Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en dejlig velkomst hjemme hos Janaka og en god lang lur, gik vi over for at spise. Men vi sad godt trætte og blege og spiste vores fried rice, kom der 2 fyre hen til os for at invitere os til fest næste aften. Den ene var srilankaner og den anden fra canada. Det var ret underligt allerede at blive inviteret til fest første aften, men så er stilen lagt!
Onsdag morgen vågnede vi meget tidligt, og var utolig friske. Kort tid efter bankede det på døren, og ind kom en meget smilende, ikke engelsktalende hushjælper ind. Hun havde lavet te til os, og hold op hvor var det udrikkeligt. Det var simpelthen SÅ sødt, så halvdelen røg i vasken og den anden havdel direkte i mavsen. Efter vores sukkerchok gik vi ud i stuen, og der ventede et kæmpe "milk rice" måltid til os. Det er deres fineste form for morgenmad, så det var meget sødt af dem at lave det til os. Det bestrår af ris med mælk og en masse varm tilbehør - f.eks. linser, soyameat, bønner, chili osv. Det var et meget stort og stærkt måltid for vores små danske maver. (dog ikke immodium problemer).
Hele dagen blev tilbragt i Colombo, hvor vi fik planlagt vores tur rundt på Sri Lanka, fik hævet penge og fik set deres indkøbscenter. Derefter blev vi kørt til et hotel (Cinnamon Lakeside Hotel), som er et hotel Janaka benytter dagligt. Han er medlem af noget der hedder "The Libary" som er en form for en louge. Samtidig er han også medlem af deres fitnesscenter, så han har frit adgang til hotelles faciliteter, hvilket vi så også har fået nu. Så vi tilbragte dagen ved poolen på dette luksushotel (ikke lige backpacker style). Senere på dagen var vi i "the libary" hvor vi fik en drink - om aftenen bliver det nemlig til en club med dansegulv osv.
Efter aftensmad med Janaka og et dansk par (Hans og Vita) gjorde vi os klar til den berrygtede PARTY! Vi var meget tæt på ikke at gå derop, meeeen. Da vi var klar til at gå, valgte Janaka så at følge os til fest. (ret pinligt). Så drenge var meget overraskede over at vi blev fulgt, og eftersom Janaka præsenterede sig som vores far, troede de pludselig at vi var adopteret. (meget akavet start). Men det blev bedre. Der boede 2 srilankanere og 2 canadiere i lejligheden og så var der 8 andre gæster (alle boys). Ejeren af lejligheden var falder pladask for Louise, og da han jo var blevet nr. 3 i Sri Lanka x-factor, så han sit snit til at tage guitaren frem og synge den ene kærlighedssang efter den anden, mens han forsøgte at se Louise meget dybt i øjnene - sikke en fest!
Torsdag var vi på stranden i Mount Livinia. Janaka havde arrangeret, at vi via et hotel kunne få håndbklæder og at vi både kunne bruge deres pool og stranden. Da vi gik en tur på stranden nødte vi vores nye ven. En meget snaksagelig lokal, som fortalte om den morgen tsunamien ramte og ødelagde hans hus. Vi fulgte med ham for at se hans ødelagte hus og pludselig befandt vi os i et slumkvarter med direkte udsigt over stranden og vandet. Vi fik friske kokosnødder hver og hørte om hele deres liv og så konsekvenserne af tsunamien. De var meget gæstfrie og Louise blev smurt ind på ryggen i alovera af den fattige slum-mand. Fantastisk oplevelse, som gjorde stort indtryk på os begge. Om aftenen stod den på yoga! Og hold op en forskel fra dk. Der var utrolig meget lyd på, indlevelse, meditation, snorken, underlige øvelser og et stemning som ikke findes i fitnessworld. Vi fik meget ros af læreren, hvilket resulterede i at Janaka blev meget stolt.
