Profile
Blog
Photos
Videos
Nå, så er det vist blevet tid til en update igen. Der sker noget hele tiden hernede, og jeg kan jo slet ikke huske alt det jeg har oplevet den sidste måneds tid, men nu vil jeg prøve at få de vigstigste ting med :)
Vi besluttede weekenden efter dansker dagen at lave nogle mapper til børnene. Vi tog et billede af alle børnene, som de fik klistret på hver deres mappe. Vi kørte mappe-tema over nogle dage, hvor der blev klip og klistret og tegnet på livet løs. Selv de store syntes det var en sjov ide! Det kan engang imellem være lidt svært at lave noget, som både de store og små vil være med til, så vi var glade for at se, at de store også syntes det var sjovt! Billeder kan I finde herinde!
Helle og jeg besluttede os en dag for at tage ud på børnehjemmet fra morgenstunden, for at hjælpe Steffanie med morgenskole for John, Ramil og Coco. De tre er de mindste og møder i skole kl. 13, så Steffanie hjælper dem hver morgen inden skole med at øve alfabetet og skrive og regne lidt. Det var dog ikke nogen nem opgave!! Hver gang John og Coco havde skrevet noget i deres hæfte kom Ramil og overstregede det eller rev deres papir i stykker. Vi prøvede at sige til ham, at han skulle stoppe, men det blev det kun værre af. John var egentlig rigtig dygtig, men Ramil fik ham engang imellem påvirket til drille Coco. Helle og jeg har efterfølgende snakket om at vi vil prøve at splitte dem op og se om de arbejder bedre på den måde. De kan jo nemlig godt, men når de er sammen bliver det hele ét stort kaos
Fredag i uge 8 tog Helle, Charlotte, Natascha, Marie-Anne og jeg til Moalboal. Det ligger på den anden side af øen, og det tog ca. 3 timer i bus at komme derover. Vi ankom hen på eftermiddagen og blev indkvarteret på Pacita's resort i en hyggelig hytte lige ned til vandet. Det var et stille og roligt område, og der var ikke lige så mange turister, som der var da vi var på Bohol. Og det var egentlig meget rart! Lørdag, efter en god morgenmad med RIGTIG kaffe, tog vi en tricycle til White Beach, som lå 20 minutters kørsel fra hvor vi boede. Her var der lækker hvid strand og klart blå vand, og vejret var skønt!! Vi tilbragte hele formiddagen og eftermiddagen med hygge og afslapning. Efter en dejlig eftermiddag med alt for meget sol (av av!!), tog vi på dansk ejet mexicansk restaurant og spiste aftensmad. Vi havde ikke fået så meget at spise i løbet af dagen, så vi tænkte at vi snildt kunne bestille en forret og en hovedret! Dog betyder forret vist ikke det samme hernede som hjemme i Danmark, for det viste sig at være nogle kæmpe portioner! Tjeneren havde godt nok kigget lidt underligt på os da vi bestilte to retter hver, men det tænkte vi jo ikke over. Da alt maden så stod på bordet var vi ved at falde om af grin, der var jo aaalt for meget mad!!! Tjenerne kom også hen til bordet flere gange og grinte af os :) Vi kunne langt fra spise det hele og måtte levne en masse. Vi havde det helt skidt med at der skulle smides så meget mad ud - hernede sulter folk jo!!! Søndag tog vi til Kawasan Falls. Vi blev kørt derop i tricycle og skulle derefter gå 1,5 km gennem skov og smukke omgivelser. Jeg var dog ikke helt så imponeret da vi kom derop. Der var frygtelig mange mennesker! Natascha, Helle og Charlotte tog sig en svømmetur, mens Marie-Anne og jeg valgte at blive på land. Folk var simpelthen så pågående og tog billeder af os og hviskede og pegede! Så bikini var et no go for mit vedkommende! Vi tog hjemad ved 14-15 tiden og var i Cebu ved 18 tiden. Da vi kom hjem sad Signe og blev tatoveret midt ude i gården!! Vores nye naboer havde en ven på besøg, som var tatovør, og som havde tilbragt sin eftermiddag med at tatovere dem. Signe havde så spurgt om han kunne lave en på hende bagefter, og det kunne han sagtens. Så det endte lige med at tre af pigerne, Signe, Marie-Anne og Natascha fik lavet tatoveringer denne aften!! Bum!
