21. - 22. oktober: Nord Goa. Første dag sov vi bare længe, vi havde intet der skulle nås plus vejret var halv dårligt, stadig en milliard grader, men overskyet, så vi gad ikke stranden. Derfor brugte vi en time på Coffee Day Café, næsten så godt som Starbucks. Her indtog vi lidt morgenmad/frokost, mens vi gloede på folk. Da vi følte for at gå videre bevægede vi os ned på en internet café, der skulle have trådløst internet, så vi kunne få lagt dagbogen op, men nej, de løg! Så i stedet planlagde vi de sidste dage i Indien mere nøje, hvor vi så finder ud af vores flybilletter igen er blevet ændret! Nu kommer vi først fra Indien d. 3 november. Efter en del timer, begyndte vi og bevæge os tilbage af, hvor vi lige finder en telefon og ringer til Lotte, vores rejsekonsulent og damen ved telefonen vil prøve at finde et billigt sted til os længere sydpå. Her skulle strandene være endnu lækre. Tilbage på værelset får vi lidt vand og sidde lidt på vores herlige terrasse. Vi vil dog forsøge os med en anden internet café med trådløst og her virker det! Så fik vi ellers lagt det meste op fra vores Gap tur. Vi havde en aftale med Serena kl. 19, ved vores gamle hotel, var nemlig hendes sidste aften. Vi mødes og går ned mod byen, hvor vi finder os et hyggeligt sted og spise. Maden står på indisk for Serena, det er jo sidste aften. Vi sidder og snakker stille om løst og fast, da der pludselig udbryder sig en lille slåskamp ude på gaden. Den er ret hurtigt overstået, men vi følger alligevel Serena hjem, så hun ikke skal gå selv. På vejen beslutter vi os for lidt is til dessert, super lækkert. Vi siger farvel til Serena og aftaler vi skal ses, når vi kommer til Australien. Tilbage på værelset går vi igen ud på terrassen og hygger, mens vi kommer til at tale med en af dem der arbejder på vores hostel. Han fortæller om at Goa engang var meget bedre og der var flere turist. Efter tusinde myggestik, beslutter vi, vi heller må hoppe i seng.D. 22 vågner vi igen total sent, men solen skinner! Så vi hopper i badetøjet og pakker tasken, skynder os over til stedet, hvor vi fik aftensmad, for at få os en god portion æg og brød. Maverne er fyldte, så af sted mod stranden, vi går et langt stykke ned af den, for at undgå alle menneskerne, særligt alle de gloende inder. Vi finder os et fredeligt lille sted, der ikke har andre kunder end os. Her smider vi os og får farve på dellerne. Vandet er mere behersket her, men kun Gansler får sig en tur i bølgen blå. Selvom vi har valgt stedet med omhu, for at undgå mennesker, er vi pludselig omringet af en kæmpe flok køer! Men de forsvinder heldigvis stille og roligt igen, efter lidt tid, uden videre oprør. Solen begynder at gå ned ved en 17.30 tiden her, så vi begynder at pakke tingene. Vi har aftalt den står på Subway, de ligger dog noget væk fra vores hostel. Dog er vi gået i den rette vej hen af strande, så vi beslutter bare at gå op til vejen fra vores position på stranden, i stedet for at gå tilbage af stranden også forsøge at finde det. Det gik faktisk forholdsvis rigtig godt, vi fandt det ret hurtigt. Her skulle Gansler bare have salami i sin, hvilket så er lamme salami, og en rigtig fesen orange farve, Anne-Cath gik for den sikre, kylling. Det smagte nu super godt, men os to madglade børn, skulle jo selvfølgelig have en stor hver. Ind i en taxa med os, tilbage til vores hostel, hvor vi render op på terrassen og begynder at spise, men halvvejs er vi allerede overmætte. (Vi gemmer selvfølgelig resterne). Vi sidder lidt og slår mave, hvorefter vi tager os sammen og går ned i byen, for at finde noget til at binde Ganslers fod ind i og lige komme på nettet, for at se om vores billetter er i orden. Anne-Cath falder i snak med to backpacker fra England, som også har været i Indien ca. ligeså længe som os, de skal rejse rundt i et år. Tilbage på