Puuha, saa det her er altsaa Afrika! sikken en fortumlet omgang af glaede, savn, spaendning og overvaeldelse. Afrika tog roeven paa os, men vi er heldigvis kommet paa benene igen, efter en hektisk start. Vi boede som sagt de foerste dage hos Andreas og Ojvind, weekenden boed bla paa, rundtur i Bukoba, Volontoer fest, Raztafari komsammen samt en dejlig tur til sejlernes horer oe. Alt sammen meget spaendene, for at starte fra en ende af saa er Bukoba en rigtig hyggelig by, og centrum er nem at finde rundt i, der er butikker ved alle vejkante, kvaliteten kan saa diskuteres, men vi har allerede faet vores personlige favorit biks, Fido Dido, hvilket dejligt sted, Hussein forsyner os med baade ketchup, marmelade og chips ej at forglemme! Foruden alle butikkerne er det et fantastisk marked, her synes vi selv vi goer en god handel, men bliver sandsynligtvis taget ved naesen, vi er jo bare dumme Mzungu'er.

Fredag var der farvel fest for en japansk volontoer vi aldrig naaede at moed, men festen ville vi ikke gaa glip af, den foregik paa stranden med udsigt til skib nr 13, der uheldigvis er gaaet paa land, men med det navn kunne man naesten ikke forvente andet. Vi sad under aaben stjernehimmel og noed tordenvejret ud over soen, og vidste dermed vi ville faa regn den kommende dag. Ole (tysker paa den gode maade) laerte os at drikke Koniagi, en lokal form for Gin, Ole drikker aldrig Konagi uden at kaste Konagi haandtegnet, rigtig hyggelig aften med en masse hvide mennesker. Vi oplevede endnu engang afrikansk tidsfornemmelse, Dominica, en volontoer fra Polen ventede 3 en halv time paa sin mad, og hun er nu den uofficielle rekordholder, og har dermed vundet Aron's ost (internt og svaert at forklarer)

Loerdag boed paa laekker brunch ala Andreas med bla. friskbagt broed, scambeld eggs og ristede poelser. Om aftene inviterede Oejvind os til Raztafari fest, i udkanten af byen. Det var virkelig en oplevelse at faa lov at moede denne religion, der byder dem at vaere omsorgsfulde og medmenneseklige, at vaere raztafari betyder at vaere "a good man" og det er d bestemt, vi fik serveret mad og drikke ganske gratis og fik senere lov til at danse med, da de fyrede op for dansk reggae i form af Natasja, sikken en aften, med hjemmebrygget annanas snaps, braendevin og svinekoed! og saa lige en lille hilsen til de bekymrede moedre, turen hjem foregik i bulder moerke, i Bukoba afkroge. Men soede som Raztafarierne nu engang er, fulgte de os da lige hjem, en lille tur paa ca. 5 km. Vi var traette efter en indholdsrig dag og sov godt om aftenen.

Soendag gik turen til den meget omtalte Horeoe for at se Oejvinds hest. Fra Bukobas kyst ligner det der staar en hest, stivfrossen vel og maerke, paa toppen af horeoen, og denne chance for at hilse paa hesten ville Ojvind ikke lade passere. Saa afsted kom vi 13 volontoerer, i en bananbaed med paahaengs motor, der kun ville starte med jaevne mellemrum. Men vi kom over paa hore oen, som forresten har sit navn fordi soemand ofte ligger til her, oen er eftersigende fyldt med kvinder, boern og brugte kondomer, det vil saa sige de har aldrig vaeret aabne men er nok blevet brugt som en slags tallisman. Oen er egentlig ikke super spaendene, men vi skulle op paa toppen og se Ojvinds hest. Det blev helt ufrivilligt en guided tour, vi fik nemlig foelge af 20 glade boern der fulgte os helt til tops, og vi maatte bekende at hesten desvaerre bare var et trae. Vi fik dog valuta for pengene da en kaempe oerneflok lavede det flotteste show, 100 oerne floej helt taet paa os da vi sad stille i graesset og noed opvisningen. De blev dog lidt for naergaaende til sidst, og vi saa os noedsaget til at gaa ned igen. Vi tog en taxa ud til Ntoma sidst paa dagen, en tur vi sent vil glemme! Ve manglede virkelig et "O i Helved" haandtag, turen tog os 25 min, en tur der plejer at tage 2 timer i en dalla dalla.

8 - 13 marts. Vi er kommet godt paa plads i Ntoma, huset er rigtig laekkert og omgivelserne fortyllende. Eve og MAhamba er rigtig soede, ligesom det meste af personalet paa boernehjmmet er det. Vi har ansvar for de mindste 0 - 1 aarige, og hvilke guldklumper! Hvis nogen mangler et par soede afrikaner boern kan de afhentes her, de bliver svaere at sige farvel til, de vinder hurtigt ens kaerlighed. Kommunikation er ikke det store porblem meget af personalet taler lidt engelsk, og vi kan de vigtigste gloser paa Swahili. Ud over boernehjemmet og vores naboskole, "home craft scholl" shanghaie os til at undervise i engelsk og P.E (idraet) Det er dejligt med lidt variation i dagligdagen, da babyerne er trivielle, og knap saa udfordrene.

Vi trives i Afrika, men glaeder os til vi faar lidt mere kendskab til traditioner og den generelle levemaade hernede. Vi ser ligeledes meget frem til vores Safari tur, med det fantastiske selskab Afrika- Safari, Tak for al hjaelpen!

Vi savner DK, og jer allesammen, vi er meget glade for jeres hilsner, det varmer!