Profile
Blog
Photos
Videos
9. oktober: Jaipur - nu på elefanter. Dagen startede tidligt, vi var nede til morgenmad 7.15, som de havde sagt, vi skulle, men inder og tid er et vidt begreb, så der gik noget inden vi fik morgenmad. Vi var da af sted med bussen lidt over 8. Vores guide snakkede som Abu i The Simpsons, så var lidt svært at følge med nogle gange. Men han snakkede om Indien, deres tro, guder/gudinder og sprog, mens han viste os den nye og den gamle del af Jaipur. Første stop var en mur, en høj mur, formede som en krone, en meget pæn mur dog. Derefter af sted Amber Palads. Et kæmpe palads på toppen af et ret højt bjerg. Her boede kongen, hans 12 koner og hans 350 elskerinde. Den lille blå pille, må så meget være opfundet her, ellers så har Rocco fået seriøs konkurrence. Der var to måder at komme op til paladset på, på ryggen af en elefant eller med en jeep. Så vi valgte elefanten, bare for at være anderledes. Vores elefant hed Heavy, og der var fart på den elefant. Vi overhalede alle de andre, vi fik igen den tuned, så op af bakke med os. Ret rystede og vådt. Vi havde elefant snot og vand op til knæene, da vi kom af. Men hvis vi skulle løbe så hurtigt op af bakke, ville vi sgu nok også spytte lidt. Vores guide tog os med rundt på paladset og viste os kongens gård og hans kvinders gård. Her var et spejle værelse, hvor vi slappede af, og igen blev udsat for inder paparazzi. Hvor Lotte udbryder, at hendes badeværelse skal være kakkeleret (hjemlavet ord!) sådan. Udsigten deroppe fra var fantastisk, som I kan få en lille fornemmelse af på billederne. Turen ned foregik i jeep og tilbage i bussen.Næste stop var kongens sommer palads, navnet fik vi ikke - inder accent, som nu godt kunne være Atlantis, det halve af paladset er dækket af vand. Her var en masse hjemløse, særligt børn, som fik Lottes hårnåle og sat hår af Anne-Cath, hvilket reddede deres dag. Af sted til inder butik med sjaler, sarier osv. Her fik vi rigtig demonstreret, hvordan disse bindes og forskellige kvaliteter, her arbejdede verdens bedste sælger selvfølgelig! Så vi fik købt nogle silke sjaler, vi ikke har brug for. Vi var i butikken i over en time, folk gik helt i selvsving. Så efter den omgang var vi klar på en ordentlig omgang frokost. Efter frokost skulle vi selvfølgelig hen og rippes igen, i en smykke forretning denne gang. Her var priserne meget fornuftige og det samme var vi, så ingen brugte penge her, udover Kelli, vores canadiske veninde, men hun shopper som en gal hele tiden. Man kunne ellers har brugt uanede penge derinde.Vi tog derfra og videre til et astronomi observatorium, som en gammel indisk konge havde bygget. Her var der en masse solure, stjernetegn og kalendere. Disse var ret præcise, med en sikkerhed på omkring 20 sek. Midt i forklaringen af et instrument, siger Fron: "You got an admirer" til Anne-Cath, fedt nok, 3-4 meter væk står en flok unge fyre, der har fuldt efter os i et stykke tid, med en KIKKERT og glor, med kikkerten i en mistænkelig lav vinkel til at beundre de blå øjne - prøv at være diskret! Alligevel lod andre til beundre de blå øjne, så blev stjålet til nogle flere billeder med familien Indien. Efter det var vi ved at være ret trætte, så vi valgte de sidste to museer fra. Vi blev kørt ud til Prince Alberts palads, endnu et gigantisk palads, i koloniststil. Herfra gik turen tilbage til hotellet, heldigt, for folk var helt døde.Vi endte oppe på vores værelse, hvor vi slappede af, var i bad og læste, efter noget tid ville vi på internettet og skrive til jer derhjemme, men vi møder Serena, australieren, på vejen, som spørger, om vi vil med ud og spise, vi takker ja og af sted med 7 af os i to tuk tuk'er (nyt ynglings transportmiddel). Det var Serena, Kelli, Matt (englænder) og det engelske kærestepar Nick og Clarissa. Vi ende på en ret fin restaurant, ikke ret dyr. Her fik vi rigtig god mad og vi hyggede os. Serena fik noget chili kylling, kyllingen var nogle runde klumper. Kelli vil gerne smage, Serena siger smart: "Want one of my balls?", Kelli er hurtig og svarer: "When have I ever turned down af ball!" Sådan forløb hele middagen. Vi ville have været på bazaaren efter aftensmaden, men den havde lukket så de kørte os hjem. På vejen hjem får Kelli lov at køre en af tuk tuk'erne, så går der sport i den. Matt for lov at køre vores, hvorefter inderen først overtaler Anne-Cath og så Lotte til også at prøve, vildt sjovt, så nu kan vi faktisk blive taxachauffør i Indien. Dette fik os begge til at tænke tilbage på den gang, Anders skulle lære Lotte og køre bil. Gode tider.I seng med os nu, tidligt op igen i morgen, 4-5 timer i bus venter, vi skal til en ny by. Men dagen i dag har været fantastisk, vi har virkelig set det man vil kalde Indien, gutter der sidder og fløjter slanger op af kurve, elefanter komme gående på motorvejen, kameler på vejen, mange hjemløse (virkelig forfærdeligt), aber rendende rundt, flotte sarier og punjab'er og en masse smukke bygninger.
