De sidste to uger har stået i dykningens tegn. Som den ivrige læser ved tog jeg dykkercertifikat I Thailand på øen Koh Tao, jeg har derfor deltaget i ikke-dykkeraktiviteterne sammen med omkring 16 andre (et stigende antal).

Al undervisning har været aflyst, og mens de andre svedte over teoribøgerne og fjollede rundt som turles (uden ninja), foretog vi os en række af spændende sager. Mandag i den første uge, var vi ude at snorkle ved 'Blue Lagoon' et lille stykke fra Paje. Her fik jeg med stor succes afprøvet mit nye snorkle-grej, mens jeg svømmende rundt mellem farverige fisk. Øen er spækket med små butikker, hvor man købe såkaldte Tinga-Tinga malerier (farverige malerier med forskellige afrikanske dyr og masiaer, en ægte tursistfælde for det skandinaviske øje). En dag kom en prof tinga-tinga maler på besøg på skolen for at lære os at male. Vi brugte første dag på at male baggrund og øve os i at tegne dyr efter dem, han tegnede på tavlen. Anden dag malede vi malerierne; de fleste blev rigtig flotte, og det var nogle sjove dage, men tinga-tinga maler.. det bliver jeg nok aldrig. Da vi blev præsenteret for aktiviterne på ikke-dykker-forløbet, lå det klare klimaks tydeligt ved en tur til Prison Island (en ø lidt udenfor Stowntown, som tidligere havde psykisk syge og kriminelle som beboere), og hvis man er vild med halv gamle bygningerne og en kæmpe indhegning af store skildpadder, er det da også et hit. Personligt synes jeg, at den største oplevelse var mødet med landsbyen Makunduchi. Her blev vi mødt af en guide, som viste os de lokales lerhuse og fortalte om fremstillingen af dem, hvorefter vi fik en kort med god lektion i de forskellige signaler de afrikanske kvinder kan sende ved at bære deres kangaer på forskellige måder. For eksempel bærer man den på en måde, hvis man er på vej til bryllup og en anden, hvis man skal i kirke. Inden vi tog tilbage, besøgte vi byens medicinmand (en pensioneret lærer, som havde arvet egenskaberne fra sin far), som fremviste et væld af (for mig) utroligt ens planter, mens han fortalte om, hvordan den ene kunne kurere aids, den anden malaria osv osv osv. Han kom også med en længere beretningen om, hvordan han havde mødt flere, der havde været besat af ånder, hvor han havde hjulpet den ud af det. Dog nægtede han at forsøge at frembringe en ånd hos nogen af os. Plalmeflet. Ja, det lyder umiddelbart ikke vildt ophidsende, men da vi kørte ud for at lære at flette både væg, hus, hatte, tasker samt kurve af palm, endte vi faktisk med at have en overraskende god dag. Specielt var det fascinerende at se, hvordan afrikanerne virkelig har håndelaget: der er ikke noget, der er tilfældigt.

Nu er dykkerugerne ovre. Og advanced er startet op. Advanced er en udbygning til open water, hvor man bliver certificeret til at dykke til 30m istedet for 18m, mens man bl.a. kommer på natdyk. Da jeg pt ligger inde med en forkølelse i Afrika (ja, jeg ved ikke lige, hvad der er sket), skal jeg først starte på advanced i november, hvilket også er godtnok - så har jeg noget at se fremtil.

Hver fredag er der temafest, mens jeg har været her, har der været: 80'er, date night og pirattema. Vi har en bar på skolen, som i starter i, hvorefter vi fortsætter til en af øens største barer 'jambo bar', her er en utallig forsamling af hvide og sorte hver weekend. Vi danser i sandet, drikker i baren og kaster op i havet. Fredag aften på Jambobar er en udemærket anledning til at få et markant selvtillidsboast fra den ring af afrikanere, som meget hurtigt danner sig rundt om hvide, dansende piger. Udover en fascination for det hvide, har flere afrikanere haft den lighed med de asiatere, jeg har mødt, at de tror, at jeg er Lady Gaga. Nej, de synes ikke bare, jeg ligner hende. Jeg ER Lady Gaga, hvilket vel heller ikke kan være andet end en oprejsning for ens ego. Jeg glemte sidste gang at fortælle, at en af drengene fandt en gigantisk fugleedderkop i sin kasket en dag. Den lever nu i en kande med låg, hvorfor ved jeg ikke. Men lever det gør den.

Ellers har jeg det godt og er glad og svedig.

- Anne.,