Fredag, afsted til stranden i Hikkaduwa! Vi kørte med Janakas ekskone og datter hele vejen til Galle. Det var på motorvejen, som de aldrig havde prøvet at køre på før. Så hun var meget nervøs, selvom der ikke var en eneste bil og kun vilde hunde - lidt komisk. Fra Galle tog vi en bus til hikkaduwa. Svedende fandt vi endelig et værelse - mega slum! Sikke en forskel, når vi har levet privat hos Janaka og ellers kun benyttet os af lækre hotellers faciliteter. Men det var også på tide.
Hikkaduwa er det mest besøgte stranområde på Sri Lanka. Så der var mange andre turister, og stranden var rigtig lækker. Der var nærmest stransenge hvor vi kunne tilbringe hele dagen, og drikke lækre drinks, bade, sole og kigge på surferdrenge. Bølgerne var enorme, så det var et rent surferparadis. Om aftenen spise vi på stranden, drak drinks og skypede.
Selve værelset var virkelig slum. Håndvasken virkede ikke (se billede) og det myggetnet vi var tvunget til at ligge under, var UTROLIG klamt. Det lugtede af mel, og man kunne ikke undgå at røre det om natten - så mega ulækkert. Der ønskede vi os virkelig tilbage til Janakas lejlighed, eller i det mindste vores eget myggenet. Heldigvis havde vi medbragt vores silkelagen!
Søndag tog vi tilbage til Colombo. Da bussen endelig kom, troede vi, at der ikke var nogen pladser. En overfyldt minibus og med udsigten til at stå op i 3 timer daler humøret bare! Men på Sri lanka er det intet problem og vupti, to sæder blev sat op i midtergangen. Fantastisk bustur. Siddende halvt sovende og meget tæt på alle andre, gik der 2,5 time af vores liv. Vi blev sat af et tilfældigt sted i Colombo og skulle derfra tage en tuk tuk til Cinnamon Hotel. Intet problem - det havde vi prøvet før. vi aftalte prisen og begyndte at køre, men pludselig begyndte chaufføren at ændre i prisen, så vi havde ne mindre diskussion undervejs, mens vi samtidig kunne se, at han vist ikke helt vidste hvor vi skulle hen. Reddet af en forbipasserende, som fortalte vejen og så afsted mod hotellet. Nok den mest ubehagelig tur overhovedet og første gang vi har været bange hernede.
I bad med os og så på farten igen, denne gang til frokost. Vi kom til et stort hus, med to "tjenere". Store biler parkeret og en palmeplantage i baghaven. Der var ca. 5 familier og vi hilste selvfølgelig pænt på alle og blev derefter placeret hos kvinderne. Mændende tog for sig af baren og gik så et andet sted hend for at snakke. Her sad vi så og fulgte med så godt vi kunne - en lidt akavet stemning og meget anderledes fra dk, at kvinder og mænd er adskilte. Janaka mente pludselig at også mændene ville tale med os, så ned med os til dem og endnu en akavet situation. Efter at have minglet til højre og til venstre, var det lunch time. Først damerne og så mændende. Hernede spiser de fleste med hænderne - utrolig ucharmerende at se pæne, rige damer rode maden sammen og proppe det ind i munden. Samtidig var det ret specielt at se en så rig familie bo side om side med de fattige.
Efter lunch gik turen mod Colombos største tempel.Overalt var der hvidtklædte folk,som sad på jorden og bad. Der var røgelse og ritualer over det hele. Det var fantastisk at se hvilken indlevelse og hvor meget religionen betyder for folk. At vi havde Janaka som vores egen personlige guide, vækkede lidt vores interesse for budhisme. Vi gik fra at være tilskuere til at være en del af det der skete. Udover det, blev vi da også lige venner med munkene.
Mandag ville Janaka gerne vise os hans solbrille butik, igen. Da vi gik derfra var vi simpelthen blevet ejere af et par smarte polaroid-solbriller, som Janaka har foræret os. Et sådan par burde alle have når de er i Asien, ifølge Janaka.
Med solbriller i håret, skulle vi se endnu et tempel. Templet denne gang lignede mest af alt et museum med budhaer i alle størrelser. Her blev vi velsignet af en munk. Vi fik hver et hvidt armbånd og en kobberplade. Armbåndet skal man beholde på til det selv falder af og kobberpladen skal man have i sin pung for lykke osv.