10. oktober: Velkommen til Pushkar og kameler. Efter en lang nat, for Anne-Caths vedkommende, som brugt det meste af den med Delhi-belly del. 2, Jaipur-belly, hvilket vil sige hun kastede op det meste af natten. Der er godt nok langt hjem til Danmark og sin egen seng fra et koldt badeværelsesgulv i Indien. Så kunne man sidde der og se frem til en 4-5 timer lang bustur med konstant kvalme, men hvis vi troede vi skulle slippe så heldigt, tog vi grusomt fejl. Busturen var noget af det mest uhyggelige vi har oplevet til dato og bestod af den ene nærdødsoplevelse efter den anden, chaufføren overhalede, som en sindssyg hele vejen, så det faktum at vejen var meget bedre på det her stykke var fuldstændig ligegyldig. I det mindste ventede der os en dejlig overraskelse for enden i Pushkar, selvom man tvivlede stærkt, da vi kørte ind i verdens mindste flække med køer over det hele - men her ventede paradis, eller i hvert tilfælde i Indien. Er kommet til at bo på noget resort lignende med flotte værelser og swimmingpool, og her er ret faktisk grønt (selvfølgelig på grund af kunstig vanding). Efter at have ligget ved poolen et par timer var vi opladet til flere bekendtskaber med dyr, hvem sagde kamelsafari i ørknen? Så langt nåede vi dog ikke, før vi fik et nyt dyre-bekendtskab, der er nemlig skildpadder i forhaven (Lotte påstår, hun ikke synes, de er uhyggelige), men de var faktisk ret kære. Så gik det ellers derude af på kamelryg med Lotte forrest og Anne-Cath klamrende til hende (klar over hvor langt der er ned fra sådan én?). Den største prøvelse var at holde sig fast, da den skulle rejse sig, men ellers gik det stille og roligt derud af - lidt for stille. Selvom vi startede forrest, overhalede Adam og Fron os hurtigt, dårligt race, Lottes kommentar til det var: " Kom nu mor kamel" og sådan forsatte hun med små udbrud resten af turen. "God kamel", "Jeg synes den skal hedde Gerda", "Hvis det er en han, kan den hedde Michael Laudrup". Nåh jo, igen udsat for indisk paparazzi i Brian bil (efter indisk standard). Efter en lille pause i ørknen, hvor vi var seriøst bange for at Flick (engelsk pige) og B havde slået deres kamel ihjel, den kollapsede bare totalt, da de stod af, gik turen hjem. Vi skulle have lavet dobbelt up med Adam og Fron for mor kamel kendte helt sikkert vejen hjem og vi lå skarpt i spidsen hele vejen. Faktisk blev vores kamel så glad for os, at den ikke ville sætte os ned igen, men lykkedes dog endelig at komme af. Turen tog lidt over to timer, så kan nok regne med øm bagdel i morgen efter den tur. Om aftenen var der buffet og indisk trylleshow (bare indisk dans med ild), her snakkede vi med Serena, som havde valgt massage frem for kamel, hvilket vi havde tænkt os at gøre i morgen, hvilket hun på det kraftigste frarådet os med ordene: "They will break your toes and give you a t*** massage" - okay, tror vi springer over. Vi var ret møre, så smuttede tidligt i seng, efter at have takket nej til sunrise walk kl. 5 i morgen.