terrassen går vi amok i vores sidste del af sandwichen. Nam nam. Her sætter Anne-Cath så foden i jorden og siger vi skal have is igen, så det må vi heller. Da vi kommer tilbage med vores is, får to af de unge, der arbejder der, hvor vi bor, os overtalt til at komme med ind i baren. Det ender med vi får os en lille vodka Red Bull med dem. De over øser os så med kærlighedserklæringer, Gansler tager et sugerør i munden, og lader som om hun drukner, Anne-Cath spørger, hvad hun har gang i - hun svarer: "Jeg er ved at drukne i kærlighed!". Efter lidt snak frem og tilbage om Danmark, Indien og vores videre tur, smutter vi op i seng, for vi vil tidligt op dagen efter, da vi skal videre sydpå. 23 - 24. oktober: Så går turen sydpå. Kl. 8 står vi ellers op og begynder lige så stille og pakke sammen og siger farvel til vores terrasse. Ned og skaffe os selv en taxa, der kan tage os til Benualim, til stedet damen havde hjulpet os med at finde. Vi kommer til Benualim efter halvanden time ca., de har stadig lidt ledige værelser, vi får et helt nede for enden, her har vi igen en lille herlig terrasse, som vi lige indvier lidt med et par bøger. Da sulten kalder bevæger vi os ned på stranden, for at finde noget mad og tjekke den ud. Stranden ligger 5 min. væk fra vores nye hostel og den er virkelig skøn. Sandet er rigtig sand, vandet er mere klart, her er ikke så mange mennesker, dog var vejret ikke lige til nogen rigtig strand tur. Vi finder os en restaurant og sætter os ved et bord ude på stranden med udsigt over vandet. Her får vi ellers ret god mad og nyder udsigten. En fyr, Gerry, kommer over og snakker til os, han er DJ, han bor i England i deres sommerhalvår, det andet halvår bruger han her i Goa på at være DJ. Han er enten Fat Boy Slim eller også havde han arbejdet sammen med dem/ham, forstod vi ikke helt eller måske løj han, hvem ved. Men han inviteret os i hvert fald til strand fest på lørdag og lidt senere kom han og sagde, der også ville være en lille fest i aften. Efter et godt stykke tid, beslutter vi at tag en gåtur langs stranden og tjekke den ud. Lidt nede sætter vi os i sandet og ser udover vandet. På tilbagevejen sætter vi os igen ved det samme bord som før, hvilket vi nu er enige om er vores nye stambord, de ville se om de kunne holde det til os, til aftensmad. Vi får os lidt at drikke og nyder ellers udsigten. Gansler bliver gode venner med en af de hjemløse hunde, den får lidt vand og bliver nuset lidt og får navnet racer Robert. Ude foran vores værelse står der en anden hund, der gerne vil med ind, da vi lukker døren, går den da bare om på vores terrasse og lægger sig, Gansler giver den en chokolade kiks, så blev den ellers liggende og vogtede os, mens vi læste. Ved en 19 tiden synes vi det var aftensmads tid og rykkede ned på stranden til vores stambord. Vi sad ellers og nød maden og udsigt, pludselig faldt vi i snak med 3 fyre, den ene Asif, bor i Mumbai, så han fortalte os en masse brugbare ting, til når vi skal tilbage. Vi sagde godnat ved en 12 tiden.Næste morgen sov vi længe igen, men lige meget for vejret er igen ikke rigtig noget at råbe hurra for. Men vi bevæger os da alligevel ned på stranden, for at se om vi kan fange nogle af solens stråler. På et tidspunkt bliver det alt for overskyet, så vi rykker hen til stambordet og får os lidt at drikke, så ellers bare hjem og hygge lidt og komme i bad, plus vi lige skulle ringe til far Benny, han havde jo fødselsdag i dag, gaven sender vi fra Kina. Vi tager ned på stranden igen til aftensmads tid, hvor vores stambord er optaget! Men bordet ved siden af er heldigvis frit, så der placerer vi os. Først kommer vi i snak med en stiv inder, vi fatter intet af hvad han siger. De næste er bordet ved siden af os, hvor der sidder tre inder mænd, forretnings mænd, det er den enes fødselsdag, Peter, så de tilbyder