Profile
Blog
Photos
Videos
Citater fra Kenya
For at variere mine blogindlaeg lidt, vil jeg nu proeve at beskrive min dagligdag og oplevelser her ved hjaelp af forskellige citater, jeg har hoert eller sagt hernede.
"Jeg foelger bare efter en sort mand"
Da jeg snakkede med Lea (den pige jeg bor sammen med) om, hvordan hun kom over vejen. Trafikken er til tider lidt hektisk og lysreguleringer og fodgaengerovergange er ikke rigtig noget man tror paa hernede. Jeg har senere selv afproevet teorien og den virker ret godt (det er dog en fordel at vaelge folk der er rimelig velklaedte, de har mindre tendens til at loebe over).
"Anette, der er en mus under jeres sofa"
Det er utroligt saa stille otte unge danskere kan sidde, mens de konstaterer det. Man vaenner sig ret hurtigt til, at der er store eddekopper, firben og mus. Vi har heldigvis ikke saa mange hjemme i vores hus og jeg har ikke set rotter her endnu (men de er der helt sikkert). Det er ogsaa naturligt nu, at der gaar koeer rundt paa vejene og at gederne aeder af skraldet.
"Mzungu, how are you?"
Der bliver stadig raabt meget efter mig og det er ret irriterende. Det er bare umuligt at faa dem til at holde op og hvis man proever at ignorere det, bliver der bare raabt endnu hoejere. Nu er vi begyndt at hilse hinanden (mig og de andre danskere hernede) ved at raabe "mzungu". Halvt fordi det er en intern joke, men mest fordi det er sjovt at se folk omkring os, naar vi siger det.
"Alle fra lour stammen elsker ugali"
Det fik vi at vide i Nairobi og efter at have boet hos en familie med mange lourere i over to uger, maa jeg sige, at det er rigtigt. Der er ugali flere gange om ugen og der bliver spist meget af det. Ugali er en form for groed lavet af majsmel, der er blevet meget tyk, saa det er en stor klump. Det smager ikke rigtigt af noget, men maetter ret godt. Det skal rulles med fingrene og saa spises, en teknik det kraever en del oevelse. Stammen er ogsaa kendt for at vaere meget stolt, hvilket isaer kommer til udtryk nu, hvor Obama er valgt til praesident. Det er utroligt, hvor mange gange man kan faa naevnt at hans far var lour, hvis man ogsaa selv er det.
"Naar man slaar boernene, saa aabner man deres sind"
Paa den ene skole, hvor jeg arbejder (og der kun er normale boern) havde vi en diskussion med laerene om hele princippet om at slaa boern. De mente, at det var helt okay og noedvendigt, baade hvis de opfoerte sig daarligt, men ogsaa hvis de lavede fejl i deres opgaver. Jeg fik det selv at se i torsdag, hvor en pige blev slaaet fordi hun var for langsom med hendes eksamen. Laerene er sikre paa, at det er fordi boernene ikke taenker sig om og fordi de er dumme. De har ikke overvejet, at det maaske ogsaa er fordi, deres laerer er verdens mest uengagerede mennesker, der skriver beskeder i timerne og naermest sover naar boernene laver opgaver i stedet for at hjaelpe dem til at forstaa. Alle boernene paa skolen virker bange og kuede og bange for at lave fejl (hvilket er fuldstaendig forstaaeligt). Vores maal med arbejdet der er vist bare, at faa dem til at smile en gang hver gang vi er der og vise at ikke alle voksne slaar.
"Boernene her er saa fulde af kaerlighed"
Boernene paa skolen for mentalt handicappede er meget andeledes og jeg bliver hver morgen moedt af en masse knus. Det er dejligt (ogsaa selvom de savler lidt paa mit toej). I sidste uge fik jeg et ordentligt smaekkys af en mongol. Jeg havde sat mig ned paa knae for at hjaelpe ham med at skrive 2-taller og saa vendte han sig bare om og gav mit et kys.
"You really believe you had a tail?"