Efter det tog vi igen igen til hotellet for at sole og senere tog vi til The swimming Club (en gammel britisk prestige club). Her spiste vi aftensmad med Hans og Vita, Janaka og brudeparret.
Igår (tirsdag), sov vi for første gang længe! Vi nød vi havde en dag uden planer, men om aftenen stod den på HOMECOMMING hos brudeparret. På med mascara og det pæneste tøj vi overhovedet har medbragt - stadig var vi km. fra at nå deres fantastiske påklædning. Kvinderne havde alle sarier på i det flotteste farver, pyntet med sten og glitter. Der stod vi så i knap så fint tøj, klipklappere og slidt hår. Det afholdte da heldigvis ikke aftenen fra at blive en oplevelse. Der var dækket op til 200 mennesker og det hele var pyntet med blomster. Der var styr på alle detaljer. Homecomming er traditionen tro større end brylluppet, så der var udsigt til en kæmpe fest. Efter homecomming (ceremonien) var der kæmpe buffet med alt det lækreste fra Sri Lanka. Der blev taget et hav af billeder af de lejede fotografer og en homecomming movie blev der også lavet. Vi var så heldige begge to, at vi hver havde os en lokal bordherre. Katrines bordherre talte et uforståeligt engelsk, som var han en robot. Louises bordherre kunne kun synge kærlighedssange til hende. Han gik endda så vidt, at han indtog scenen og sang en sang til Louise. Det var meget underholdende og pludselig blev vi tvunget på dansegulvet af vores bordherrer. Alle kiggede på de to hvide på gulvet og videomanden skulle bare filme. Vi følte det som var vi i en musikvideo. Der blev danset og danset og vi havde meget svært ved at følge med dem. Der var ingen hæmninger og det resulterede i god kyllingedans fra mændenes side af. Som aftenen skred frem var Louises nye ven mere eller mindre klar til at fri til hende og han er nu ejer af utallige billeder af Louise og ham. Katrine og Janaka morede sig utrolig på sidelinjen.
Idag har vi været utrolig tidligt op. Kl 7 tog vi toget fra Colombo mod Kandy. Vi flottede os til at køre på 1. klasse for en hel 50'er. Udsigten gennem landskabet var fantastisk. Videre med bus fra Kandy, til der hvor vi er nu. Stedet vi er, ved vi ikke rigtig hvad hedder, men vi er i hvert fald kommet lidt på landet (det er Sri Lankas svar på Lønholt). I haven er der mangoer, avocadoer, papaya og kokosnødder. Vi bor hos Janakas kusine, hendes mand, deres autistiske datter og deres hjælper. De har taget rigtig godt imod os. De havde arrangeret frokost til os - surprise, ris. Efter frokost fik vi os en lang nap og vågnede faktisk først kl. 5.
Vi har lige gået en tur i området for at få lidt luft, og købe en pose nødder, men vi endte med at komme hjem med en stor pose mangoer. Vi blev nemlig inviteret ind i købmandens eget hus, og der gav hans kone os en pose med mangoer, og viste os deres hus. Gang på gang bliver vi overrasket over deres gæstfrihed, og vi forstår stadig ikke helt idéen i at invitere os ind for et kort øjeblik og give os gaver, men sådan er Sri Lanka åbenbart. Det er skønt at besøge sådan et land.
Så fik vi langt om længe opdateret bloggen - hold op en lang besked det blev til.
Vi håber alt er vel i Danmark.
Klem herfra.
- comments
Louises onkel Torben Hej Louise og Katrine hvor er det spændende at læse om jeres oplevelser og se jeres billeder. Det er godt at høre, at I har det godt, og sikke en masse forskellige ting I allerede har set og oplevet. Louise, vi har fået din søde mail - tak for det :-) Vi skriver snart igen. Pas på jer selv ... og vent lidt med at blive gift, ik'! Kærlige hilsner fra Moster Kirsten og onkel Torben
Katrines Famor Dejlig at høre at i har det så godt, det er jo en hel luksus rejse i er på, pas nu godt på jer selv når i skal videre på egen hånd