lidt at drikke, mens de ellers lærer os om livet og indisk kultur. Penge betyder intet, det er de relationer man bygger op i livet, der betyder noget og aftenens citat kom fra mr. Lambert, ejer alle kasinoer i Goa: "Everything above zero is a bonus". Det kan de have ret i. Men selvfølgelig lidt nemmere for dem at sige, når man nu har røven fuld af penge og ejer alle kasinoer i Goa. De vil dog gerne hjælpe os med at finde et billigt sted at bo og det tager vi imod, Ryan, den sidste af dem, arbejder nemlig for en turist forretning, der hjælper med biler, steder af bo, ture osv. Så ved en 1 tiden trasker vi hjem i seng, så vi kan komme på hostel jagt i morgen. 25 - 26. oktober: Nyt legehus. Kl. 9 står vi op, så vi kan få pakket og være klar til kl. 10, for der bliver vi hentet af en eller anden, der vil vise os nogle steder. Den bliver dog næsten 11 inden vi kommer af sted, inder og tid igen. Af sted med os, første stop er i Benaulim, til et gæstehus, og det ser herrens ud og har inder toilet = et hul i jorden! Men til 150 Rs (ca. 20 kr) kan man ikke rigtig forventet så maget, vi takker dog nej. Næste sted er noget flotter, også med en terrasse, men det ligger virkelig langt fra stranden, så vi ved ikke helt. Ham der kører os rundt siger at der er et sted nede ved stranden, han kan vise os. Så det gør vi, vi ender så i Choco Huts. Hvilket er en masse skurer med palme blade som træer, som ligger på stranden faktisk. Vi siger ja tak til et af de store skurer, med sit eget badeværelse, som egentlig mere er et skab, hvor man sidder og tisser mens man bader. Det er billigt og hyggeligt og vi klager ikke. Det har sin charme. Tilbage til det gamle hostel og hente vores bagage og så af sted til Choco Huts. Vi kaster vores ting ind i hytten og kommer i badetøjet i en fart, for vejret er endelig blevet flot, sol fra en skyfri himmel og 36 grader. Solen begynder og gå ned ved en 6 tiden og det bliver for koldt, så vi smutter tilbage af til hytten, som så er blevet angrebet af myrer mens vi har været væk. Vi finder os en myggespray og en hårlak og så går den vilde jagt rundt i hytten. Der tænkte vi os så ikke lige om, for at vi er lige ved at forgifte os selv os, men det virkede. Da vores hytte så endelig er ved at være til at bo i igen, kommer der 4 unge backpackere og skal ha' værelser, 3 spanske gutter og en pige fra New York. Vi falder i snak med dem og de spørg om vi ikke vil med ned og spise. Jo tak er vores svar, så af sted igen. Vi sidder lige lidt og ser solen gå ned, mens de tager en masse billeder. Vi finder ud af pigen hedder Rita og har mødt drengene på hendes tur i Indien, så har de ellers slået sig sammen. Drengene hedder José, Migul og Ramón. Vi får en masse sjov ud af at se deres billeder og snakke om deres nyanlagte skæg. Efter maden tager Rita og José, som er kærester, hjem, vi fire andre tager over til stamstedet og får en øl, hvor vi fortæller dem om vores tur og vi snakker om den enes dreadlocks, som han har haft i 9 år (han er virkelighedens Jack Sparrow - virkelig!). Vi møder Peter, da vi skal til og hjem af, han siger at vi skal drikke en øl med ham, hvilket vi så gør, som så bliver til to. Vi snakker igen om indisk kultur og hvor han ejer lejligheder rundt om i verden. Natten ender ved en 1 tiden og vi bevæger os tilbage.D. 26 sover vi igen rigtig længe, ved en 11 tiden vågner vi, men bliver liggende længe og læser. Vi føler dog sult ved en 12 tiden og pakker tasken med strand tingene, så finder vi os lidt mad. Efter lang tids venten dukker maden op og vi får spiste, så finder vi os ellers en liggestol og smider os. Mere farve, vi får badet og læst. Rigtig afslapning. Igen da solen er ved at forsvinde bevæger vi os tilbage til hytten, for at vaske sandet af. Vi gik op til en restaurant, hvor vi lå i dag og tog sol, som lige har åbnet. Her kan