Mandag var der afskedsfest for de to søstre, Mitche Ann og Milanie, som er blevet adopteret til Canada. Det er børnehjemmets første adoptionssag, og det skal lige siges, at børnehjemmet har eksisteret siden 1996!! Det er ret vildt! Pigerne så egentlig deres egen mor, som ofte kom med gaver og mad til dem, men hun havde ikke råd til at have dem boende derjhemme og derfor boede de på børnehjemmet. Vi havde købt nogle t-shirts til pigerne, som børnene kunne skrive deres navn og hilsen på. Vi havde også købt ind til masser af lækre snacks, bla. frugtspyd, kiks, chips og skumfiduser. Festen startede omkring kl. 17. Vi startede med at vise en film med billeder af pigerne og deres tid på børnehjemmet. Bagefter var der dans. Både drengene og pigerne dansede, og vi var ret imponeret over deres dansevner - der skal helt klart laves en uge, hvor der skal holdes nogle konkurrencer med noget dans! Nå, efter dansen holdte Honey, som er pigernes bedste veninde, en rigtig flot tale. Hun var meget berørt af hele situationen og det påvirkede os andre rigtig meget. Det var rigtig svært for hende at skulle sige farvel, hvilket selvfølgelig var forståeligt. Til sidst sagde først de canadiske forældre nogle ord og så pigernes egen mor. Vi fik lidt snacks, som var et kæmpe hit, og der blev derefter taget billeder, kysset, krammet og sagt farvel. Vi havde forberedt os på, at det ville være hårdest at se når pigerne skulle sige farvel til deres mor, men det blev bare lige et hurtigt kram og så hoppede de op i bilen. Det undrede os meget!! Vi håber at vi bliver opdateret af ledelsen når de hører fra pigerne igen.
Tirsdag havde Charlotte fødselsdag. Vi havde alle tre taget fri og Helle og jeg stod op og lavede morgenmad og sang fødselsdagssang. Vi havde købt en masse gaver til hende. Vi havde også, uden Charlotte vidste det, fået nogle penge af hendes mor, som vi havde købt gaver for. Så hun blev glad og overrasket da hun så at der også var gaver fra mor :) Til middag tog vi op på Waterfront hotel, som er et kæmpe luksushotel. Her betalte vi 400 pesos for at kunne bruge deres pool hele dagen og så fik vi også frokost med i prisen. Skønt!! Om aftenen tog vi ud og spiste, fik noget god mad og en lækker, lækker dessert :)
Onsdag var der Prom for nogle af børnene, 4 piger og 5 drenge. Vi havde taget smykker, make-up og glattejern med og hjalp pigerne med at smukkesere sig. Det endte selvfølgelig med at alle børnene ville have make-up på - (se billeder!) Kl. 15 tog vi op på skolen. Vi gik omkring Lenette og Nadjas lejlighed, hvor vi skulle hente Lenettes mor og søster, som var på besøg. Vi tilbragte hele eftermiddagen på skolen. Det var en meget langtrukken begivenhed, så Majken og jeg smuttede hjem ved 19 tiden.
I dag er det lørdag og jeg har lidt tømmermænd fra igår :) Jeg har ikke rigtig været i byen hernede endnu, men da vi kom ud på børnehjemmet igår, spurgte Steffanie om vi ikke ville med på en lokal bar om aftenen og høre noget live musik. Så det gjorde vi, og vi tog Warren og Bernaditte med, som begge hjælper til på børnehjemmet. Det var en rigtig hyggelig aften og det var sjovt at se Warren og Bernaditte slappe af og gøre som de havde lyst til :)
I næste weekend holder vi fastelavn! Vi skal først lige finde ud af om børnene skal i skole, hernede går de nemlig også i skole i weekenderne! Vi håber at alle er hjemme og ser frem til en sjov dag med godter, udklædning og slå katten af tønden :)
- comments
mor superopdatering. Men vil gerne lige vide hvad er Prom?