11. - 12. oktober: Pushkar - Udaipur. Den 11. havde vi ikke noget for, dagen var valgfri og vi havde sagt nej til morgen gåturen. Derfor valgte vi at sove længe, fik os en herlig morgenmad og tog os lidt tid på internettet, hvilket vi ikke fik noget ud af, det var total langsomt og smed os af konstant. Lidt over middag bevægede vi os ned til pool, hvor vi fik badet og taget en masse sol, en del af de andre var også dernede, så vi fik snakket med folk. Til frokost spiste vi med Kelli, Serena, Matt, Nick, Clarissa, B og Andrea (hun er den tyske pige i gruppen). Alle havde fået nok af indisk mad, der alt sammen smager af karry, så den stod på pizza og fritter! Derefter stod den igen på fedning ved pool, vi fik rigtig stegt farsen. Kl. 19.30 mødtes vi alle sammen til aftensmad. Vi skulle gå over til et andet hotel, bare 3 min. væk. Her spiste vi på taget, i to små kupler, hvor vi sad, som man traditionelt sidder og spiser i Indien. Vi havde udsigt over hele Pushkar. Her fik vi rigtig lækker mad, mens vi hørte Tracy Chapman. I vores kuppel sad Nick, Clarissa, Adam, Fron, Matt og Serena. Vi havde det så sjovt, snakkede om hvor de lækre piger og drenge kom fra, Sverige og Danmark kom lækre piger, men drengene lignede bøsser, mente de. Spanien også lækre piger, Tyrkiet de lækre drenge, var vist hvad folk nåede frem til. Fra dette rykkede samtalen sig hen på sjove udtryk fra forskellige lande, fx i England siger de om en fyr der er dårlig til at score "He could sit in a cirkel with t***, but only catch his own ass", i Australien har de noget de kalder "The dutch oven", det er når man slår en prut under dynen, så lukker sin kæreste inde under dynen. I den dur fortsatte hele aftenen, mens inderne sat en vandpibe op til os, så sad vi ellers der og hyggede og røg noget vandpibe. Ved en 22 tiden bevægede vi os tilbage af, her satte vi os i haven, med de engelske piger, Andrea og Nick og Clarissa og snakkede om musik og storbyer. Så smuttede vi ellers bare i seng. Den 12. stod vi op ved en 9 tiden, hvor vi spiste morgenmad med nogle af pigerne, vi fik pakkede vores bagage sammen og lå så og læste og snakkede på værelset og fik noget pizza til frokost. For kl. 12 skulle vi med bussen videre til Udaipur. Fra hotellet skulle vi med en lille bus ind til en større by for at komme på den rigtige bus. I den lille bus var der verdens mindste sæder, så vi sad og klistrede rigtig godt sammen. Efter en lille time kom vi frem til den store bus, denne bus vidste sig at være en sovebus. I starten var bussen egentlig ret fin, okay plads og sæderne var fine, men jo længere og længere vi kom frem jo flere folk fik de proppet ind i bussen, alle sovepladserne var fyldte med siddende indere, alle sæder optaget og al gang pladsen optaget af stående, siddende og liggende indere. Flere fra vores hold fik os besøg af de klemte inder, enten på skødet, på deres arme eller mellem deres ben (det var inkl. Anne-Cath, som jo elsker fysisk kontakt med fremmede). Virkelig en hyggelig lille tur på 8 timer! Vi havde så været så heldige oven i alt dette, at vores bus IKKE havde air condition, så der var jo også 40 grader under hele turen. Vi nåede dog hele til Udaipur, Lake city, bliver den kaldt. Vores hotel er rigtig fint, her er igen en pool! Så det hjalp på det hele. Vi mødtes med de andre til aftensmad på hotellet, her bestilte vi næsten alle noget ikke indisk, fordi folk er ved at blive kvalt i karry. For det første er det igen en vegetar restaurant og ingen alkohol, alkoholen kunne de dog skaffes. Hvilket de så gjorde for os, hvilket resulteret i at folk skulle drikke deres øl af kaffekrus og be' om at få fyldt op hele tiden, fordi øllene ikke måtte stå på bordet, da det var ulovligt på hotellet. For det andet gik der over en time inden folk begyndte at få deres mad. For det tredje smagte alt maden af lort! Kelli havde bestilt toast, fordi hun er lidt syg, det var den bedste ret bestilt den aften, resten var næsten uspiseligt. Vi er tilbage på indisk mad igen fra i morgen. Lotte gik tidligt i seng, Anne-Cath snakkede med Karan (guide), Nick, Clarissa og Matt i lidt efter maden, hvor drengene fik flere øl og Karan en masse vodka, som også skulle lokkes i Anne-Cath - sov godt! Belgisk vodka?!
