Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vist blevet tid til endnu en opdatering her fra Cebu :)
Som jeg skrev i mit sidste blogindlæg var den næste store begivenhed fastelavn. I ugen op til søndag, hvor vi holdte fastelavn, lagde jeg mig syg i 3 dage. Pigerne fik i disse 3 dage taget kontakt til en lokal tømre, som skulle lave fastelavnstønderne. Han vidste selvfølgelig ikke, hvordan en fastelavnstønde skulle se ud, men pigerne fik lavet en tegning til ham og fik beskrevet, hvad den skulle bruges til. Han kom med tønderne torsdag inden vi skulle på børnehjemmet og de var blevet super flotte, og så helt rigtige ud! Vi snakkede med Ivan, som han hedder, og han fortalte os, at han også havde en masse ansigtsmaling derhjemme, og vi aftalte derfor med ham, at han skulle komme i et par timer om søndagen og male børnene i ansigtet. Da vi kom på børnehjemmet denne dag tog vi med alle de store drenge ned til en lokal syerske, som laver basketballtøj. Her den 1. april startede den årlige basketball turnering i Pilipog, som er en stor begivenhed og som drengene går rigtig meget op i. Vi valgte derfor og sponsorer deres dragter. Vi bestilte også 5 t-shirts til os selv.
Om fredagen, inden fastelavn, lavede vi forberedelse til søndag. Vi havde købt nogle maske skabeloner, en masse forskellig farvet papir, glimmer og palietter. Alle gik ind i det med stor interesse og det var fedt at se, at de fleste deltog, også de store - både drenge og piger. Da dagen var omme var vi alle fyldt med glimmer, da det selvfølgelig havde været det der var det største hit, og vi havde derfor til sidst måtte overtage styringen af glimmeren, da børnene hældte det ud over det hele og puttede meget mere på end maskerne kunne bære :) Som I kan se på billederne herinde blev maskerne super flotte!
Søndag var fastelavnsdag og vi mødtes kl. 08.00 hos pigerne for at få fastelavnsbollerne pyntet og så skulle vi selvfølgelig også lige klædes lidt ud. På børnehjemmet blev der sunget fødselsdagssang for Nadja og børnene havde lavet en masse fine fødselsdagskort til hende. Vi startede med at få lavet børnenes masker færdige og kl. 10 ankom Ivan og der var med det samme stor nysgerrighed omkring, hvad han kom med. Da den første var blevet malet, og børnene så hvor dygtig han var, var der efterfølgende i to timer en kæmpe klynge af børn omkring ham, som også ville males. Børnene blev simpelthen så fine, og de kunne selv vælge, hvad de ville være - Ivan kunne det hele :) Fastelavnsbollerne blev også spist med stort velbehag og børnene brugte rigtig lang tid på at vælge, hvilken farve glasur de helst ville have, og hvilken en der var mest på. Ved 12 tiden slog vi katten af tønden. Børnene syntes det var super sjovt og de havde (utrolig nok) aldrig prøvet det før, hvilket jo bare gjorde det til en endnu større succes. (Billederne siger det hele!) Da alle havde fået deres godter gik Nadja og jeg en tur i kvarteret med de resterende fastelavnsboller og bød børn og voksne på en gratis bolle. Det vakte stor glæde og det var rigtig dejligt at se, hvor glade de blev :) Da vi kom hjem til pigerne igen kunne vi næsten ikke få armene ned. Det havde bare været SÅ dejlig en dag, hvor alt bare gik lige som det skulle! Om aftenen tog vi på Marco Polo Plaza, for at fejre Nadjas fødselsdag. Her fik vi, i fine omgivelser, masser af lækker og (gratis!) mad - skøn, skøn dag :)
I weekenden efter skulle de andre 4 piger fra børnehjemmet tage dykkercertifikat fra fredag til søndag, så jeg tog med Charlotte på arbejde fredag på Parian Drop-In Center. De var ikke nok der kunne arbejde denne dag, og Charlotte spurgte derfor om jeg kunne komme og hjælpe til, da de skulle på stranden med alle børnene. Så det sagde jeg selvfølgelig ja til. Børnene på Parian er gadebørn, og der er omkring 20 børn i alderen 4 til 16 år. Denne dag var der dog ingen store børn med, den ældste var 11 år. Jeg blev fra morgenstunden mødt med stor interesse og børnene ville hele tiden holde i hånd, kramme og snakke. Allerede dér kunne jeg mærke, hvor anderledes Parian er i forhold til børnehjemmet! Da vi kom på stranden blev vi en smule skuffet, da vi så at der ingen sand var. Børnene var blevet lovet masser af sand, som de kunne lege og bygge sandslotte i. Heldigvis var det ikke noget børnene lagde mærke til, de spurtede ud i vandet med det samme. Da mange af dem ikke kunne svømme, skulle vi hele tiden bære dem med ud i vandet og derefter ind igen og hente en ny. Det var en smule hektisk engang imellem, da alle børnene jo ville med ud i vandet og derfor sprang på os og lige pludselig havde man 4 børn klatrende på én.