Anne Prom er et bal.. Ligesom vi havde galla i gym fx.. De har prom i 5. og 6. klasse i elementary school.
Malene Dejligt at høre, at det går godt og at tiden flyver afsted :) Skønt at der både er tid til lidt afslapning og det hele ind imellem arbejdet! Men hvor er det vildt med den adoption.Har set billederne med deres nye familie, og deres biologiske mor!! FIk helt tårer i øjnene da jeg så det! Nå, men man må da håbe, at de får et bedre liv og nogle bedre vilkår i Canada ;) På Ryvej går det fint, men du er savnet!! Marie har en underlig mani med at lade skabe og skuffer stå åbne? Når jeg kommer hjem kan både et overskab, en skuffe og skabet på badeværelset stå åben. Det er meget underligt :D Hmm, men i det mindste husker hun at lukke køleskabet ;) Vi har lige fået flyttet postkasserne ud til vejen. Vi fik et brev fra PostDanmark om, at det skulle gøres inden d. 1 marts, ellers fik vi ikke post. Peter fik det selvfølgelig først ordnet d. 1 marts, selvom både jeg og dem ovenpå havde givet ham et par hints i løbet af februar. Men det er vel typisk ham ;) Hahahaha, det er virkelig nogle banebrydende nyheder jeg har hjemmefra, hva? Men altså der sker ikke noget nær så spændende, som det du oplever :D Ha det skønt! :)
Anne Åhh, dejligt at høre fra dig trunte :) Haha, du har da dit hyr med hende Marie, hva :D Men ja, det lyder en smule mystisk, Kan du ikke lige sige til hende at hun gerne må huske at lukke dem? Og fik du forresten sagt det til hende med opvasken??? :D Ja, det er rigtig vildt. Det var også en ret hård aften. Selvom vi kun har været på børnehjemmet 1 måneds tid blev vi alligevel berørte af det, og jeg snøftede da også et par gange i løbet af aftenen. Men pigerne kommer helt sikkert til at få sig en ny og anderledes hverdag i Canada. Familien er velhavende, og de havde købt digitalkameraer til dem og fortalte også at de ville tage pigerne med på skiferie. Og de har jo aldrig fået særlig meget og har heller aldrig set sne. Så det hele er ret vildt for dem. Okay, troede egentlig ikke det var noget vi skulle tænke på, troede vores postkasse stod tæt nok på vejen! Men trunte, få dig lige det dersens skype. Det er herre smart ;)
Lisa Det lyder alt sammen rigtig godt søde, og hvor godt for de to små søstre at komme til Canada, og forhåbentlig for et godt liv deroppe. :) Det er nogle rigtig gode arrangementer og ting i laver for børnene synes jeg, man kan se på billederne hvor glade de er for det og jer. Dejligt du har det godt min pige. Kom dine forældre på besøg?
Anne Ja, det er rart når vi kan sætte lidt igang for børnene - det elsker de jo. Men der kommer til at ske endnu mere i april og maj, hvor alle børnene har sommerferie og derfor er hjemme hele dagen. Vi tænker bl.a. at tage dem med på stranden og ud at bowle, og derudover laver vi en masse tema - og aktivitetsdage! Så det bliver nogle gode måneder. Nej, mine forældre kommer ikke. Far er jo ikke helt vild med at skal bruge så lang tid i et fly - det har han ikke tålmodighed til ;) Men jeg kommer heller ikke rigtig til at have noget ferie hernede. Vi har ret til 4 ugers ferie, og det er så dem vi har valgt at ligge i juli, hvor vi rejser rundt inden vi tager hjem. Jeg kan få lidt forlænget weekender! Men hvis de kom, ville vi ikke kunne rejse rundt på øerne i fx 2 uger i streg... Men ja, mor ville jo så gerne herned. Så kunne de samtidig også få besøgt Jane og Finn i Manila. Men ellers tager jeg gladeligt tilbage til Filippinerne med hende engang i fremtiden :)