Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa alle sammen.
Her kommer lige en lille opdatering fra de sidste to uger. Jeg har valgt ikke at lave blog fra juni, da den sidste tid var lidt hektisk og hård, og jeg har derfor ikke helt har styr på, hvad der skete hvilke dage. Jeg vil i stedet starte med at fortælle om Helles og min afskedsfest på børnehjemmet den 29/6.
Vi havde begge to hele ugen frygtet dagen og ingen af os ønskede at den skulle komme. Det skulle jo desværre ske, og det var selvfølgelig også vigtigt for os, at selvom det var en træls anledning, så skulle det i hvert fald være en god aften. Da det var en hverdag, kom børnene først hjem fra skole ved 17-18 tiden og festen skulle først holdes efter aftensmaden. Inden vi kom på børnehjemmet havde Helle og jeg været ude for at købe ind til is, og der kom simpelthen ikke til at mangle noget. Vi fik købt to forskellige slags is, m&m's, jordbærsauce, to forskellige slags vafler, trutti futti stange og ananas. Og dertil en cola. Vi købte desuden en guitar til dem, som en lille afskedsgave. Børnene er meget musikalske og elsker at synge og spille på guitar. Vi købte derfor en ekstra guitar til dem, til sølle 1300 pesos, cirka 150 kr..
Vi havde denne dag også taget en masse ting med til dem, som vi ikke havde brug for længere. Vi fik fyldt 3 poser med bl.a. tøj, shampoo og body cremer, håndklæder, sko osv.. De blev rigtig glade da vi afleverede det, og mange af pigerne havde tøjet på om aftenen. Vi fik også en masse farvel kort fra pigerne. De er super kreative og det var nogle rigtig flotte og søde kort vi fik. Det varmer stadig om hjertet, når vi tager dem frem - det er nu et dejligt minde at have :) Efter aftensmaden fik vi stillet alt frem til is. Inden skulle de først se en lille film, som vi havde lavet over vores 5 måneder på børnehjemmet. Vi har jo taget en hulens masse billeder, men børnene har ikke rigtig set dem, så vi lavede en film med masser af billeder, og det syntes de var rigtig sjovt. Vi havde lavet et langt bord med 6 stationer, hvor vi så stod og uddelte isen og de forskellige slags godter der skulle på. Isen var et kæmpe hit! Det er meget sjældent at børnene får flødeis, de er kun vant til at få sodavandsis, så de guffede det i sig med stort velbehag.
Efter isen, optrådte børnene med forskellige danse og sange. 6 af de store drenge havde forberedt hver deres sang. Warren, som er en af husforældrene, spillede på guitar, og drengene sang en efter en hver deres sang. Vi var ret imponeret, for de plejer altid at spille lidt seje og smarte, og det var derfor en dejlig overraskelse, at de havde forberedt noget til os :)
Bernaditte, som er en af medarbejderne på børnehjemmet, holdte en tale for os og gav os et kort. Det var et rigtig sødt og personligt kort, og vi blev rørte over at høre, hvor glad og taknemmelig hun var for at have mødt os. Derefter holdte Lola Mart (lederen af børnehjemmet) en lille tale til os hver, og gav os et certifikat, som bevis på at vi havde arbejdet på stedet og bestået vores praktik. Helle og jeg holdte også hver vores lille tale. Vi fik givet guitaren, som børnene blev super glade for. Resten af aftenen hyggede vi med dans, snak og masser af krammer. Som det sidste farvel, blev der sat en sang på "farewell to you my friend", hvor alle børnene skulle stå i en stor rundkreds og Helle og jeg skulle så gå rundt og kramme og sige farvel til alle sammen. Det var hårdt, men det var samtidig en rigtig god måde at sige farvel på. Mange af børnene græd og ville ikke sige farvel. Jeg havde lille, søde og nedtrykte Divine i hælene hele aftenen. Hun var meget ked af det, men jeg fik forsikret hende om, at vi helt sikkert ville se hinanden igen. Det var underligt og meget svært at gå fra børnehjemmet. Det var også underligt at gå igennem Pilipog for sidste gang og også at tage den sidste jeepney tur hjem til Cabancalan. Jeg græd kun en enkelt gang i løbet af aftenen, men jeg forstod ikke rigtig, at det nu var sidste gang jeg havde set børnene.
Dét gik dog op for mig dagen efter, da vi forlod Cebu. I taxaen på vej mod lufthavnen begyndte jeg at græde og og jeg græd også på hele flyve turen til Palawan. Det var hårdt at tænke på, at eventyret var slut og at jeg ikke skulle se børnene igen. Tårerne bekræftede mig i, hvor betydningsfulde nogle måneder det havde været. Børnene har fået en STOR plads i mit hjerte, og jeg håber at jeg inden længe kan tage tilbage og besøge dem!