Det var egentlig en rigtig fin dag og jeg syntes at det var godt at se, hvordan en dag kan se ud på en anden institution, end den jeg selv er på. Jeg blev også meget overrasket over, hvor stor forskel der egentlig var på børnene fra Parian og børnene på børnehjemmet. Efter at have tilbragt dagen med Parian børnene, kunne jeg tydeligt mærke, at de ikke er vant til at få en masse oplevelser og heller ikke er vant til at der kommer danske studerende hele tiden. Det er nemlig noget man mærker rigtig meget til i hverdagen på børnehjemmet. Børnene imponeres ikke så nemt, og de har prøvet rigtig mange ting, i form af lege, aktiviteter og oplevelser ud af huset. Det var derfor rart at se disse børn blive imponeret og glade for sådan en dag som denne dag på stranden.
Dagen efter tog Charlotte og jeg til Malapasqua Island, som er en lille ø, der ligger nord for Cebu. Da vi kom derop var vejret ikke så godt, så vi valgte at gå en tur rundt på øen. Vi havde fået at vide, at man kunne gå øen rundt på 2-3 timer, men det var slet ikke til at orientere sig om, hvor på øen man befandt sig, så vi kom kun halvvejs rundt. Men det blev alligevel også til 1½ times gåtur, så det var nu fint. Om aftenen satte vi os ned på en hyggelig restaurant, som havde borde og sofaer lige ned til vandet. Her sad vi hele aftenen og fik os nogle drinks og spiste god mad. Søndag lagde vi os på stranden om formiddagen i nogle timer. Det var heldigt, at vi valgte at tage derned der, for efter middag begyndte det at styrt regne, og det varede hele eftermiddagen og også noget af aftenen. Det var lidt øv, men vi satte os på vores terrasse og hørte lidt musik, drak nogle øl og legede lidt forskellige lege. Efter aftensmaden tog vi over på den anden side af øen, hvor der lå et stort luksus hotel. Her gik vi ind og spillede lidt spil og drak lidt flere øl :) Vi mødte en mand ved navn Emanuel, som snakkede rigtig godt engelsk og han fortalte at han var dykkerinstruktør på øen, men at han kom fra øen Palawan. Udover at være dykkerinstruktør, arrangere han også teltture rundt på Palawan, hvor man sover i telt på stranden, kommer rundt og ser nogle grotter og eksotiske strande, og meget mere. Vi fik hans navn og e-mail, og vi vil helt sikkert prøve at få arrangeret sådan en tur i juni - det kunne være en rigtig fed måde at opleve øen på.
