Profile
Blog
Photos
Videos
30 - 31 oktober: Hippie-stil. Åh nej, så gik det galt, men man kan vel ikke bruge flere dage i Mumbai uden at shoppe en smule. Så i dag fik vi købt hippie tørklæde til Anne-Cath og forsatte i bedste hippie-stil med slå-om nederdele, på det sådan lidt sigøjner-agtige måde med flere lag, nu mangler vi bare at lære at danse mavedans. Værst er alt er nok, at vi faldt for fristelsen og købte bøger - mange bøger, men de er bare så billige, man er jo nødt til det, så lad os bare sige vi købte 10+ bøger og den videre rejse bliver en tung fornøjelse, men forhåbentlig det værd. Om aftenen sprang vi i vores nederdele og indviede vores hippie smykker af træ og ben - hvis man skal gøre det, kan man vel gøre det ordentligt og sprang en tur på Leopolds - vi er jo forelskede. Ca. 10 min efter os, satte en fyr sig ved det næste bord og ca. 10 min senere kom han over til os og spurgte, om han måtte satte sig hos os. Han rejste alene og havde gjort det i 5 måneder og savnede lidt selskab, men skulle snart hjem til Israel, så det blev til en hyggelig snak og en hyggelig aften. Dagen efter gik stille og roligt med at være på internet, læse i vores nye bøger og spise 3-min nudler, hvilket betød vores skotøjsæske af et værelse stank af nudler resten af dagen. Nudel-lugten resulterede i vi på et tidspunkt flygtede til McD, hvor vi fik lidt aftensmad og sad og snakkede i nogle timer om at stå i butik og dumme kunder (det kan de bruges til - spilde tid!). Den værste nudel-lugt var ved at lægge sig og vi kastede os over bøgerne igen. 1. november: Så der fest. I dag startede helt nyt, vi kom tidligt ud af fjerne, vi ville nemlig ud og se elefant øen i dag. Stille og rolig gør vi os klar, Anne-Cath møder de fransk piger, som bor på vores hostel, og de skal også på elefant øen, så vi aftaler at mødes ved Gateway of India kl. 10. De får Ganslers nummer, men vi glemmer selvfølgelig telefonen, men tænker vi ikke kan gå forbi hinanden. Vi spiser lidt frugt og begynder ellers og bevæge os der ned, vi er i ret god tid, så vi står bare lidt og hygger, mens den ene inder tosse efter den anden tager billeder af os og vil sælge os alt muligt lort. Kl. er lidt over 10 og pigerne er ikke dukket op, vi beslutter vi selv finder ud af noget så, vi gider ikke stå der hele dagen og glo. Vi finder en mand, som sælger os båd billetter der ud til. Af sted med os i en lille skude, proppet med inder. Halvvejs der ude kommer vi i snak med en indisk familie, der er på tur, mor, far, 3 brødre, en søster og en tante. Det er den lille pige i familie, der tale til os og hendes far, de andre kan ikke engelsk. Hun er 16 år gammel og han har sit eget firma, de vil gerne vide alt mulig om os, så de spørg og spørg. De tilbyder vi kan følges med dem rundt på øen, det takker vi ja til, så kommer rigtig under vingerne på denne indiske familie. Det er en rigtig varm dag, og det er en ret stor ø, som skal gåes rundt. De var rigtig søde, viste os rundt, fortalte os om historien og hvad der var de forskellige steder, samtidig med de tog masser af billeder, gerne med os på dem også, så vi gjorde det samme. Først op af en hel del trapper, med en masse små boder på hver side, på toppen var den første grotte, her var udformet store søjler og skulpturer inde i. Vi fortsatte længe op og bjerget og der var flere små grotter, et godt stykke oppe kommer vi til et pigtrådshegn, det skal vi så alle sammen til at kravle under, fordi længere oppe er der nogle kanoner og en smuk udsigt. Så under med hele familien og os. På vej der op af holder vi stop ved et lille sted, hvor man kan købe vand. Her falder vi i snak med et norsk kæreste par, Sara og Erik. Rigtig søde mennesker, som så følger med resten af turen. Da vi bevæger os længere op af, skal vi forbi en flok aber, som er ret sure. Vi kommer heldigvis alle hele forbi, og når op til den første kanon, og den utrolig smukke udsigt. Vi snakker med Erik og Sara om vores tur og deres, de rejser også i et halvt år. De havde lige været i Kina, så de gav os nogle rigtig gode råd, med hensyn til Bejing. Videre oppe, nærmest på toppen af bjerget er der udsigt til en anden ø, her er en masse skibe og rør, det viser sig det er et af de få steder Indien har olie. Efter lidt tid går turen ned af igen, i området omkring de sure aber, bliver Gansler overfaldet af en sur abe, som vil have hendes vandflaske, så den opgiver hun hurtigt, da den er ret sur og på vej direkte mod hende. Ellers kommer alle sikkert ned, mens snakken går med familien om uddannelse og med nordmændene om Indien og de andre lande. Familien vil rigtig gerne have os til at spise frokost med dem, nede for foden af bjerget, men vi takker pænt nej tak og siger tusinder tak for dagen. Vi tager med Erik og Sara ned til båden, for at komme tilbage. Vi falder alle sammen hen på vej tilbage, turen tager også næsten en time. Vi når Mumbai ved en 4 tiden, vi aftaler at mødes med Sara og Erik om aftenen, kl. 19.30, så vil vi tag på Hard Rock og spise. Vi smutter tilbage af til Leopolds, på vejen tilbage bliver vi dog lige velsignede, får os en rød prik i panden og et bånd om hånden. På Leopolds får vi os sandwich og slapper lidt af. Vi smutter dog hurtigt tilbage til værelset, vi trænger begge til et bad, så feder vi den