13. oktober: Udaipur og templer. Vi skulle mødes kl. 10.30, så vi var oppe ved en 9 tiden, da der skulle ligge en rigtig god og billig vaskekone, ikke langt fra vores hotel. Så vi skulle bare have pakket vores vasketøj ned og hen med det. Det fik vi så gjort, hvorefter vi fik os en shake på starbucks wannabe ting og toast til morgenmad på hotellet. Ingen af os vidste, hvad dagen i dag ville bringe, så Karan overraskede os ved at have arrangeret en guide tur på City Palace og nogle templer. Vi gik fra hotellet igennem byen op til City Palace, det er det største palads i Indien. Her kan man se udover en sø, hvor der også ligger et slot, som nu er et hotel, slottet ligger midt ude i vandet og var sommer slottet, her er bl.a. noget af James Bond filmen Octop**** optaget. På bjerget bag søen var endnu et palads, dette var monsun paladset. Vores guide var en bedstefar med stråhat, Ecco sko og dårlig engelsk. Han vidste os rundt på City paladset, først skulle vi dog ned og se Jagdish Tempel, et tempel der var ret grimt, men hele vejene uden om templet var der små figurer af marmor, elefanter og heste, elefanter, fordi de symboliserer mod og villige, heste for styrke, over dem var der en masse menneske figurer, der dyrkede de forskellige karma sutra stillinger. Når man bliver gifter tager ens svigermor en med til templet og forklare, hvilke af disse stillinger er gode. Hvis man så har haft sex inden ægteskab, skal man have sex med en gris - klamt! Ja, vi ved virkelig ikke hvorfor. De er skører de inder!Videre til City Palace, her er en del af det stadig beboede af Maharana, som er en slags kongelige, de har dog ingen magt mere i Indien, overhovedet, resten af paladset er museum. Først kom vi ind til et par små rum med en masse billeder, som beskrev en krig mellem muslimer og inder, her havde Maharana ledt krigen, på en hest, forklædt som en elefant! (Den overbevisende forklædning kan i se på billederne). Hesten var forklædt, fordi hesten var hurtigere, men at elefanten ville virke skræmmende på muslimerne. Inderne vandt så denne krig, derfor er denne udklædning nu meget kendt og udstillet. Vi gik ellers rundt til en masse små rum, hvor alle rummene havde spejle i loftet og nogle steder også rundt på væggene, så Maharana kunne se sig selv dyrke sex. Igen det der karma sutra, de er helt tossede med. Her er sex gyngen vist også opfundet, der hang i hvert fald flere af slagsen rundt omkring i de små rum. Altså de her inder er helt tossede med sex, ham Maharana havde også altid 3 koner, 2 af dem skiftede han ud efterhånden, kun en af dem var en fast kone. Så fandt vi ud af at Lord Krishna havde 6200 et eller andet antal kvinder! Det er helt sikkert noget de finder på de inder, det kan jo ikke lade sig gøre!Nede foran slottet var, der nogle kæmpe fordybninger, de var til elefanterne, der lå de og sov. Lige overfor var der en kampplads, også til elefanterne, elefantslåskamp, det var et kæmpe hit i Indien for ca. 80 år siden. Så står elefanterne overfor hinanden og hiver hinanden i snablen.Efter denne underlige rundvisning gik vi ned i butikker, der lå ved paladset, her købte vi solbriller! Bare lykke. Nogle af de andre købte malerier, sådan nogle mærkelig indiske malerier, Nick købte bl.a. et med en lyserød dame, som giver en elefant et knus?! Men hvorfor?! Vi besluttede os for noget frokost/eftermiddags mad, turen var slut ved en 3 tiden. Vi fulgte med Matt, Serena, Kelli og Fron, vi ville prøve et sted Karan havde anbefalet, men de havde lukket, så de andre gik op på hotellet. Vi tog over på Starbucks wannabe og fik mad, efter vi havde fyldt vores maver, fik vi skubbet os op på hotellet og lagde os til at se "Blondiner har det sjover" - første gang vi har set tv i Indien. Kl. 19.30 mødtes vi med alle de andre, vi skulle ud og spise aftensmad, på Ambrai. Vi havde læst i en guide bog, at maden skulle være lidt dårlig, men en flot udsigt derfra. Udsigten var fantastisk! Vi havde udsigt udover en af de mange søer, hvor vi kunne se det oplyste sommer palads og City Palace, vi sad udendørs, ved et langbord, med lys på bordene og lanterne i træerne. Vores mad var der absolut heller ikke noget galt med. Her kunne vi få kød og drinks! Uden at gøre noget ulovligt. Så vi fik øl, drinks og kød, alle hyggede sig rigtig meget, vi sad med Matt, Karan, Serena, Kelli og Erica ved vores bordende. Vi fik os en god snak om speedway, hud og om danske studenter, folk synes vores studenter fester og køreture er for fede, Serena så det, da hun var i Danmark. Var faktisk halv pinligt og sidde og fortælle om, hvor meget vi drak og hvor støttende vores forældre er til den ide! He he.. (Men vi synes nu at I gjorde det rigtige alligevel). Middagen gik super og alle havde en herlig aften. Ved en halv 22 tiden tog vi tuk tuk'erne tilbage, vi kørte med Matt. Så løb vi ellers over for at hente vores ny vaskede tøj, lykke! Op med tøjet på værelset og ned i lobbyen og mødes med Adam, Fron, Nick, Clarissa, Koran og Matt. Her fik vi øl, chips og lidt vodka, mens vi fik os en god snak om julemad, køerne, (regeringen fjerner dem åbenbart, når de dør), lavede dyre lyde, Nick er super god til at lave køer og grise, Anne-Cath slog ham så i at lave et får. Efter en times tid hoppede vi op i seng. Lang dag i morgen.