Lørdag hen på eftermiddagen ankom vi til Puerto Princesa, som er den største by på Palawan. Charlotte og jeg havde nogle måneder forinden mødt en filippiner, som lavede ekspeditioner/camping turer på Palawan, og vi havde derfor aftalt med ham, at han skulle følge os hele ugen og være vores private guide. Han sparede os også for en masse, da han vidste hvordan man kom rundt, hvor man kunne bo godt og billigt og hvilke seværdigheder der var værd at se. Lørdag da vi ankom, havde han sørget for en overnatning på et rigtig hyggeligt hostel inde i Puerto. Vi fik lidt mad og tog om aftenen ind på en bar, fik et par øl og hørte noget livemusik. Næste morgen bevægede vi os så nordpå. Første stop var Sabang, hvor vi skulle ud og se Underground River, som er en meget populær seværdighed. Don, vores guide, havde nogle måneder forinden søgt tilladelse til os til at komme derind. Her kan man ikke bare møde op og regne med at komme ind, man skal forinden have betalt og søgt tilladelse. Dette gør man for at holde styr på antallet af turister. Da vi kom derud så vi først nogle aber og store veraner, som bare gik frit rundt på øen. Derefter fik vi en guidet tur i båd inde i grotten. Den var kæmpe stor og flere kilometer lang, og turen varede ca. 40 minutter. Det var en rigtig god tur og vores guide kunne fortælle os en masse spændende og sjove ting. Da vi kom tilbage til Sabang fandt vi et sted at bo, og vi gik derefter ud og badede indtil aftenstid.
Mandag kl. 7.00 skulle vi videre til El Nido. Det var en lang tur på ca. 6 timer. Vi blev installeret på en hyggelig pension, der lå lige ud til vandet. Jeg var lidt køresyg og lagde mig til at sove indtil vi skulle spise aftensmad. Vi var meget trætte efter den lange tur, så vi hoppede tidligt i seng.
Tirsdag morgen tog vi afsted på den 3 dages ekspedition, som Don havde planlagt og forberedt. Der var dårligt vejr, så turen var meget våd og kold. Vi sejlede først hen til small lagoon, hvor vi snorklede lidt. Derefter sejlede vi hen til big lagoon, som var super, super smuk. Store klipper og krystal blå vand!! Pga. regnvejret tog vi hen til den ø, hvor vi skulle sove. Her lånte vi øens beboeres hytte, ikke noget fancy, bare en lille bambushytte. Vi syntes det var lidt underligt, men Don sagde det var meget normalt. De blev blot tilbudt noget god mad og lidt alkohol, og så var det i orden at vi lånte deres hytte for en nat. Pigerne spillede noget kort og jeg valgte at gå på opdagelse i området, for at nå at se lidt af øen inden det blev mørkt. Vandet havde trukket sig meget tilbage, så de steder, hvor man ikke ville kunne bunde om morgenen, kunne man gå i vand til anklerne. Jeg gik rundt i 1 ½ times tid, sammen med 3 af beboernes hunde. De havde holdt øje med mig, mens jeg gik langt ude ved klipperne, og da jeg gik over på den anden side af øen, fulgte de efter mig. Jeg er helt sikker på, at de gik med for at holde øje med mig - det var nu meget hyggeligt :) Der var helt fantastisk smukt, uanset hvor man befandt sig. Lækkert vand og strand, og store flotte klipper. Det var super smukt og også masser af spændende ting af se i det lave vand. Da jeg kom tilbage til de andre, tog vi ud og snorklede. Don er dykkerinstruktør, så han var god og hurtig til at spotte de forskellige slags fisk. Vi så alle mulige flotte fisk, nemo og dory fisk (fra Find Nemo!!), bat fisk, lion fisk og en stor, flot havskildpadde - det var fedt!! Da vi kom op var det ved at blive mørkt og vi gik op og fik os noget varmt tøj på. Da mørket kom lavede vi et bål. Der var ikke noget lys ude på øen, så en stort bål hjalp på det, og så sad vi der og spiste god aftensmad, drak en kold øl og sad og sludrede resten af aftenen. Det var nu slet ikke så ringe :) Da vi nærmede os sengetid, opstod der lidt panik, da ikke alle var helt tilfredse med, at der kunne komme dyr ind i hytten. Helle og jeg tog det meget roligt, det gjorde Charlotte og Kersti derimod ikke :) Charlotte udskød sengetiden så lang tid hun kunne. Da hun så endelig kom, lå hende og Kersti og tændte deres lommelygte hvert 2. minut for at tjekke om der var noget. Og hver gang der kom en lille lyd, fløj de op og sad og lyste med lygten i flere minutter. Det var ikke meget søvn de to fik den nat :)
Næste morgen var der solskin. Da vi skulle videre på turen, kom regnen desværre igen. Heldigvis sejlede vi os ud af regnvejret, og da vi kom frem til øen, Shimizu Island, hvor vi skulle snorkle, var der høj solskin.