ellers og kommer i noget lidt pænere tøj. Ned af trappen møder vi endnu en israeler, der lige vil have nogle gode ting og se i Mumbai og lidt nede af gaden bliver vi head huntet af en mand, der arbejder med Bollywood film, så vi skriver os op til at være stand ins i en Bollywood film, det skal foregå næste dag. Endelig når vi Sara og Erik, vi hoppe i en taxa, som så ikke vil køre os til Hard Rock, fordi det ligger total langt væk og der er for meget trafik, mens han forklare det på dårligt engelsk er der flere der tilbyder græs til os. Nå, lidt skuffet smutter vi så ind på Leopolds og spiser, snakken går lystigt og efter maden bliver det første rør øl bestilt og en til, midt i den render vi ind i Sebastian, svensker og Ollie, brite, som joner vores lille bord og vi bestiller et rør mere. Sebastian arbejder i Mumbai i slummen, hvor han lærer dem engelsk og besøger rige familier, der har adopteret børn fra slummen. Ollie er journalist og er på ferie, hans sidste dag, han skal med en taxa omkring kl. 2 om natten, så han vil bare holde sig vågen. Der ryger lidt indisk whisky på bordet også, så snakkes der ellers og Sara møder nogle svensker trunter på toilettet, som hun prøver at hooke Sebastian og Ollie op med, men trunterne er allerede lidt beskæftiget med nogle andre. Ollie siger vi skal smutte til en anden pub, hvor det er billigere, så det beslutter vi, inden det slår Bjørn, svensker, sig til os, han er lige ankommet i dag. Af sted med os, ind i en cafeteria lignende ting, hvor der kun er inder, men ja alkoholen er billig, så flere øl og sjusser ryger på bordet og der bliver taget vildt smukke billeder og vi skal til Norge og stå på ski med Sara og Erik, Erik vil lære Gansler og stå på snowboard (Held og lykke mand) blev der aftalt. Bjørn snakker om Afrika og pludselig skal Ollie af sted, godt bedugget, kommer han af sted, mens han får vores hjemmesider, for han skal lige kunne se, hvilke billeder der bliver lagt ind af ham. Vi fortsætter vores lille hyggesnak, men pludselig smider de os ud af bagdøren, for de lukker altså nu. Nå nå, de følger os til vores hostel, hvor der bliver sagt pænt farvel til hinanden og en masse knus ryger rundt. Op på værelset med os, vi skal op om 4 timer og være med i en Bollywood film. 2. november: Bollywood movie glam. Vækkeuret ringer alt for tidligt og hovedet har det lidt for skidt. Men vi kaster os i noget tøj og kommer i tanke om vi ikke har fået printet vores flybilletter ud fra Hong Kong til Bejing og at vi skal med en taxa halv 4 den nat til lufthavnen. Nå vi må af sted ned til McD og mødes med flokken, vi er omkring 15 europære der nede. Vi falder i snak med en pige fra USA, Sonya, hun arbejder pt. I Mumbai. Vores bus er så punkteret, så der vil gå i hvert fald en halv time inden den er der. Så vi får en inder til at følge os til noget internet, så vi kan få printet billetterne ud. Tilbage på McD går der yderligere 20 min. Så bussen er der først kl. 9. (Ja, den time kunne vi have brugt i sengen). De får ellers pakket os ind i en lille bus, så af sted, en times kørsel til den anden ende af Mumbai. Da vi endelig ankommer bliver vi kastet ind i en mærkelig faldefærdig bygning, der lugter af tis. Vi får uddelt grimme paliet kjoler og jakkesæt. Anne-Cath kommer i en rød kjole og Gansler i en sort sæk agtig kjole med masser af palietter. Efter omklædning, er det til make-up og hår, make-up'pen er okay, håret lader de som om, de glatter og så sidder det ellers som de plejer. Vi får morgenmad, to stykker brød med syltetøj og en med omelet, som er total stærk. Så går turen til settet, den skal forstille en balsal et sted i Europa. Så bliver vi ellers stillet op med glas, og skal vinke med armene, smile eller klappe, mens de forskellige skuespiller lave et eller andet fis, såsom at hoppe, spille violin, gå ned af en trappe eller lave thumps up. Med i denne film er ellers to af Indiens mest kendte skuespiller, ret store i Indien, vi husker ikke navnene, og hvis vi kunne, kunne vi nok ikke stave til det. Men vi er meget beæret, har næsten rørt dem, ja, ja. Vi stod ellers sådan, som en flok tosser og rokkede, smilede og klappede fra kl. 11 til 21.30!!! En middags pause ind imellem, hvor den stod på indisk blandings mad, plus en aftenspause, hvor vi fik en bolle og de samme sandwich, som til morgenmad. Der var også på et tidspunkt, hvor de kun brugte nogle af os, så der smid Gansler sig i en plastik stol og Anne-Cath sig i en lænestol og fik os en lur. På settet var vi ca. 30 europære, og total mange af dem var skandinaver, de svenske piger fra aftenen før, var der bl.a. og en nordmænd, vi snakkede ret meget med plus et dansk kæreste par, fra Vejle egnen, ret sjovt, så dem fik vi os lige en lille sludder med. Endelig var vi færdige, og af med tøjet og ind i bussen med os, hvor vi fik 500 Rs. Hver, for at have været med. Ja tak, lige gratis mad på Leopolds til os. Vi havde håbet at Sebastian var på Leopolds, men vi var der først kl. 11 og det var for sent, han skulle op på arbejde dagen efter jo, desværre. Så stod den ellers på vores sidste indisk ret, så den stod på smør kylling for Ganslers vedkommende. Tilbage på værelset var vi total smadret, men der skulle jo pakkes, så røg vi ellers lige i seng, for at nå et par timers søvn.
- comments