14. oktober: Indisk hjemmekundskab - mere karry. Kl. 8.30 ringede vækkeuret, ud af sengen med os og ned på vores "stamsted", Starbucks wannabe, Cafe Coffee day, hedder stedet så åbenbart. Her fik vi os en grillet oste sandwich, kl. 10 skulle vi mødes i lobbyen med de andre, der også skulle med til indisk madlavningsundervisning. Mr. Sing er vores kok og underviser i indisk mad, så ti af os op i hans lille køkken og i gang. Det var os to piger, Nick, Clarissa, Adam, Fron, Andrea, B., Kelli og Serena. Vi lærte at lave to slags the, en slags kage, en sovs, en underlig kartoffel, roti og to slags grønsager i noget krydret sovs. Så vi er eksperter i at lave indisk mad nu, så det er, hvad den står på, når vi kommer hjem. Vi må nu indrømme, det er det bedste mad, vi har fået i Indien til dato, det vi selv lavede i dag, virkede grønsagerne frisker og det smagte ikke af det samme krydderi alt sammen. Lidt over middag var vi færdige med madlavningen, så vi så os lidt om på gaden. Kl. halv 3 mødtes vi i lobbyen igen med B., Adam, Fron, Nick, Clarissa, Kelly og Serena, vi havde aftalt at tag ud i et stort indkøbscenteret Adam og Fron anbefalede. Vi fandt dog ikke noget særligt, så vi tog med Nick, Clarissa, B. og Kelly til de små butikker nede i centrum. Her var der gang i den, vi var inde i skobutikker, smykkeforretninger og tøj/stof butikker. Vi skiltes fra de andre, hvor vi købte sko til Lotte, fine inder ballerinaer af kamelskind, så de kommer til at lugte rigtig godt om to ugers tid. Vi var inde i en masse smykkebutikker for at finde en lille guldring til Anne-Cath, til hendes øre, men det er så nærmest umuligt at finde i Udaipur. Vi så nogle rigtig flotte kjoler i en butik, som egentlig tiltrak os pga. lyden af en dybt frustreret Kelli, der prøvede at forklare en skrædder noget. Hun havde fundet de flotteste kjoler, hun valgte en blå en, som de skulle sy lidt ind i siderne. Vi prøvede en masse, men kunne ikke rigtig finde det helt rigtige. Vi fandt så et stykke stof hver og Anne-Cath tegnede en a-form kjole for ham, at sådan ville vi gerne have dem. Det kunne de sagtens og de ville aflevere dem til vores hotel om aftenen, så for 2000 Rs. fik vi skræddersyet kjoler (det er ca. 150 kr.). Vi skulle dog betale på forhånd, hvilket ikke var noget vi brød os om. Vi skal af sted i morgen kl. halv 8, han kunne virkelig røvrende os, men vi gav os, ellers måtte vi jo stille os op kl. 6 i morgen tidlig og råbe, indtil vi fik de skide kjoler.Vi delte en tuk tuk tilbage med Kelli, vi gik direkte om på en internet café og fik skrevet hjem til folk. Herefter slæbte vi os tilbage på værelset, hvor vi bestilte roomservice og begyndte at se den amerikanske udgave af "Sandhedens time" og "Blood diamants". Da kl. næsten var 9, havde vi stadig intet hørt om de kjoler, så vi blev virkelig urolige og gik ned i lobbyen, men her havde de fået vores kjoler! Bare lykkeligt! Så vi er klar til morgendagen og endnu en lang, varm bustur. Nat nat alle sammen.
15. oktober: Mount Abu. Kl. 7.30 sad vi nede til morgenmad, vi mødtes kl. 8.00 alle sammen til vores herlige bustur til Mount Abu. En tur der skulle have taget 4 timer, men som tog 6 timer. 6 skønne timer er en super varm propfyldt bus. Kl. 14 landede vi i Mount Abu, en virkelig flot lille by, der ligger nede i en dal, med en stor sø, som centrum af byen. Vi fik en lille time til at få lidt frokost i, så skulle vi ned til søen og leje cykelbude og sejle/cykle rundt på søen. Vi lejede en med Kelli og Serena, så cyklede vi ellers rundt på søen i en halv time med pigerne, vi lod rigtig, som om vi var til spinning og gav den gas. Matt, Nick og Clarissa fik nogle små inder drenge til at trække dem rundt på søen, de små børnemishandler. Da vi alle var færdige på søen, gik vi til den anden af byen, for at se solen gå ned op på et bjerg, et ret berømt sted, sunset point. Der var fyldt med mennesker, vi satte os sammen og så solen gå ned. Rigtig smukt, meget tåget dog. Så gik turen hjem for at klæde om, vi skulle nemlig på nat safari, det vil sige vandre i bjergene om natten. Kl. halv 8 var vi klar til aftensmad, dette skulle foregår på Jaipur House, et virkelig flot hotel på toppen af en bakke, så man kan se over hele byen og søen. Det var en rigtig smuk udsigt. Halv 10 var vi klar, og det samme var vores jeep, der skulle bringe os til det højeste punkt i Mount Abu, hvor vi skulle vandre ned fra. To jeeps var der til 13 mand, Kelli og Serena valgte at tag hjem. Men i Indien er det ikke en rigtig jeep tur uden en inder, der står bag på og klamrer sig til taget af jeep, så den position tog Karan sig af, vores tur guide. Efter en lang tur i jeep nåede vi det højeste punkt i denne del af Indien og det kunne mærkes på temperaturen. Her fik vi hilst på vores guide, som Karan havde lokket til at tage os med ned af bjerget, selvom han ikke var meget for det om natten - det var faktisk temmelig farligt, det vi havde gang i. Formålet med turen var at forsøge at spotte farlige dyr (og nej, det er ikke for sjovt), i området er der bjørne, hyæner, leoparder og til tider tigere. Så gik turen ellers nedad i alle typer terræner området kunne tilbyde. Den bedste hjælp var fuldmånen, men på trods af lyset, var det lidt uhyggeligt. Anne-Cath gik lige efter guiden hele vejen ned af bjerget og var total høj, fordi det var så fedt. Kan ikke udelukke forbindelsen til den indiske guide med fransk accent, men som hun selv påpegede, passede de nok kun sammen i højden. Desværre så vi ikke rigtig nogle dyre, men fik til gengæld lidt undervisning i indisk botanik. Det var virkelig en hel utrolig oplevelse, turen varede mere end 2 timer, men forløb uden større skader, på trods af klipperne. Kun Karan forvred en ankel og ellers slap de fleste med forrevne fingre fra torne, blåmærker og vabler - for Anne-Caths vedkommende, mens Lotte bare var held forfrossen. Men super fedt, bedste oplevelse so far - selvom vi måtte konkludere, at der ingen dyr var pga. fuldmånen - "Because all the freaks are out" (red. os).
