Så er det på tide med endnu en up-date!

1. og 2. dag:
Vi forlod Zanzibar for at tage til fastlandet på den såkaldte "Adventuretur" i 12dage. Hvor vi skulle hen, vidste vi ikke. En vigtig faktor på denne tur var nemlig det uforudsigelige. At leve i nuet, at gå i seng om aftenen uden at vide, hvad man skal næste dag osv. Alt sammen meget moderne og eksistentielt. Vi pakkede alle mand vores grej og forlod skolen i en dalla-dalla for at køre mod Stonetown. Selve pakningsprocessen var noget af en prøvelse i og med, at vi ikke vidste, hvor vi skulle hen og dermed heller ikke, hvad vi skulle bruge. Vi tilbragte den første nat mellem Zanzibar og fastlandet aka Dar Es Salaam på en natfærge. Princippet i at man på natfærgen er ombord i 7-8 timer i forhold til de 2-3timer, det ellers tager at sejle til Dar, var grund til undring hos de fleste... Men lad nu afrikanerne om det. Vi blev hentet i en bus i Dar, kørt til et nærliggende hotel, sat foran noget mad, stillet i en toiletkø og påny placeret i bussen, som vi tilbragte 9timer i, inden vi endelig nåede målet; Lushoto i det nordlige Tanzania. Her blev vi så meget hurtigt delt i to grupper, som vi nu på ubestemt tid skulle være i. Min gruppe blev kørt op gennem bjerge i en blanding mellem en bil og en lastbil (en ok-stor bil med lad), her tilbragte vi den 1. nat i telte.

3. dag:
I Nordtanzania var der markant koldere end den sædvanlige hede på Zanzibar. Vi var godt pakkede ind i flere lag tøj, soveposer osv gennem natten, som de fleste kom igennem rystende som små hundehvalpe.
Vi stop tidligt op (, der var mulighed for varmt bad, men jeg vurderede hurtigt, at jeg ikke var beskidt nok til at tage mit tøj af). Vi fik dog alle varmen i løbet af dagen, som gik med 13km trekking.. op og ned.. op og ned... ned og op og op igen. Jeg var meget imponeret over mit ellers ikke samarbejdsvillige knæ. Jeg fik hjælp af Ida og Julie hver gang, det gik ned af, men ellers klarede jeg de 13km bedre, end jeg kunne have forestillet mig. På de støvede (uendelige) veje, gik vi gennem små landsbyer, hvor børnene stod klar til at hilse med... ivrige stemmer. De lød, som små sirener, mens de skreg: 'Mzungu' (hvid mand) og 'Maaaaaaaaaamboooo!!!'. Gåturen førte os frem til intet mindre end et selvforsynende kloster, hvor vi tilbragte den næste nat. Vi sov 8-10 mennesker i en sovesal, som var delt ind i små båse (,vi endte dog med at sove 3piger i samme bås, efter vi havde hørt en gyser historie om Sister Marie Magdalena, som eftersigende stadig spøger på klostret. Derudover var vi 4piger, som efter mørkets frembrud valgte at filme en gyserfilm, hvilket bestemt heller ikke hjalp.)

4. dag:
Vi overlevede alle natten i klostret (påtrods af det ellers spinkle håb), næste morgen begav alle sig ud på en 23km lang vandring mod næste mål (på nær Michelle, Thora og jeg - alle grundet knæproblemer). Mens vi sad og ventede på bilen, som skulle bringe os videre sammen med bagagen, gik jeg på opdagelse! Jeg endte i en spisestue, hvor jeg faldte i snak med Sister Mary og Sister Maria Thomas, som begge viste sig at väre lærerinder på klostret. Der gik 5min, før vi alle 3stod med store armbevægelser og takkede Gud for hans kærlighed gennem skøn(?)sang. Derefter fik jeg en lille rundtur, hvor jeg så billeder af klostrets førende klogehoveder gennem tiden. De sluttede af med at fortælle mig, at der aldrig var nogen udlændinge, som havde slået sig til dem, men at jeg da meget gerne måtte være den første. (Godt at vide, at man har et tilflugtssted, hvis man enten afskriver mænd for good eller generelt bare er på flugt). Vi afsluttede dagen med en overnatning i et hus heeelt ude på toppen af en klippe med virkelig flot udsigt.

5.dag:
Vi stod op kl 4 om natten for at tage med en lokal bus tilbage mod Lushoto (udgangspunktet). Her tilbragte de andre endnu en dag med vandring - denne gang til udkigssted med hjemmelavet marmelade, juice og ost, men jeg blev hjemme for at pleje min absurd dårlige mave (ja, så kender man jo sin krop igen). Pligter blev uddeligeret, og mens jeg selv stod for at handle og lave morgenmad sammen med en del andre, gav holdet, som stod for aftensmaden sig til at slagte et par kyllinger og pille fjernene af dem.

6.dag:
Det andet hold ankom til Lushoto om morgenen efter en ligeså anstrengende bustur med lokale transportmidler, som vi havde väret igennem. Vi spiste en hurtig morgenmad og derfor igen at sätte os ind i en bus - denne gang mod storbyen Arusha med udsigt til 6timers körsel. Jeg har på nuvärende tidspunkt oplevet mange forskellige former for lokaltransport i mange forskellige lande, og at jeg i min dagbog, jeg havde med på turen, har valgt at beskrive denne tur med ordene (jeg citerer): Buskörsel fra helvede er ikke tilfäldigt og bestemt heller ikke uovervejet. Uendeligt varmt, mange mennesker, lille bus, utroligt store og utroligt mange huller i vejen og manglende rygstötte and fjedring i bus.. Need I say more?. Men vi nåede da frem til Arusha, hvor vi blev indlogeret på et hotel med dejlige senge og varmt vand for förste gang, siden jeg tog fra DK.