vi rigtig se udover vandet og nyde vores mad. Total billigt sted, men rigtig fint. Nyt ynglings sted, og det ligger kun 2 min. fra skuret eller legehuset, kunne man kalde hytten. Vi hilste lige på de andre backpackere, men nu er vi ellers tilbage og vi tidlig i seng, så vi kan få noget ud og af dagen i morgen. Ja, som I kan høre sker der ikke det store, vi tåger bare rundt. Men sov godt alle. 27. - 28. oktober: Stille og roligt. Endnu et par dage ved vandet, dejligt, men er ved at være lidt træt af alt det sand alle vegne. Desuden skal vi konstant være på vagt med, hvad vi har i hytten, ellers bliver vi invaderet af myrer og har også fået et kæle-firben igen - åbenbart en Benaulim ting. Nyder sol, strand og en masse sider i vores bøger. Aftenen d. 28. blev brugt med det spanske slæng, som havde været travlt beskæftiget med at finde ingredienser til deres "punch" på cykler det meste af dagen - og interessant så det ud. De kommer væltende op til vores stam-beach-café med en gryde (de for øvrigt havde lånt i cafeen) med noget i, som helt sikkert indeholde papaja (efter farven at dømme) og kanel (efter duften at dømme). Den spændende blanding sidder de og guffer fra glas med skeer, mens de spiller røvhul. Vi blev selvfølgelig budt et glas eller to og det var slet ikke dårligt, en masse frugt, som havde været i blød det meste af dagen med kanel og (suprise) en masse masse rom. Da gryden er tomt trækker Ramo (Sparrow) i bedste stil en mørk flaske rom frem og forsætter stilen. Sådan sad vi i nogle timer med spillekort, rom og en guitar og spanske fyre, som sang i bedste Juanes-stil. Virkelig hyggelig aften og afslutning på vores Goa tur. 29. oktober: Velkommen tilbage til Mumbai. Det meste af dagen er gået med at pakke, køre til lufthavnen og komme til Mumbai. Dagens første stive bekendtskab væltede (virkelig, for stiv til at gå) hen og satte sig ved siden af Anne-Cath. og begynder at ævle løs på noget, der vist skulle være tysk, siden han var fra Østrig (burde du ikke vær flov over dig selv?). Anne-Cath. fyrer op for sin Ipod og Lotte læser endnu mere intenst i sin bog, så begynder den gamle tosse at tage billeder af os, hallo, vi sidder lige ved siden af, opdager nok blitzen lige i ansigtet! Flyveturen gik fint, kun en smule forsinket og overraskende nok havde vi færre end de gennemsnitlige dødsoplevelser på vej til Mumbais centrum, muligvis fordi vi ikke ramte rush hour. Til vores overraskelse er hotelværelset okay, selvom man tvivlede meget stærk på vej op af trappen (super creepy) - men man kan jo ikke være heldig hele tiden, så de havde kun frie værelser med dele-bad/toilet, som allerede har givet anledninger til pinlige overraskelser, Anne-Cath. vadede lige ind i favnen på en lidt for ung inder fyr, kun iført håndklæde (ups). Ellers alt i alt pænt og lugter rent plus her er egentlige senge og ikke feltsenge med halmmadrasser, som i vores skur, så glæder os næsten til at kravle i seng i aften. Den farlige del ved dette hotel er, at vi bor godt 100 meter fra Leopolds (15 liter øl stedet), så måtte lige kigge forbi til aftensmad og ja, en af tjenerne huskede os tydeligvis og sendte os et kæmpe smil, da vi kom. Så fik vi ellers den bedste aftensmad (man kan nemlig få ko i sin burger her!) og lidt super irriterende selskab fra en stiv australier bag os, som sagde, det var løgn, at vi var fra Danmark - vi var helt sikkert fra Finland. Efter aftensmaden var vi på shopping efter bøger, dyrt at læse en bog hver anden dag, så Lotte fandt sørme lige "Breaking Dawn" (allerede i paperback) og en legebog med labyrinter (dem der til børn). Det lykkedes os sørme også at finde vores opgang (med lidt hjælp) og vores skab/værelse, lobbyen flyder åbenbart konstant med folk, som slås de 6 kvadratmeter plads. Nu er det tid til at kravle i en god seng med en ny bog - sov godt.