Profile
Blog
Photos
Videos
Glæden ved amerikansk paskontrol og argentinsk gæstfrihed.
Torsdag den 1. oktober kl. lidt over 3 stod Ida op for at nå et tog fra Skanderborg kl. halv fem, og Arendse var ikke en gang gået i seng endnu, da der stadig var ting, der skulle pakkes og ordnes. Ved halv ti-tiden begyndte vi check-in ved Delta Airlines’ skranke i Københavns lufthavn, efter at være blevet udspurgt om indholdet af vores bagage, og om hvorvidt den indeholdt våben, om vi har indrejsetilladelse til USA mm. Pludselig forstår man, hvorfor det er nødvendigt med 7 stewardesser.
Efter 10 timers udmærket flyvetur, der inkluderede fantastisk udsigt over norske fjorde og den grønlandske indlandsis ankom vi til Atlanta. Der fik vi lov til at stå i kø i paskontrollen i en god time, hvor vi bl.a. fik snuset vores håndbagage af en Beagle-hund der ”Protectede American Agriculture”. Endelig fremme ved paskontrollen fik vi taget fotos, fingeraftryk og blev udspurgt af Border Control Officer George T. Mills, hvis stemme var drænet for al energi og livsglæde. Ida og jeg var ret enige om, at dette var en mand, der inderligt hadede sit job. Taget i betragtning af de mange forskellige nationaliteter han er i kontakt med hver eneste dag, var hans geografikundskaber dog ret begrænsede. Da vi fortalte, at vi skulle til Buenos Aires, spurgte han ”That’s the capital of Brazil, right?” Da vi måtte fortælle ham, at det var i Argentina, sagde han, stadig uden antydningen af interesse eller humor ”Well, every day here is a geography lesson for me”. Han spurgte også ind til, hvordan vi havde fået penge til vores tur, og kunne ikke rigtig forstå, at vi havde tjent dem selv, men blev ved med at spørge, om det var vores forældre, der betalte turen for os. Vi var ikke overbeviste om, at han helt troede på os.
14 timer senere ankom vi noget radbrækkede og trætte til lufthavnen ved Buenos Aires, efter endnu en tur med Delta, der var præget af turbulens, manglende plads og dårlig flymad. Paskontrollen her var heldigvis effektiv, og der var heller ingen problemer med at få vores rygsække eller at købe busbilletter til centrum. Kl. lidt over ni argentinsk tid (GMT -4) ankom vi til den halv-fancy bydel Palermo, hvor en AFS-frivillig ved navn Nicolás bor. Vi gik på hovedet i seng og sov 2 timer.
Efter et velfortjent og veltrængt bad, gik vi ud i Buenos Aires gader på jagt efter et sted at hæve penge, og et sted hvor vi kunne købe noget lidt varmere tøj, da det er tidligt forår her, og ikke helt så varmt, som vi havde regnet med. Shoppingcentret Abasto fandt vi rimeligt nemt, men at finde hjem igen, var desværre ikke helt så ligetil. Arendse troede fejlagtigt, at gaderne var lige så lige (og vinkelrette) som i Rosario, men nej. Efter en omvej på en lille kilometer kom vi endelig tilbage til lejligheden, og pga. af udmattelse og jetlag, gik der ikke mange timer inden vi gik i seng igen.
Efter godt 12 timers søvn vågnede vi, stadig meget trætte og blev snart mødt af Nicolás, der kom tilbage efter en eftersigende god bytur – klokken var da omkring 10. Han nægtede at sove, så vi gik i bad, pakkede vores ting (igen) og flyttede over til hans nye lejlighed, der ligger i nærheden. Endnu en gang gik vi bare ud og spiste frokost, og fandt et nyt shoppingcenter, da vi ikke rigtig havde fundet noget godt dagen før. Kl. 18 var vi dog så trætte, at vi gik hjem igen, hvor vi endnu en gang gik tidligt i seng, efter Ida havde vasket tøj i badekarret, med håbet om at vi kunne komme os over vores jetlag, og endelig få mulighed for rigtig at opleve storbyen Buenos Aires.
- comments