Profile
Blog
Photos
Videos
Jul i Mombasa
Saa blev det endelig jul, ogsaa her i Kenya. Vi havde hoert, at det skulle vaere en stor fest med en masse mad, men jeg maa indroemme, at jeg faktisk er lidt skuffet over den.
Julen startede saadan rigtigt den 23. december. Der blev hoert hoej gospelmusik i stuen fra kl 6 om morgenen (det er altsaa ikke det rareste musik at vaagne til). Lea og jeg var i det stoerste og mest vestlige supermarked i Mombasa, for at foretage juleindkoeb. Det bestod af alle de ting, som vi gerne ville have koebt tidligere, men er lidt for dyre (dog koebte jeg ikke vindruer, da de koster 100 kr/kg). Det mindede nok ikke om et dansk juleindkoeb, men der blev baade koebt rugbroed, ost og aeblejuice. Om aftenen skulle vi dekorere huset (det vil sige stuen). Det var ret sjovt og der blev haengt virkelig meget grimt pynt op i stuen. Baade guilander (de der man plejer at bruge til nytaar, som har mange forskellige farver og er flade foer man folder dem ud), balloner og slik bundet paa snore. Og selvfoelgelig et stort "Merry Christmas" skilt i guld med roede bogstaver. Stuen, der ikke normalt udtrykker specielt god stil, blev virkelig -festlig. Det sjoveste var, at faetter William VILLE have noget til at haenge paa fanen midt i stuen. Det saa ogsaa meget fint ud , men hver gang man taendte fanen og den havde snurret lidt, sprang ballonerne og der floej slik ud til alle sider (en snor bundet fra fanen til vaeggen er bare ikke en god ide). Men naeste gang var han igen sikker paa, at det nok skulle holde, 'because i'm an engineer, you know" (ja, men du lever af at producere musikvideoer). Til sidst kom juletraet frem (ca. en halv meter hoejt, overpyntet og med en lyskaede, der blinker i forskellige tempo. Og saa bliver det noed til at staa i et hjoerne, for ellers vaelter det).
Den 24. var der ikke meget julestemning, men jeg troestede mig selv med, at det ogsaa foerst er rigtigt jul hernede den 25. (noget er haengt fast fra englaenderne, selvom det ikke er meget). Da der blev serveret ugali og skumawiki (minder om spinat) til frokost, savnede jeg min mors frokost med leverpostej, medister og frugtsalat til dessert. Men at selve julemiddagen var ugali, skumawiki og koedsovs, det var naesten ondt (selvom det naesten alle andre dage er fantastisk, naar vi endelig faar koed). Efter aftensmad skulle vi i kirke med Sunday (som vist er farens soester eller kusine og som gaar under navnet "Soester Hestetand" hos os). Hun gik normalt ikke til midnatsgudtjeneste, men ville gerne tage med os og vise os hendes kirke (alle dem i familien, der gaar i kirke, har forskellige kirker). Da vi kom derhen, fem minutter i ni (hun havde sagt, at gudstjenesten startede kl ni) sad der tre andre. Det viste sig saa, at det foerst startede kl ti og saa fortsatte til midnat).
Da vi endelig gik i gang og kirken var ca halv fuldt, var det ret underholdende. Det hele var paa swahili, men det er alligevel sjovt at se folk og forestille sig, hvad de snakker om (som naar man staar og danser og klapper til en sang og de eneste ord man forstaar er "let's go" og "danse". Eller naar der bliver holdt en virkelig lang og intens tale indeholdende ordene "den stoerste krokodillefarm i Afrika", "sovevaerelse", "sikkerhedsvagt" og "Gud er i os alle"). Det er ogsaa sjovt, naar man kan komme op og fortaelle, hvad Gud har gjort for en og folk staar og fortaeller om det (isaer da praesten broed sammen af grin, men proevede at holde masken). Og naar der skal synges salmer og Lea og jeg proever at synge med, selvom det bare er virkelig underlige lyde for os). Til midnat blev lyset slukket, saa kun det grimme juletrae lyste op og glimtede i de "flotte" guilander. Praesten raabte "Merry Christmas" og saa gik vi alle sammen rundt og hilste og sagde glaedelig jul til hinanden. Saa lige en boen os saa var det hjemad. Fordi det var sent og moerkt, syntes Soester Hestetand, at vi skulle tage motorcykeltaxa (og jeg der lige troede, at jeg havde proevet alle angstprovokerende koeretoejer: matatu, tuk-tuk og cykeltaxa). Det var bare op bag paa en motorcykel og saa gaar det ellers fremad hen af de bumplede veje (og ja mor, jeg klarede den).
Den 25. skulle det saa vaere rigtig jul. Der var igen alt for hoej gospelmusik og der blev ordnet mad paa stuengulvet fra morgenen af. Der skulle pilles loeg, mases kartofler og ordnes ris (hvilket jeg fik lov til. Man skal bare sidde med en kaempe bunke ris og pille sten fra, et mente de godt jeg kunne finde ud af). Det tegnede godt for, at vi i det mindste skulle have god mad den dag. Maden blev til pilau (en risret kogt med forskellige krydderier og smaa stykker senet koed) og der var pilau til baade frokost og aftensmad. Den fest som vi havde faaet beskrevet skulle foregaa om aftenen, gik ud paa at se britisk humor i fjensynet, saa hoejt, at man ikke rigtigt kunne snakke sammen.
Og det var saa den jul i Kenya. Jeg haaber, at I alle sammen noed den danske jul og den gode danske mad. Heldigvis regner jeg med at have mange jule endnu til, at holde dansk jul og saa maa jeg skrue ekstra meget op for julestemningen naeste aar (og bestemt ikke spise ugali juleaften).
- comments