Profile
Blog
Photos
Videos
5. oktober: Sidste dag i Main Bazaar. Yes, så lykkedes det at komme op til morgenmad. Indisk omelet, toast, cornflakes (med gedemælk? Nej tak) og banan, desværre er et ret svært at spise ret meget, eller noget overhovedet, hvilket har resulteret i den konklusion, at "Livet er fedt" burde være taget en tur til Indien. Lance tog videre i morges med en pige, vi spiste med den anden aften, som hedder Melanie - ret stille uden ham. Desværre lod det til, at vi sov lidt for tungt, da de var nede for at sige farvel, hørte i hvert tilfælde ikke noget… ups. Tak for Facebook!Ellers er planen at smutte ned på bazaaren i dag (den syge gade, vi bor på) og finde en tyk inder mand, der vil lære Lotte at binde en turban, tage billeder af hellige køer i trafikken, og at se på kønne inder piger i sarier og købe kamelsko - nåh ja, og spise lidt mere skummel mad. Så er vi hjemme igen, utrolig nok stadig med livet i behold og uden påkørsel (selvom Lotte var været temmelig tæt på, selv for deres forhold). Kamelskoene stank lidt for meget, så det blev til et armbånd af kamelknogle i stedet. Fik også lige knipset et billede af en hellig ko til de stakler derhjemme, der ikke har set sådan én, selvom det var svært. For det først,e fordi de havde gemt sig i dag og for det andet, fordi det er svært at tage billeder med alle de mennesker der vader, kører, cykler og rider rundt. Midt fototkaoset, kører en fyr forbi i en rickshaw og råber "Hei beautiful" til Lotte, efterfulgt af sætningen "Í'll eat you". Hmm ja, tankerne går tilbage til den sidste aften i Danmark og tv-kannibalerne med et smil. Folk er venlige nok her, men lidt irriterende og overivrige til tider. Nu sidder/ligger vi og samler mod til at gå ned igen og finde noget spiseligt. Ellers er resten af dagen gået med at pakke og være på internet - vi fik også en lille snak med Ali, som ellers sidder 24 timer i receptionen (gad vide om han også har læst The Game!?). Efter aftensmaden bestående af ananas og grønne appelsiner, har det desuden vist sig, at Lance aldrig tog fra Delhi for, som han selv beskrev det, ville han ikke køre med en "meat-weagon" (propfyldt tog). Så vi har sagt farvel og er klar til at tage videre for at mødes med den gruppe, vi skal rejse videre med sydpå.
- comments