Mandag gik turen hjem igen. Vejret var stadig dårligt, så det passede jo egentlig meget fint, at vi bare skulle sidde i en bus hele dagen. Selvom vi havde dårligt vejr, blev det nu alligevel en rigtig hyggelig weekend :)
I sidste uge havde vi så besøg hjemmefra skolen. Anne-Mette og Ophelia, som er dem der står i spidsen for udlandspraktikken, skulle herned for at se, hvordan tingene står til, om vi kan få de timer vi skal have og ellers om alt er vel. Derhjemme går der mange rygter om, at Filippinerne er det nye Sunny Beach, fordi folk ikke laver andet end at gå i byen og drikke sig fulde. Sådan er det nu overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mit vedkommende! Men dette skulle de altså også ned at tjekke, om der var hold i. Helle og jeg havde besøg mandag på børnehjemmet, og det var rigtig rart at få snakket om de ting, der fylder meget, bl.a. det at vi ikke har kunne få de timer vi skulle have i februar og marts, fordi børnene går i skolen hele dagen. Ellers snakkede vi lidt omkring det, at børnene er lidt svære at imponere, da de jo hele tiden har danske studernede i praktik. Faktisk hele året! Der er lige 14 dage, hvor der ingen er, men så kommer der et nyt hold og tager over. Og det kan altså bare mærkes, syntes jeg! Men ellers var det rigtig fint at få vist dem rundt og fortælle om hverdagen.
Dagen efter havde de inviteret os alle 11 fra Sabroe ud at spise, og det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik snakket om vores oplevelser indtil videre og hvordan det går ude i praktikken. Det er meget forskellige steder vi er på og det var derfor rart at høre lidt om de andres hverdag og hvad de gør for at få det hele til at fungere. Anne-Mette og Ophelia var meget forstående omkring timeantallet, da det ikke kun er noget Helle og jeg bøvler med. Ellers syntes de, at alt virkede rigtig godt hernede, og de fortalte at de var glade for at de var taget herned. Dog syntes de at der er alt for mange danske studerende hernede. Vi er 67 og det kunne egentlig også sagtens halveres. Men det er noget Ophelia og Anne-Mette må hjem at se på!
Ellers har vi den sidste uges tid haft en masse afslutning og graduation ude på børnenes skoler. Vi har været ude at lege forældre for dem, da der jo skal være nogle til at gå med dem på scenen og give dem deres bevis og medalje. Så det var rigtig fint at være med til.
Igår var der så basketball åbningsparade. Alle holdene skulle gå i et langt optog rundt i gaderne Vi blev spurgt om vi 5 piger ville gå i spidsen for hele optoget, men vi ville selvfølgelig hellere gå sammen med vores drenge :) Da vi kom tilbage til hallen skulle der være en form for en dansekonkurrence, hvor holdenes muse, skulle konkurrere mod hiananden om at blive nummer 1. Det var SÅ underlig en oplevelse, men samtidig mega sjovt. Det viste sig nemlig, at alle 5 var ladyboys, og de var jo selvfølgelig derfor stylet fra top til tå :) Da konkurrencen var ovre gik vi på børnehjemmet. Drengene skulle spille deres første kamp om aftenen og man kunne også mærke på dem, at de var meget nervøse. Der blev trænet på livet løs ved basketball nettet indtil vi skulle op i hallen. Drengene var SÅ smarte i deres nye dragter, hvor der står ASPHIL på, som er børnehjemmets navn, og nedenunder danish - drengenes egen ide :) Vi havde taget vores eget lille heppekor med og vi vakte da også stor opmærksomhed. Det gør vi jo altid fordi vi er hvide :) Det blev en tæt og spændende kamp, men drengene måtte desværre se sig slået med meget få point. Vi tror på at de tager sejren næste gang :)
Ellers er vi jo i dag gået ind i Holy Week, altså påsken. Det er en rigtig stor begivenhed hernede, og i helligdagene holder alle ferie og tager ud af byen sammen med familien bl.a. for at besøge noget andet familie eller for at slappe lidt af. De har jo aldrig fri hernede! I weekenden skal jeg mødes med Jane og Finn, som skal på en lille påskeferie her i Cebu i nogle dage. Jeg glæder mig til at se lidt kendte ansigter hjemmefra og samtidig også høre lidt om livet i Manila :)
Næste opdatering kommer jo nok som de andre - om en måned tid :)
God påske til alle I skønne mennesker :)
- comments