Jonas var paa besoeg her i Mombasa i sidste uge. Han var hjemme ved mig for at moede min familie og det lykkedes ham at chokere en praest ved at sige, at han ikke troede paa gud, men paa videnskab. Heldigvis er praesten ret ung og klar paa en diskussion om det, hvilket faktisk var baade laererigt og underholdende.
Jeg var sammen med Jonas i weekenden, hvor vi var ude at se Mombasa og Fort Jesus (en stor gammel faestning), ude og spise, i biografen og bare hyggede alene og sammen med de andre danskere. Det var dejligt at have mulighedfor at vise ham, hvor jeg bor og arbejder og ogsaa rigtig dejligt at se ham igen. Og han blev imponeret over, at jeg kunne finde rundt, det sker ellers ikke ret tit. Nu er han taget tilbage til Zanzibar, men jeg skal se ham igen om en uge i Dar es Salaam.
"Do the donts"
I gaar tog jeg med Lea, Anette og Maria til en strand syd for Mombasa. Vi havde lidt brug for at komme vaek fra den afrikanske hverdag, som vi naesten er faldet ind i. Vi fandt et hotel med liggestole og Anette og jeg gik op i receptionen for at snakke med dem. Vi havde ikke helt nok penge til at betale depositum for, saa jeg gik tilbage og hentede flere. Da jeg kom derop igen stod Anette med en mand, der ville se mit pas, id-kort, visum, arbejdstilladelse, straffeattest mm. foer jeg fik lov til at bruge hans hotel. Det havde jeg ikke med, men det viste sig heldigvis at det var en joke og at manden var hotel manageren, der havde fundet ud af, at vi var volontoerer og at to af os manglede et arbejde (der hvor Anette og Lea arbejdede er blevet lukket p.g.a. korruption). Vi gik med op paa hans kontor og hoerte om det boernehjem, hvor han var formand. Han havde meget respekt for, at vi ville arbejde frivilligt i hans land og var rigtig soed. Han var henne ved os flere gange i loebet af dagen for at hoere om alt var okay. Da vi spurgte om vi maadte spise vores madpakke tog han den med ud i koekkenet og fik kokken til at lave fremragende clubsandwiches ud af det. Vi spiste frokost sammen med ham og sad og snakkede, han havde et anderledes livssyn end nogen anden jeg har moedt. Men "do the donts" har vi nu bestemt at tage til os J
Han tilboed ogsaa at koere os ind til byen igen, hvilket var en del lettere for os end taxi-matatu-faerge-matatu turen. Saa nu har vi det direkte nummer paa oeverste chef for et hotel med plads til 450 gaester, har lovet at ringe, hvis han kan hjaelpe os med noget og hoejst sandsynligt et arbejde i december, hvor skolerne er lukket.
"Anne, nu har vi altsaa casino championship til 15. januar"
I stedet for at sidde og se underligt fjersyn paa swahili om aftenen har Lea og jeg nu startet casino (kortspillet) championship. Foreloebigt foerer jeg 14-5 og Lea har lovet, at hvis jeg vinder bliver praemien noget stort og tungt som jeg skal tage med rundt i verden. Men meget kan ske, intet er afgjort endnu...
"Anne vi skal paa cykelsafari!"
Paa fredag tager vi (Anette, Lea og jeg) med en bus til Dar es Salaam (i Tanzania) for at besoege de andre fra hoejskolen og for at se byen. Vi har planer om at vaere der til mandag aften. Jeg har aftalt med Jonas, at han kommer loerdag aften, saa vi lige kan ses foer han tager til Thailand. Mandag aften tager vi afsted til en by taet paa Kilimanjaroo for at tage paa safari. Da vi alle sammen har begraensede midler, synes Anette og Lea at cykelsafari er en rigtig god ide (og jeg er lidt mere skeptisk. At cykle blandt elefanter og loever virker ikke som en god ide imit hoved. Jeg haaber, at vi faar en guide med et meget stort gevaer!). Efter vores safari skal vi moedes med de andre fra kenyaholdet for at se og gaa lidt paa Kilimajaroo. Jeg glaeder mig til turen.
- comments