16. oktober: Fri vs. sightseeing. Førstehjælp fra morgenstuen, vores private sygeplejer Adam (nej, han er ikke gay), gik jo selvsving, da han så Anne-Caths vabler, som var av av meget store og helt revet hul på, så gik har helt amok med spray jod (nej, det må I da endelig ikke tro sviger af h til i åben vabel på størrelse med en femmer) og førstehjælps kasse - må virkelig få fat i sådan en privat sygeplejer.Vi skulle tjekke ud fra hotellet kl. 10, vores sightseeing jeeps var der 10.30 for at vise os Mount Abu. Så igen fik de ellers stuvede os 15 mand ind i 2 jeeps og så af sted. Vi skulle se 3 templer, det første var på toppen af det bjerg, vi gik ned natten før. Her oppe fandt vi et lille tempel, der ikke så ud af meget, udsigten der oppe fra var fantastisk, men det var, hvad der var at sige om det. Inde i templet var der 3 sure munke og man skulle følge en snor rundt, der snak af død gnu inde i templet. Og med virkelig god grund, det sidste rum, var man ved at brække sig i pga. stanken! Her sad en glad lille tyk munk og ville lave prikker i skallen på turisterne med noget gråt noget, som så var brændte mennesker! Ja, du kunne få dig en lille død mand i hovedet! Det var jo bare super. Da vi endelig kom ned fra døde menneskers templet, var der så en helt jeep fuld af inder der ville have taget billeder med os. Morgenen startede fedt - Lotte og Anne-Cath stillede op til foto shoot med omkring 15 inder fyre (ikke en overdrivelse) - en af gangen selvfølgelig! Nå, men ned af bjerget med os, ned til det næste tempel. Her var virkelig intet og komme efter, der var marmor, masser af marmor og en sur mand uden ben og en fløjte, der ville have penge for at passe vores sko. Absurd! Vi var ved at være godt trætte af dette tidsspild, men vi tog alligevel til det næste tempel og hvilket held. For dette tempel, var virkelig værd at se. Udefra så det ud af intet, man da vi kom inde, var det 4 templer i et faktisk. Lavet kun i marmor og guld, det tog 14 år og bygge. Her var små rum over det hele med forskellige guder i, og over hver gud var der i loftet, graveret små figurer, det var så fantastisk. Så var turen ellers slut og vi blev kørt til et spisested i byen, hvor folk fik Tajla, dog ikke os, ret ulækkert. Indiske retter serveret i små skåle, så man kan smage det hele. Vi smuttede videre med Fron ned og købte lidt vodka (til vores togtur til Mumbai), så ellers til noget internet og tilbage til hotellet og vente med de andre til vi blev hentet kl. 6. Her blev vi hentet i 3 jeeps, som skulle bringe os til togstationen. Godt pakkede kom vi af sted, i vores jeep var Karan, Flick, Andrea, Becky og os. Så blev der ellers snakkede drenge og kærlighed hele vejen op og ned af bjerge, til Karans store underholdning. Vi var på togstationen kl. 19.30, vores tog havde afgang kl. 20.30, så den time blev brugt på at købe sodavand til vores sprut, chips og chokolade. Becky var rigtig "grådig" og købte en af de store plader, som så var helt hvid fordi den havde været smeltet, den gad hun ikke have, så hun gav den til en hjemløs dreng. Han fik total julelys i øjnene, der reddet hun hans dag. Vores tog var så halvanden time forsinket, så vi fik rigtig god tid til at gå på banegården, her folk rigtig talt sammen. Vi skulle med nattoget til Mumbai, så vi havde fået sovepladser, 6 mand i hver sove kabine. Vi sov med Serena, Kelli, Nick og Clarissa. Nick, Clarissa og os gik ind til Fron, Adam, Matt og Karan, hvor vi skulle drikke vores vodka. Der blev fortalt dårlige jokes og Matt ville åbne sin øl sprøjtede det ellers udover det hele! Så det fik vi et par rigtig gode jokes ud af. Men efter en lille time smuttede vi i seng, man blev lidt søvnig af alkohol og mørke.
