Profile
Blog
Photos
Videos
Turen til Afrika
Velkommen til Zanzibar. Jotak! Som nogle af jer ved endte jeg med at komme afsted et døgn senere end planlagt (, jeg vil beskrive det kort: Qatar Airlines og jeg misforstod hinanden, flyet fløj, københavnsk lufthavnsdame stod ikke på top-10-listen, da der blev uddelt empati, panik: store rødsprængte øjne, elektrisk hår, en kontinuerlig cirkulation omkring en pæl i lufthavnen under afventning på telefonopkald, endelig telefonopkald=alt iorden dvs fryd og gammen, liv og glade dage og en ny billet til Afrika døgnet efter (mod betaling af 300kr). Flyveturen herned kan (og nej, jeg er ikke ironisk) beskrives som ikke mindre end fantastisk! Qatar Airlines opvartede mig fra top til tå med tæpper, puder, film, slik, tilbud om alkohol (kl 7 om morgenen?), kartoffelmos kl 4 om natten, gratis mad og drikke i lufthavnen - ja listen er uendelig. Da jeg ankom til Dar-es-Salaam blev jeg hentet af en lille sød afrikansk mand, som satte mig på en færge til Zanzibar. Ved ankomst til Zanzibar blev jeg (traditionen tro) mødt af nogle visum-problemer, som endte ud i en hyggelig snak med to afrikanske mænd, som jeg formåede at få overbevist om, at vi i virkeligheden var fuldkommen enige, og at det bedste derfor nok ville være at lukke mig ind.
Tanzania, Zanzibar, Paje, højskolen
Højskolen ligger i udkanten af en lille landsby ved navn Paje, som er fuld af glade afrikanere med hvide tænder og strålende smil. Husene de bor i er lavet af (hvad jeg vil kalde) en form for beton, og står med deres kedelige, mangenfulde og lettere deprimerende udseende i stærk kontrast til både beboernes ånd og i nogle tilfælde farvestrålende tøj. På højskolen bor vi i bungalows med 3-4 personer i hver. Jeg er kommet til at bo sammen med Malene, Michelle og Pernille. Pernille var syg de første 4dage, jeg var her og endte med at tage hjem, da hun ikke kunne falde ordentligt til og blev ved med at savne det der hjemme, hvilket hendes sygdom nok bestemt ikke har hjulpet på. Det er en skam. Hun var en sød og frisk pige, og vi klingede helt vildt godt sammen, men jeg respekterer hendes valg, og jeg respekterer hende for at gå imod folks forventninger til hende og træffe valget om at tage hjem og derved gøre det, som er bedst for hende.
The New Girl
Vi er 36 elever (tror jeg) på højskolen, mens der er en 8stykker på projektet hands-on-zanzibar (,de bor for sig selv, og skal arbejde som undervisere på lokale skoler hernede, men indgår alligevel i fællesskabet, da de spiser sammen med os, og er med til en masse fælles aktiviteter). Da jeg kom havde nogle været her 1måned og andre 2uger, så ¨the new girl´s¨ ankomst frembragte en stor portion af begejstring for de fleste, og jeg blev ligesom ugens ´event´. Alle 44 elever stod klar til at give hånd, byde mig velkommen og få stillet deres nysgerrighed: Hvorfor kommer du først nu? Hvorfor kom du en dag senere? Hvad er du for en? Hvorfor snakker du så underligt? Hvad betyder ´vag´? osv osv osv osv. Efter 24timer i et fly, ankomsten til et nyt kontinent, og goddag til 100grader var det meget overvældende, men samtidig er jeg meget taknemmelig for modtagelsen. Folk har simpelthen været så søde og imødekommende, og der gik ikke mere end 2dage, før jeg følte mig som en lille del af det store, store hele.
Skole.. Op i skole Ole
Vi får undervisning i de 4 fag: Selvindsigt (der har vi for tiden om ondskab, hvor vi med hævede stemmer og undrende blikke diskuterer, alle de tunge spørgsmål som: Hvad er et ondt menneske? Var Hitler et ondt menneske? Hvilken handling er den ondeste osv). Diskussion har også været den grundlæggende faktor i kulturforståelse, hvor de istedet går på, hvornår man er dansker og dansk kultur generelt. Mødet med Swahili var..... Voldsomt. Nogle af de andre har været her i 4uger (som sagt) og har på den tid lært en hel del. Så jeg sad der med mit turist-thai og tænkte: hva? I min optik er det et fuldkommen ulogisk sprog, dog med den fordel, at udtaler ikke ligger så fjernt fra den danske. Jeg har lært en smule, bl.a. de 33 forskellige hilsner, som afrikanerne er igennem, hver gang de møder en. Her er det ikke nok med ´hej´ eller ´hvad så?´ Sidste fag er Miljøkendskab, hvor vi var i Zanzibars national park og kigge på aber og planter her i ugen. Derudover har vi projekt, hvor jeg er kommet på legepladsen (, vi skal bygge en legeplads til børnene på den lokale skole). Når vi forlader højskolens område, skal vi være tildækkede. Hvad vil det sige? Det vil sige, at pigerne ikke må flashe skuldre eller knæ. Er det ikke varmt, når man befinder sig 6grader fra ekvator? Jo, det er det. Jeg har været med nede på skolen for at snakke med rektor om legepladsen, men alle 3gange, har han ikke været her. Hvilket er meget kendetegnende for Afrika: Alt er Pole Pole (rolig rolig), og en plan er kun eksisterende, indtil den laves om. Total Jens Otto Krag. Så nu venter vi til imorgen, så pakker vi os ind igen og håber på, at han er der.
Jeg håber, I har det godt derhjemme! Netforbindelsen hernede er rent udsagt elendig! Så de ivrige læsere må væbne sig med tålmodighed både mellem og under indlægene (,som nok bliver ok-lange).
Vi ses snart igen!
- comments
Marie Veeeeeeeeeeeeeeen det lyder bare spændende. Dejligt at de har taget så godt i mod dig! (Hvordan kunne de andet??) Glæder mig til næste indlæg!
Musen Godt at høre fra dig! Fandme dejligt du har det godt. Glæder mig også til næste indlæg
Syssen Vestervang Det lyder til du er faldet rigtig godt til, du bliver nok nødt til at øve swahili, så du ikke ender med en dårlig karakter. Det må være dejligt med al den varme her regner det og er koldt ca 15 grader hilsen Moster