Profile
Blog
Photos
Videos
Normal 0 false false false MicrosoftInternetExplorer4 /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Table Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0in 5.4pt 0in 5.4pt; mso-para-margin:0in; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ansi-language:#0400; mso-fareast-language:#0400; mso-bidi-language:#0400;}
Ferie i Tanzania
Hernede fik skolerne allerede ferie den 28. november, saa Lea (hende jeg bor sammen med), Anette og jeg havde besluttet, at vi ville paa ferie til Tanzania.
Vi tog hjemmefra tidligt fredag morgen med en bus til Dar es Salaam. Selvom vi havde valgt det dyreste busselskab (primaert fordi de stopper inde i byen og ikke otte km udenfor, ligesom alle de andre selskaber), saa regnede det ind i bussen. Det var ikke bare lidt, nej det dryppede ned fra taget flere steder og der loeb vand ind gennem listerne ved vinduerne. Vi havde paa det tidspunkt ret svaert ved at forestille os, hvordan den billigste bus havde vaeret. Da vi endelig ankom til Dar es Salaam efter 11 timer, moedtes vi med de (fleste af de) frivillige vi var paa hoejskole med paa Zanzibar som nu bor i Tanzania. Det var rigtig hyggeligt at se dem igen og hoere om deres oplevelser. De var, ligesom os, glade for at vaere der og hyggede sig alle sammen.
Loerdag kom Jonas med faergen fra Zanzibar for at vaere lidt sammen med mig, inden ham skulle flyve til Thailand. Vi hyggede os, var ude at spise, slappede af (vi var begge to lidt halvsyge) og fik ogsaa set lidt af Dar es Salaam (som ikke er en saerlig flot eller spaendende by). Mandag skulle han flyve til Bangkok, men da lufthavnen var lukket, tog vi hen til Qatar Airways, for at faa aendret hans billet. Det er utroligt, at et internationalt selskab kan vaere saa afrikansk. Da vi ankom til kontoret fem min efter de aabnede, var der stadig rengoering. Dem der sad ved skranken kom ca. 20 min over, begyndte at taende deres computer, rette paa billeder, tage uniform paa og var klar ca halv. Der kunne de saa konstatere, at vi skulle vente paa chefen. Hun kunne heller ikke rigtigt tage en beslutning og ringede ud i lufthavnen 4-5 gange. Det endte med, at han fik en billet til Vietnam og er nu kommet til Thailand (og har lovet at holde sig vaek fra al optraek til uroligheder).
Tirsdag tog jeg sammen med Anette og Lea en bus til Moshi (der ligger taet paa Kilimanjaro). Her fandt vi et rigtig fint guesthouse, kunne se Killimanjaro tydeligt i eftermiddagssolen og fik os en lille stamrestaurant (hvor vi spiste tre maaltider i traek). Onsdag skulle vi proeve at gaa paa Kilimanjaro. Det foregik ved, at vi tog en dalla-dalla (som en matatu hedder i Tanzania) op til en by, der laa lidt oppe paa bjerget og saa gik lidt videre op af vejen (i ca. 20 min foer vi blev traette og vendte om et stykke foer vi kom til indgangen til nationalparken. Men vi fik taget nogle fine billeder med vores safarihatte paa). Vi kunne ikke se toppen, mens vi gik paa bjerget, men vi fik helt sikkert respekt for dem, der rent faktisk bestiger det! Da vi kom ned fra bjerget gik vi lidt rundt i Moshi som er en rigtig hyggelig by og moedtes til aftensmad med nogle andre danskere, vi moedte paa hoejskolen paa Zanzibar.
Torsdag tog vi til Arusha for at shoppe lidt souvenirs og tage videre til den lille by Mtu Wa Mbu. Her arragerede vi en safari til om fredagen. Det var (heldigvis) for farligt at cykle rundt inde i parken som vi havde taenkt os, saa vi blev noed til at leje en bil. Det syntes jeg var en god ide!