17. oktober: Mumbai - en by af kontraster. Den morgen blev vi så ikke vækket af noget vækkeur, men af en lille inder mand, der råber en ind i hovedet: "Nescafé or Mashala?" (Mashala = indisk the). Øh nej, gå væk! Vi vendte os om og lagde os til at sove igen, det næste man så hører i toget er en lille tyk inder dame, der snorker værre end en boremaskine lyder. Nå, men klokken var 10, så vi kunne lige så godt stå op lige så stille. Vi fik ryddet vores senge, så viste vi ellers de andre vores FHM skattejagt, det fik vi en del sjov ud af. Endelig nærmede vi os Mumbai, kl. 12 ca. stod vi på Mumbai station. Karan fik kastede os ind i taxa og så af sted mod vores hotel. Lotte kom i en taxa med Kelli, Serena og Matt, Anne-Cath med Flick, Becky og Karan. Anne-Caths chauffør troede så pludseligt, at han havde tabt en af deres tasker på motorvejen, heldigvis falsk alarm. Lotte havde dog trukket det værste strå, ang. taxachauffør.For det første, havde alle mennesker ret, da de sagde, at Mumbai var meget værre end Delhi. Mumbai er en stor børnehave med 15 millioner mennesker, som alle har fået lov til at bruge motoriseret køretøjer. Nogle små børn render rundt med "ny-i-trafikken"-skilte, men det hjælper jo ikke, når de alle sammen kører, som om de er ny i trafikken. Lottes taxa kører for det første op bag i en anden bil i køen, hvor efter taxachaufføren så prøver at give skylden til den anden bilist og siger at bremsen er i stykker, fantastisk. For det andet, er han ved at køre to folk ned og er ved, at få os mast mellem en lastbil og autoværnet. For det tredje, kommer vi 20 min. senere end de andre, fordi vores taxa ikke ved, hvor vi skal hen, så vi kører rundt i cirkler. For lige at understrege denne fantastiske trafik i Mumbai, kommer der på motorvejen en okse trækkende med en olie tønde, hvorpå der sidder en lille inder mand og ryger!Nå, men kl. 14.30 ankommer vi til hotellet og hvor dejligt, lækre værelser. Vi brugte lige en halv times tid på værelset, til at bade og få rent tøj på. Så bankede Matt ellers på og vi gik ned til de andre, for at få lidt frokost. Her fik vi endelig en god burger! Efter vores maver endelig var fyldte, smuttede vi med Fron, Nick Clarissa, Serena, Matt og Kelli ned mod Gateway to India, en kæmpe port nede ved havnen, som nu er ved at blive restaureret. Det var ganske fint at se, men ellers var der bare fyldt med klamme duer og møghamrende irriterende gadesælger. Fron havde læst i sin guide bog, at der lå en ganske udmærket pub ikke så langt der fra, så der bevægede vi os ellers hen. Man kunne få meter øl på Leopold, pubben, hvilket vi hurtigt blev enige om, var det eneste rigtige at bestille. Kelly gik efter vi havde tømt den første, og efter vi havde tømt den tredje, kom Adam og vi bestilte mad. Vi fik det bedste mad, vi har fået i Indien, på den pub. Snak gik ivrigt rundt om bordet, der blev snakket grise, helstegt pattegris, oktoberfestival, noget pervers kirkefestival i London osv. Så nu har vi fået en masse nye gode ideer til steder vi skal se. Efter nummer 5, besluttede vi at vi måtte heller komme tilbage. (Ja, vi begyndte pludselig at måle tid i øl, dvs efter 15 liter øl). Men vi smuttede lige forbi en herre lækker is butik på vejen tilbage. Så ellers ind i to taxaer, op på Fron og Adams værelse og se Adams nyindkøbte instrumenter. To underlige krukker, der laver lyd når du slår på dem med en pind og kører pinden rundt på kanten. Ligner noget man knuser urter i og lyder, som om man spiller på flasker. Plus han havde købt sig et lille mini klaver, de er tossede de to. Nu sidder vi så endelig på vores eget værelse og vil til og i seng, dagen i morgen bringer endnu en lang rejsedag.
