Profile
Blog
Photos
Videos
Normal 0 false false false MicrosoftInternetExplorer4 /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Table Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0in 5.4pt 0in 5.4pt; mso-para-margin:0in; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ansi-language:#0400; mso-fareast-language:#0400; mso-bidi-language:#0400;}
December i Mombasa
Saa er det jo snart ved at vaere jul og jeg har aldrig vaeret saa lidt i julestemning foer. Det er virkelig for varmt, for lidt julepynt, for meget sol, for lidt stress og alt for underligt, at der skulle kunne vaere noget saa dansk som jul, mens jeg er her, saa langt vaek fra alt. Men vi har da faaet lidt julepynt haengt op hoert de faa julesange, vi har paa repeat lidt for mange gange. Og saa proever vi, at leare forskellige boern, at sige "god jul", men det er ikke umiddelbart en succes.
Det var meningen, at vi skulle fejre jul i Kisumu (en by i det vestlige Kenya ned til Victoria soeen og ogsaa den by, hvor Obamas far er foedt). Vi havde forstaaet det saadan, at flere fra familien skulle med, men til sidst var det kun Lea, jeg og den skoere faetter William. Det kunne ogsaa have vaeret hyggeligt, men dagen foer han skulle koebe vores billetter begyndte han at sige, at vi skulle betale for ham. Det syntes vi, var lidt underligt, for lige siden vi kom, har han snakket om, at vi skulle til Kisumu, hvor han er foedt. Det virkede derfor ret mistaenkeligt, at kravet om at vi skulle betale kom saa sent. Vi blev ogsaa ret irriterede over, at han ogsaa havde den opfattelse af, at man er rig bare fordi man er hvid og derfor gerne vil betale (det ville koste os naesten 400 kr ekstra udover vores egen billet). Vi bestemte os for, at saa ville vi hellere bliver hjemme og holde jul med resten af familien. Vi var ret spaendte paa, hvad William ville sige, da vi troede han glaedede sig til turen. Men han blev glad, naermest lettet, og snakkede om alle mulige ting, vi skal lave til jul i Mombasa. Saa nu skal vi vist i byen den 26., det skal nok blive hyggeligt.
Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan julen er her, men det er vist at spise og drikke hele aftenen den 24. og saa gaa til midnatsgudtjeneste (hvis man har lyst). Saa er det igen kirke om morgenen den 25. og saa ellers spise videre. Saa vidt jeg kan forstaa er maden det almindelige, men saa er der bare meget af den og meget forskelligt. Saa der er nok ugali til mig juleaften L Jeg skal nok komme med en god beskrivelse i naeste uge.
Ellers er der faktisk ikke sket saa meget, siden vi kom hjem fra ferie. I sidste uge var mit arbejde lukket, saa jeg fik slappet af efter ferien, vasket toej, shoppet lidt, oplevet et kenyansk posthus og hygget med familien og Lea der var syg. I fredags var jeg inviteret til et arrangement i en kirke af en af vores mors faetre, Moses. Han arbejder paa et day care center og skulle moedes med en masse andre, for at holde julegudstjeneste. Det var ret hyggeligt og ogsaa meget underligt. Foerst sad Moses og jeg i kirken i to timer og snakkede, fordi der var blevet fortalt forskellige tidspunkter til alle. Han er vokset op som masai og foerst flyttet til byen for et par aar siden (foerste gang han saa et hus paa mere end en etage var i 2004). Da jeg spurgte ham, hvor gammel han er, svarede han "hard question" og fortalte, at hans bedstefar havde sagt, at han var foedt i 1983, men at han er registreret til at vaere foedt i 1986. Og at han ikke har nogen ide om, hvornaar hans foedselsdag er. For en dansk pige, der allerede er begyndt at taelle ned til hendes foedselsdag om en maaned, er det altsaa ret svaert at saette sig ind i! Da boernene saa endelig kom, var det Moses, der skulle underholde og den ret stille og generte mand forvandlede sig til en sort udgave af Bubber som boernene var vilde med. Vi saa ogsaa film om Jesus' liv paa et virkelig gammeldags filmapperat, hvor der blev klappet, naar Jesus gjorde noget godt, spiste mad og kage og nogle af boernene optroedte.
I weekenden var Lea og jeg paa stranden (jeg har faaet virklelig lidt farve i forhold til, hvor lang tid jeg har vaeret her, saa det skulle vi goere noget ved. Jeg har saa skaldet i ansigtet siden...). Det er naesten for varmt at ligge i solen midt paa dagen og der er altid en masse der kigger, medmindre man tager laengere vaek til en af hotellernes strand. Saa strandtur er noget man skal vaere i humoer til og vist skal vaere lidt bedre til at holde kort end vi var i loerdags.
I denne uge har jeg vaeret med Lea og Anette paa arbejde. De har faaet arbejde paa et virkelig flot boernehjem for foraeldreloese og hiv-positive boern. Boernehjemmet er meget rigt (takket vaere engelske og italienske stoettekroner). Alle boernene er glade, soede og tillidsfulde boern. De virker heller ikke syge, men det er vist ogsaa kun et par stykker af dem, der har aids. Det er dejligt at se, at et boernehjem kan fungere saa godt, at boernene faar god mand, medicin, fin toej osv. Men det er vist ogsaa ret typisk, at der skal vestlige penge til og en staedig engelsk dame, der har arbejdet paa projektet i 12 aar (boernehjemmet har vaeret aabent i tre). Der er ogsaa et boernehjem, der tit bliver vist frem. En af dagene kom der 12 britiske turister og fik rundvisning. Saa blev boernene samlet og sang sange, blev praesenteret og stillede op til billeder. Derefter legede turisterne med boerne i ca en halv time, foer de satte sig ind i deres bus og koerte tilbage til deres fine hotel. Det var paa en gang sjovt, underholdene og ret smagsloest. Boernene var helt anderledes, mens de var der, men jeg kan godt se, at det kan vaere noedvendigt, naar boernehjemmet bliver financieret af donationer.
Til sidst vil jeg gerne oenske jer alle en rigtig god jul!
- comments