Jeg mener selv, at jeg er priviligeret på mange måder. Jeg har en familie, venner, et godt liv. Derudover har jeg gennem min færden i udlandet opstøvet - måske ikke ligefrem nye hjem men - steder hvor jeg føler mig tilpas i en del steder i verden. Et af stederne højest på denne liste, og samtidig det sted, hvor jeg har tilbragt længst tid udenfor DK, er Paje, Zanzibar.

Dermed et blogindlæg dedikeret til den sidste tid på dette skønne sted.

Ugerne efter rejseuger gik hurtigt med forskellige typer aktiviteter:

Dykning: Jeg tog mit Advanced Dykkercertifikat, så jeg nu kan dykke ned til 30m, og derudover dykke om natten. Det var et fedt forløb; en blanding af forbedring af dykkeregenskaber og mere opdagelse af Zanzibar under vandoverfladen. Jeg var lidt presset på dybdedykket, fordi jeg panikkede på 15m og begyndte at hyberventilere, men det hele endte godt, og jeg bestod kurset.

Killergame: Efter Adventureturen, som vi alle havde set fremtil stortset siden opholdet startede, fulgte der en steming af "hvad så nu??!!", da vi vendte tilbage til Paje. Lærerne, kloge som de er, havde forudset dette, og arrrangerede og intruducerede os kort efter adventureturen for "The Killergame". Spillet går kort opsummeret ud på at slå de andre medspillere ihjel med underlige genstande. (Jeg skulle fx slå Mikkel Ihjel med en hammer). Alle trækker en person og en genstand ved spillets start og, hvis man fuldfører missionen, overtager man offerets mission. Skolen var plaget af total paranoia i den uge spillet stod på, hvilket også var godt begrundet (, min roomie Michelle satte sit vækkeur til kl2 om natten med intentioner om at stå op og slå Esben ihjel med et palmeblad). Med 7kills blev jeg den stolte vinder af "The Killergames".

Efter Killergame fulgte de to frivillige rejseuger. Her var al undervisning aflyst, og vi kunne alle gøre, hvad vi havde lyst til. Folk spredtes for alle vinde: Nogle bungyjumpede i Zambia, nogle snorklede med hvalhajer på øen Mafia, andre tog på Safari, mens de sejeste af de seje - toppen af poppen - besteg bjerget Kilimanjaro (Afrikas højeste bjerg på 5,something km). Jeg selv overtalte Peter (min kæreste, som jeg måske ikke lige har nævnt, men nu er afsløret her) til at komme og besøge mig i selveste Tanzania. Vi var i Dar es Salaam og på Zanzibar og havde egentlig bare en hyggelig, afslappende ferie sammen.

Efter rejseugen var der kun 2uger af højskolen tilbage. Disse 2uger gik stærkt og var (særligt den sidste) spækkede med aktiviteter. Jeg brugte en stor del af tiden på at lave "Projekt Legepladsen" færdigt. Resultatet blev et stort gyngestativ og en bænk, hvilket ikke synes af meget - vores ambitioner i starten af projektet om bl.a. en karussel taget i betragtning. De nødvendige materialer viste sig dog at være meget svære at opdrive samt dyre. Hele processen tog meget lang tid, da vi selv, skulle hente træ i Stonetown, save det til, lakere og male det, løse problemet om at skaffe materialer til at sætte det sammen osv osv osv. En sådan opgave er simpelthen bare mere kompliceret i dette samfund. Men børnene blev glade og i virkeligheden, når alt kommer til alt, skulle der ikke meget til at pynte en skole som den i Paje.

Herudover holdte vi gallaaften med grillbuffet, Ølympiske Lege (hvor vi dystede i bl.a. stød med kokosnød), lavede juleklip og holdte julefrokost, drak os fulde og hvad der hører dertil.
De allesidste dage gik med pakning og rengøring af vores værelser samt den sidste desperate solbadning.

De andre skulle flyve fra Dar (fastlandet) om natten d. 12., og da mor kom med flyet til Dar kl 8 næste morgen, tog jeg med til Dar for at mødes med hende.

Jeg stod på hotellet sammen med 3 andre, som også var taget med til Dar, men skulle senere hjem, da alle de andre kørte afsted mod lufthavnen.
Det var en meget mærkelig følelse. Jeg blev meget ked af det og ville rigtig gerne med dem hjem. Jeg fandt det meget svært at forholde mig til, at de mennesker, som jeg nu havde gnedet mig op og ned af i 3måneder pludselig tog afsted.. Uden mig.

Jeg har virkelig nydt tiden sammen med alle de mennesker, jeg har mødt i dette skønne land, og jeg vil gerne takke hver og en (de 5 som læser dette) for at have bidraget til at gøre dette ophold til en fantastisk oplevelse.

Nu er det jul. Nærmere bestemt juleaftensdag. Jeg er glad igen, og jeg er i Paje sammen med Mor og Esben, som er på stranden, mens deres uopmærksomme tourguide skriver blog. Vi har det godt, og glæder os til en usædvanlig juleaften under varme himmelstrøg.

Glædelig jul til jer allesammen. Særligt min søde far, som jeg savner og glæder mig til at komme hjem til.

- Anne.