Jeg var den første der hoppede i vandet, og da jeg kiggede ned, var jeg fuldstændig omringet af fisk. Jeg gik i panik og råbte til de andre, at de skulle komme ned i vandet NU, så jeg ikke skulle ligge dernede alene. Pigerne var dog ikke helt vilde med det, da de oppe fra båden så, hvor mange fisk der var omkring mig. De kom dog i, efter jeg blev ved med at råbe, at nu havde de f***** af at komme i, ellers fik de med mig at bestille :) Det var vildt, at der var så mange fisk, og flere gange gik vi i panik når vi kiggede under vandet og så, hvor tæt de var på os. Helle blev også bidt af dem flere gange. Hun havde 2-3 sår på benene, som de utrolig gerne ville smage på :) Bagefter sejlede vi videre til Kudugnon Cave, som var en lille grotte. Da vi kom ud fra grotten igen badede vi lidt og spiste frokost på stranden. Derefter tog vi så videre ud til en anden grotte, Cathedral Cave, som var en klippeø midt ude på vandet. Der var derfor meget dybt og det gjorde det lidt sværere at få sin maske og snorkel på, når man konstant skulle træde vande og prøve at holde sig oppe over bølgerne. På vej mod øen, hvor vi skulle have den sidste overnatning, stoppede vi forbi en anden lille ø, hvor vi handlede lidt mere ind, bl.a. til snobrød. Det var lige ved, at vi ikke kom derfra, da motoren på båden ikke ville starte. Men med lidt ekstra hjælp fra øens beboere kom vi videre efter ½ times tid. Vi tog så til det sidste stop denne dag, Pinagbuyutan Island, hvor vi skulle sove. Igen fik vi lov til at bo i beboernes hus, og de blev igen tilbudt mad og alkohol, som betaling for vores overnatning. Dette hus var lidt mere dystert og mørkt end det andet, men øen var hyggelig og vi havde igen vores egen private strand. Vi hentede lidt brænde til endnu et bål. Allerede kl. 17 fik vi serveret aftensmad og vi tog derefter et slag 500. Senere på aftenen lavede vi et lille bål og lavede snobrød. Don, vores to kaptajner og de 2 mænd, der boede i huset, kiggede meget underligt, da vi puttede dejen på pinden. Det var i hvert fald noget de ALDRIG havde set før :) Denne nat var pigerne lidt mere rolige, jeg vågnede dog flere gange ved at Kersti lå og lyste med sin lygte. Charlotte fortalte også næste morgen, at hun havde været vågen indtil kl. 03 stykker fordi hun hele tiden syntes hun kunne høre lyde :)
Torsdag var sidste dagen. Vi tog først ud og fiskede midt ude på vandet. Charlotte og jeg blev søsyge og vi fik derfor ikke prøvet at fiske, men både Kersti og Helle fangede et par fisk hver. Vi sejlede derefter hen til big lagoon igen, da Don også syntes vi skulle se den når vejret var godt. Det var skam også en meget bedre og smukkere oplevelse end da vi var der den første dag. Sidste stop på turen var Holmer Simpson Island. Don fortalte, at det svenske Robinson var optaget på den ø, så vi blev enige om, at det danske nok også var optaget der, da sidste sæson i hvert fald blev optaget på Filippinerne. Det var en rigtig lækker ø, med hvidt sand og krystalblå vand. Vi gik en lille tur, snorklede og spiste frokost. Derefter vendte vi igen snuden hjemad mod El Nido.
Fredag tog vi på tur. Don havde arrangeret at vi skulle køre rundt på motorcykler. Vi var en smule nervøse, men efter 5-10 minutter faldt vi til ro og nød turen og de smukke omgivelser. Jeg selv fik heldigvis en ret god chauffør, og vi havde os også nogle sjove samtaler på turen. Vi tog først til Nagkalit Waterfalls, her skulle vi gå en halv times tid hver vej. Det var rigtig hyggeligt og vejret var lige til det. Vi svedte da vi nåede frem, så en tur i det kolde vand var lige hvad vi trængte til. Bagefter kørte vi videre på motorcyklerne ud til Nacpan Beach. Her hilste vi på de lokale, svømmede og tog billeder. Bagefter kørte vi op og nedad stranden på motorcyklerne, hvilket var super sjovt.
