Thailand og rejser til Laos - hoejst sandsynligt allerede onsdag, da jeg senest skal vaere ude af landet d. 1. november. Jeg maa derfor vente med at tilbringe mere tid i Nordthailand.
Thomas forlader Chiang Mai tilbage til Phuket paa mandag, saa jeg haaber, vi faar nogle hyggelige dage i Chiang Mai.
Jeg haaber, I alle har det godt. Jeg kan forstaa, at vejret ikke er det bedste i verden - derfor sender jeg varme hilsener, og haaber de naar frem til DK snarest muligt.
- comments
Henrik Frederiksen Hej Kasper. Jeg skal da love for at du får set dig omkring. Det må have været en anstrengende tur nede sydfra, men nok en af de oplevelser der huskes længe. God tur videre. kh. Farmor og farfar