Fredag var vi klar til at tage paa safari i nationalparken ved Lake Manyara i vores dalla-dalla (fordi vi var lidt sent ude, var det den eneste bil vores guide kunne faa fat i) med vores safarihatte (som man skal have paa, naar man er turist og paa safari). Det var en rigtig god safari og vi fik set en hel masse dyr. Parken er ikke saerlig stor, men meget varieret, saa der var rigtig mange dyr. En masse elefanter, giraffer, bavianer, impalaer, vortesvin, boefler, zebraer, dik-dik'er, gnuer, flodheste, et strudsepar og en loevefamilie. Efter at have koert rundt i parken i 11 timer vendte vi glade hjem igen. Vi havde faaet en del underlige blikke fra turister i "rigtigt" safaribiler, naar vi kom koerende i vores dalla-dalla med store klistermaerker paa vinduerne, men det virkede ret godt og var en meget billig safari (350 kr for 12 timer med indgang til parken, bil, guide, chauffoer og en mand der sad paa pasagersaedet og sov det meste af tiden).
Loerdag tog vi tilbage til Arusha, ogsaa denne gang med dalla-dalla. Det er en ret speciel rute at koere, fordi man kommer gennem et omraade, hvor der bor mange masaier. De gaar virkelig rundt i traditionelt masaitoej og bor i smaa lerhytter midt i ingenting. Det var ikke bare for turisternes skyld. Der var selvfoelgelig nogle masaier (isaer i Mtu Wa Mbu), der proevede at saelge toej og smykker, men ogsaa mange, der bare var masaier. Paa et tidspunkt holdt vores dalla-dalla ind til siden og samlede en gammel mand med en ged op. Geden blev anbragt i bagagerummet (hvilket var lige under vores saede) og pludselig virkede det ikke hele saa maerkeligt, at der var en kaempe kasse med bananer paa et saede og at der senere kom en dame ind med en levende hoene.
I Arusha (som er en meget turistet og hektisk by, med en masse irriterende gadesaelgere med halvperverse kommentarer) moedtes vi med Peter, der var taget alene fra Kenya til Arusha. Det var meningen, at vi saa skulle foelges tilbage til Mombasa soendag, men da vi kom ned til busstationen virkede vores billetter ikke. Da Lea og Anette havde koebt billet torsdag, havde de faaet billet til et selskab, der kun koerte til Dar es Salaam soendag og slet ikke havde en rute til Mombasa. Vi blev baaede sure, fortvivlede og irriterede over at vaere blevet snydt, men heldigvis var der nogen, der gerne ville hjaelpe os. Maaske nogle har fattet pointen med, at hvis man snyder turisterne, saa holder de op med at komme. Efter meget forvirring og kaos (og op til flere afrikanere der loeb) kom vi med en bus til Mombasa, der havde en billetpris paa det halve af, hvad vi havde betalt. Vi har stadig ikke rigtig gennemskuet, hvad der skete. Lea og Anette havde koebt billetten paa et kontor og der havde vaeret mange mennesker omkring. Ham de havde koebt billetten af var kendt for at snyde hvide, men han kom soendag morgen og hjalp os vist med at faa den anden billet (tror vi nok). Det var ret forvirrende det hele, men det positive er da, at mange var villige til at hjaelpe. Bussen vi koerte med var ret klemt, da man havde valgt at placere fem saeder paa hver raekke i stedet for de saedvanlige fire. Den havde vist heller ikke nogen stoeddaempere og kombineret med afrikanske grusveje og en chauffoer, der taenker "hvis jeg koerer hurtigt nok, saa flyver vi over bumpene, saa man ikke maerker dem", saa blev det en lang tur. Vi lettede faktisk fra saedet to gange og det var umuligt at sove og laese. Da vi punkterede midt i ingenting gik alle afrikanerne ud og kiggede paa at een mand skiftede hjulet.
Det var helt underligt at have foelelsen af at komme hjem igen. Det hele foeltes saa velkendt, selvom det er et slumkvarter i Mombasa men en familie jeg ikke kender saadan helt rigtigt. Men det var ogsaa en rigtig god ferie, med to soede piger.
- comments