Samme aften blev vi inddelt i grupper af 7-8elever. Vi fik at vide, at vi ville blive tildelt en chaufför, som vi skulle köre med de näste 4dage. Hver dag modtog vi et brev fra ham med information om näste destination.

7. dag:
Jeg kom i gruppe med 6piger, og da vores kön er i et klart undertal, endte vores söstergruppe, som vi fulgtes med hele vejen, også med at väre ene piger. Vores chaufför hed Kingu og er en ägte afrikaner. Han tog sig godt af os og udfyldte rollen som både rollen som chaufför og turguide til fulde. Meget kan man sige om Kingu (fx at han ikke kender livet sande goder - havde aldrig smagt Kitkat, för jeg köbte en til ham, og at han måske ikke vägter personlig fremtoning höjest), men han er rigtig flink og har nogle absurd gode öjne ("LOOK a giraf!!"... "Where??!"... "There..." "Ööööh whereeee???!".. "Thereeeee!!"). Vores förste brev fortalte os, at vi skulle besöge en Massailandsby. Massaierne er stammefolk med kläder, der kun däkker de vigtigste dele og uendeligt mange smykker bestående af palietter og perler. Massaierne lever, hvad jeg vel godt kan tillade mig at kalde primitivt (?), her både handles og straffes der med naturalier. Hvis en Massai er rig på köer, er han sikkert også rig på koner og börn; en kone koster nemlig 25köer. Mens det koster 3köer at slå en andens ko ihjel og 50köer at slå et menneske ihjel. Massailandsbyen er rund, og omringet af et kradt. Indenfor kradtet danner Massaiernes lerhuse en cirkel, som omringer arealet i midten, hvor dyrene (geder og köer) bor. Massailandsbyen er uden tvivl det störste kulturchok, jeg har oplevet hernede. Da vi trådte ind, blev vi mödt af, hvad syntes som, 1million börn! De startede med at tage os i händerne og hoppe og danse og gentog hver en lyd, vi sagde. Men i löbet af besöget blev de... Ja, fuldkommen gearet op og hed´v og sled og rykkede i os, indtil vi näsrmest flygtede tilbage til vores teltlejr 100m väk. Jeg skal sige det her så mildt som muligt... Jeg vil pröve at formulere det pänt.. Men faktum er, at jeg aldrig nogensinde har set så meget lort i mit liv. Der var dyrelort o.v.e.r.a.l.t. Men de var glade og tilfredse og har et samfund, som fungerer. Selvom jeg på kort tid fik nok af snottede näser og afförring, beundrer jeg dem alligevel for at bibeholde deres traditioner påtrods af forandringen i det omkringliggende samfund.

8. dag:
Denne dag bliver kort. Jeg grinede, da jeg läste mine noter fra denne dag höjt for mig selv. Vi tog til 'Great River Valley', hvor vi slog telte op med flot udsigt ned i dalen, hvor vi var på walking safari. For nu 4.dag i träk havde jeg vag mave, som vi siger derhjemme. Citat fra dagbog: "Jeg gik tidligt i seng. Jeg havde ondt i maven og var i dårligt humör. Jeg har ingen appetit. Vi fik et koldt bad."

9. og 10. dag:
For nr mange dag i rad og räkke stod vi op, mens der stadig var mörkt, pakkede teltene ned og körte videre. Denne gang mod 'Lake Manyara', hvor vi begyndte den förste af to dage med safari. Vi körte rundt i Kingus bil med åbent tag og spottede alt fra små fugle til elefanter. Det var en rigtig fed oplevelse. Näste dag fortsatte vi med safari ved Ngorongoro, en udbrändt vulkan, som er 20km i diameter. Her så vi flodheste, zebraer, löver osv osv. Safari var en rigtig fed oplevelse, men jeg kan alligevel ikke lade väre med at tänke tilbage på det, som en köretur i en kämpe zoo. På walking safari gik vi alene rundt med en massai og spottede dyr langt ude i distancen, mens vi nu körte rundt med speederen i bund og spottede flokke af andre turister i håbet om, at de havde spottet noget.

11. og 12. dag:
Vi tog tilbage til Arusha, og som min mor, som overvåger mine bankoplysninger, kan bevidne, blev der brugt en del penge. Vi var på massaimarked, hvor jeg endte med at köbe et helt uhyggeligt höjt tal öreringe, mens vi også lagde vejen forbi et stort töjmarked med brugt töj, hvor de simpelthen havde det fedeste vintagetöj til ingen penge. no money.

Klimaks nåede vi, da vi ankom til et ägte Supermarked, da vi igen kom til Dar Es Salaam. Her kunne vi erhverve os alle de savnede ting fra vesten.. bl.a. noget så banalt som en plastiskpose, hvilket eftersigende er ulovligt (ihvert fald svärt at opdrive) på Zanzibar.

Vi havde en rigtig fed tur med en masse gode oplevelser. Dette var en meget anderledes måde at rejse på for mig, som er vant til at planlägge og dermed styre alting selv. Jeg er glad for at have prövet begge dele men kan alligevel konstatere, at jeg er og bliver backpacker.

NYHED: Mum og Zeppo kommer til juL! Mum kommer d. 12. dec, når höjskolen er slut, mens Zeppo kommer d. 22. dec.
Jeg må hermed erkläre, at jeg altså ikke vil blive at finde i DK, för efter d. 29. Og JA, det betyder også, at jeg ikke er hjemme til at drikke mig fuld d. 25. dec (Stine), jeg beklager meget, men mon ikke jeg kan finde en måde at slå hul i hovedet på i Tanzania??

Jeg håber, I har det godt.