18. oktober: Velkommen til Goa, strand og fly/taxa helvede - igen. Den lille flytur til Goa gik med lidt romantisk komedie "Hvad der sker i Vegas" og bekymringer vedrørende ændringer i flybilletter til Kina. Forudseende nok, valgte Anne-Cath at henvende sig ved India Air i Mumbai lufthavn, som sagde, vi skulle snakke med folkene i Goa - fint nok. Så kom man til Goa og gennem taxa-fordelings kaosset, samtidig med, at man forsøger at få sammenhængende sætninger ud af en forvirret Karan. Karan giver os hotel navn og hans mobilnummer og ned til en tom skranke og en død computer med os - fedt, så hele vejen op i den anden ende, hvor en sur hjemmeværns-lignende mand ikke vil lukke os ind, selvom det er tydeligt hans engelsk er lort og vi står og vifter med billetter og pas, endelig forbi. Så sidder vi høfligt der og venter, og da det endelig bliver vores tur kigger manden på os og ryster på hovedet. På svært forståeligt engelsk kaster han sig ud i en forklaring, om to dele af samme firma og ævler om bogstaver. Så fik man et telefonnummer og efter en lille overtalelses manøvre en adresse til kontoret i Panjim. Efter endnu en hård forhandling med en taxa chauffør om prisen til kontoret og hotellet, kom vi endelig væk for lufthavnen - men snydt! Efter lang tid frem og tilbage i byen med dyt og retningsanvisninger fandt vi det - lukket! Så af sted til hotellet med flere dyt, pegefingre og anvisninger, uden held, til sidst køre chaufføren ned til stranden og siger: "Beach" og vil have os ud. Der var luntet brændt ned og han fik en tur på engelsk, selvom han kun forstod 10 ord af det og efterfølgende på dansk - men budskabet fattede han og efter flere anvisninger fandt vi det - i den modsatte ende af byen. Hu hej, op på værelset med os i badetøj og så til stranden med de andre, men vi var ikke de eneste med den idé, så var omringet af det meste af Goas fyre, som prøvede at "gribe" pigerne mellem bølgerne, glad for at have Karan med. Så sad vi der i lænestole med (sær) strawberry daiquiri, som Lotte kommenterede med: "It got a kick". Vi blev på stranden og de fleste fik frisk seafood til aftensmad, så gik turen til hotellet for at forberede en nat på indisk natklub. Den oplevelse kan ikke forklares, den skal opleves!
19.- 20. oktober: De sidste dage med gruppen. Den 19. gik turen til en anden strand og tiden blev brugt på at slikke sol, bade i de enorme bølger og spise frisk ananas i sandet. Dagens motion blev at forsøge at fange siderne fra Eclipse, som fik sig en lille flyvetur. Hen på eftermiddagen blev der tid til at få lavet en henna, skal jo prøves her, og Anne-Cath fik flettet sit hår i små franskefletninger, som har givet anledning til et væddemål. Hvis fletninger stadig er i, når vi kommer til Kina, giver Lotte en gang massage - hun satser på, at hårvask uden shampoo hurtigt får sat en stopper for dem. Dejlig dag på stranden og fik også ringet og ønsket Anders tillykke med fødselsdagen. Desværre fik Anne-Cath lidt for meget sol, som Adam kalder det: "Strawberry and cream", men skulle jo ske før eller senere. Om aftenen spiste vi alle sammen sammen for sidste gang, men vi var kun nødt til at sige farvel til Nick og Clarissa, da de andre havde en ekstra dag. I morgen står den på hotel-jagt for vores vedkommende. Morgenmaden gik total i kaos, faktisk er det meste kaos, siden alt i Goa er lukket på grund af strejke. Nick og Clarissa var nødt til at med en taxa klokken halv fem, hvis de overhovedet ville ud til lufthavnen. Heldigvis kunne hotellet køre Kelli, Andrea og Karan ud ved middagstid. Der gik helt mor-tendenser i Karan, da vi skulle sige farvel, pas på jer selv, ikke snakke med fremmede, bare gå videre, I har mit nummer, bare ring osv. - meget sødt egentlig. Så gik vi ellers på jagt efter nyt hotel og efter første forsøg, havde vi et sted at bo. Her er pænt og rent og ligger ud til en lille gade, så kan man vist ikke forvente mere for lidt over halvtreds kroner pr. nat. Om aftenen vente vi tilbage til vores gamle hotel for at spise aftensmad med de engelske piger (- Erica, som var blevet væk, lidt foruroligende, men de tog det stille og roligt), Matt, Serena, Fron og Adam. B havde fundet en restaurant i en guide bog, som vi ville give en chance og det kom vi ikke til at fortryde! Ingen kunne huske, hvornår de sidst havde fået så lækker mad, der var bare styr på det. Vi var de eneste i starten og vi fik os en snak med ejeren, som gav os et lille foredrag om Indien og kunne også fortælle, at det havde været 39 grader og den varmeste dag for årstiden i 30 år. Han fortalte desuden, at han har rejst meget i Europa, især Italien, og efterfølgende havde åbnet to restauranter, hvor han selv lærte personalet op. Maden var intet mindre end fantastisk - især desserten, som var chokolademousse. Den bedste slutning man kunne forstille sig på vores tur.
- comments