Lørdag morgen tog vi tilbage til Puerto. Da vi ankom tog vi ud til Iwahig Prison & Penal Farm, som er et åbent fængsel. Det minder meget om en lille by. Her bor fangerne i deres egne huse med deres familier. De har bl.a. deres egen tennisklub og egen Elementary School til børnene. Vi gik rundt og kiggede os lidt omkring og hilste på nogle af fangerne. Det var vildt at se så meget frihed fangerne fik, og mange af dem har da helt klart fået sig et bedre liv derinde end det de har haft udenfor fængslet.
Søndag skulle vi flyve til Manila ved 13.30 tiden. Don skulle også til Manila og havde bestilt en billet til samme fly som os. Vi sagde farvel til ham i Manila og det var tydeligt, at han var træt af at han skulle sige farvel. Vi gav ham lidt ekstra penge, som tak for hans hjælp og venlighed, og dem blev han selvfølgelig rigtig glad for. Søndag aften ankom vi til Kuala Lumpur, hvor vi tog os en overnatning, da vi først skulle med fly til Bali næste dag kl. 12.00..
Mandag den 9. ankom vi til Bali. Lige pludselig var der hvide mennesker over alt, og det var sgu lidt underligt når man de sidste 5 måneder ikke har set andre hvide mennesker end ens medstuderende. Vi havde besluttet os for at starte ud i Sanur, som skulle være en fin lille ferieby tæt på lufthavnen. Da vi ankom fandt vi os et sted at bo og om aftenen gik vi ud for at kigge lidt på byen. Vi fandt hurtigt ud af at byen var meget større end vi havde regnet med. Det gjorde dog ikke noget, byen havde en super hyggelig stemning over sig, og vi valgte også at bruge flere dage der, end først planlagt. Vi brugte de første dage på afslapning og ture til stranden. Torsdag valgte vi at tage ned til et tempel sydpå, som Charlotte havde hørt skulle være rigtig flot. Det var det også, det lå på nogle kæmpe klipper lige ud til vandet, og vi fik brugt et par timer der og fik taget en masse flotte billeder.
I dag er det fredag og i aften får Charlotte endnu et besøg. Hendes veninde Kersti har snart været her en måned, men tager hjem på onsdag. Og så kommer hendes roomie Mette i aften og skal så rejse med Charlotte resten af tiden. I morgen skal vi ud at svømme med delfiner, hvilket vi glæder os sygt meget til. Det bliver min fødselsdagsgave til mig selv, da det er en lidt dyr fornøjelse. Men prisen er ligemeget, det er vist alles drøm at få lov at svømme med delfiner - koste hvad det vil :) Søndag tager vi videre til en by, der hedder Ubud, der ligger i midten af landet. Her skal vi ud at river rafte, hvilket også nok skal blive rigtig sjovt :) Vores planer er derefter at tage helt op nordpå, hvor der skulle være en masse ting at se. Omkring min fødselsdag tager vi til noget der hedder Gili øerne, som skulle være ren paradis. Den 26., tager vi til Kuta for at fejre Nadja fra Peter Sabroe, som bliver 30 år. Den 29. tager vi til Kuala Lumpur, hvor vi har 4 dage inden turen går hjem mod Danmark.
Nu er der kun 3 uger til vi ses igen kære venner, kan I i mellemtiden hygge jer og nyde den danske sommer.
Vi ses snart :)
Varme knus fra Anne.
- comments
Bjørnemor Hej Anne Hvor lyder det bare helt fantastisk, det I oplever. Det er også dejligt, at I lige har nogle glade dage ovenpå den bevægede afsked med Cebu. Fortsat god tur. Knus Mor
Anne Mange tak mutti. Den skal selvfølgelig nydes, men det bliver nu også godt snart at komme hjem til jer igen :)
Malene Ihh, du skriver altså godt Anne. Det er så spændende at læse om det hele og du bliver så glad for det selv også :) FIk lige grædt lidt, da jeg læste om afskeden, haha. Men er også så let til tårer :D Derudover tror jeg sgu også jeg havde lagt med lommelygten hele natten, hvisdet var mig ;) Men hvor er det fedt at I kommer ud og oplever de her steder!! Håber du nyder den sidste tid. Glæder mig til vi ses :) Kys Malene
Anne Er glad for at høre at du følger med i mine blogs :) Og jeg glæder mig også til at se dig igen, kan du tro!! Stort KØS!