Hverdagen er så småt begyndt at indfinde sig her i Bangkok og jeg er i løbet af de sidste 14 dage blevet godt bekendt med rutinen på pædiatrisk afdeling, Ramathibodi Hospital. Udvekslingsholdet er spredt ud på Hjemmesygepleje, Gynækologisk/Obstetrisk og Pædiatrisk.

Jeg er på afdeling sammen med Julie, Majbritt og Katrine. Afdelingen har plads til 22 patienter, som er i alderen 0-5 år og diagnoserne er meget forskellige. Vi møder mandag - torsdag fra ca. kl. 7:30-15:00, hvor vi starter dagen ud med at hilse på vores vejleder Huo, oversygeplejersken og specialesygeplejersken - vi hilser selvfølgelig også på resten af dagens team og de thailandske sygeplejestuderende, men pga. status kræver de 3 førstenævnte ekstra respekt. I starten følte jeg mig meget usikker på hvem og hvornår man skulle hilse efter de thailandske normer, men efterhånden er man ved at finde ud af systemet - ellers bukker man bare lidt oftere, man er jo "farang"!

Vi har hver uge fået tildelt en patient, som vi skal varetage resten af ugen. Jeg har haft 2 piger, hvor diagnosen henholdsvis har været leukæmi og galdevejsatresi samt adskillige følgesygdomme. Vi skal 2 gange dagligt måle vitale værdier (blodtryk, temp., puls og respiration) samt klargøre og give medicin. Ligeledes skal vi udfylde væskeskema og dokumentere målinger i patientjournalen. Ind imellem dette har vi tid til at lege med børn og så vidt det er muligt skabe en relation ved brug af kropssprog og sparsom thai. Det kan være utrolig frustrerende ikke at kunne kommunikere med patienterne og deres forældre - for ikke at forglemme en del af personalet, som desværre heller ikke praktiserer engelsk. Tiden sammen med patienterne bliver ofte akavet i det vores vejleder synes det er en god idé at sidde hos patienten, selvom det ikke er på patientens vilkår, men nærmere dens bekostning.

Jeg føler desværre ofte at børnene bliver brugt til at underholde os eftersom vi ikke kan foretage os andet på afdelingen. Sproget er en stor barriere og jeg føler derfor ofte, at jeg er påtrængende overfor patienten og familien, men samtidig vil man også gerne gøre det vejlederen finder rigtigt. Og igen er det også tydeligt at de kulturelle forskelle støder sammen. Thaierne er generelt meget præget af det æstetiske i stedet for det etiske. Det er et effektivt og arbejdsomt folk, men jeg synes desværre at fortrolighed og privatliv ofte er en mangelvare på afdelingen. De indlagte familier kan have 10 mennesker til at nærstudere dem, fordi det er givende for de 10 - men familiernes behov bliver overset. Ligeledes kan det æstetiske ses ved at personalet render rundt i høje hæle og den eneste form for fokus på ergonomi er, at man skal have rank ryg!

Men når det så er sagt, så vil jeg også tilføje at thaierne er selvfølgelig er påvirket af det økonomiske råderum, som er af en helt anden standard end DK. Mangel på ressourcer kan nødvendiggøre genbrug, alternative sterile metoder, primitive forhold og andet - og de heldige, som har økonomien til uddannelse går igennem skolen så tidligt det er muligt. Derfor har vi også mødt utrolige mange sygeplejersker og læger, som er færdiguddannet i starten af 20'erme. De virker derfor meget usikre på dem selv og står med et alt for stort ansvar i forhold til deres livserfaring.

De sygeplejefaglige tiltag som praktiseres på afdelingen bliver dog foretaget med et godt håndelag og de anvender særlige teknikker, som vi har fundet fascinerede - men stadig en smule kritisk i forhold til ergonomien og tage vare på sig selv, da de bruger kroppen meget mere og langt hårde end det er tilladt i DK. Derudover har vi især utrolig svært ved at de ikke bruger handsker og "sterilt" er en by i Rusland.

Vi har ved siden af den praktiserende del på afdelingen haft undervisning på sygeplejeskolen, hvor vi er blevet oplært i at give børnene et bad, hvordan de kan afkøles ved feber og vi har haft undervisning sammen med de thailandske sygeplejestuderende i medicinregning, nervesystemet samt respirationsproblematikker. Angående medicinregning fik vi kendskab til nogle yderst besynderlige metoder bl.a. at thaierne har helt andre regler for dosering og håndtering af præparaterne. Lægen kan ordinere 1/8 tablet og halve kapsler, hvor sygeplejersken så først skal dele tabletten i 4 dele og derefter opløse en kvart i f.eks. 2 ml sterilt vand og kun give patienten 1 ml - så har patienten fået 1/8 tablet ! Den halve kapsel gives blot ved at dele kapslen og på øjemål hælde halvdelen af indholdet ud og opløse dette i sterilt vand til patienten, hvorefter det resterende af kapslen gemmes til næste gang. Altså ingen forståelse for hvornår og hvor i kroppen præparatet skal optages - der er jo en grund til at det er i en kapsel! Og koncentrationen af den ene ml med opløst tablet er nødvendigvis ikke den samme som den resterende ml.

På afdelingen har vi også ofte konference med de andre sygeplejestuderende, hvor vi gennemgår de aktuelle sygdomme samt hvilke tiltag vi finder relevante herfor. Jeg har overværet en lumbalpunktur, sondeanlæggelse, sugning, sårrens samt anlæggelse af venekateter - men håber inderligt at vi også snart må få hænderne mere i procedurerne. Jeg vælger dog at anvende handsker i modsætning til thaierne!

I sidste uge startede vi weekenden med en tur på markedet sammen med de thailandske sygeplejestuderende. Markedet bliver kaldt "Temporary Market" og bliver afholdt på hospitalet 2 gange hver 3. uge. Ligesom på mange andre markedet kan man her finde alt - især mad. Vi fik kastet os ud i spændende måltider til frokost og fik købt lidt snacks i form af kokospandekager, som vi kunne nyde på busturen til Pattaya senere samme dag.

Pattaya var et skønt break fra Bangkok, men vi fik også indsigt i de lidt mere triste ting, som er en del af Thailand og som især bliver praktiseret i Pattaya - nemlig sexhandel. Rundt i Pattaya møder man ofte unge thaipiger sammen med meget ældre vestlige mænd og ned igennem Walking Street er der fyldt med stripklubber, "meeting points", bordeller og lignende.

Vi kunne dog bruge meget af weekenden på vores hyggelige hotel med lækker pool og med gåafstand til et stort shoppingkompleks og wellness. Fredag aften tog vi op i Pattaya Park Tower, hvor vi fra 53. etage kunne nyde udsigten og spise buffet (maden var desværre ikke så spændende), men vi fik lagt bunden til en bytur i Pattaya, hvor vi fik cocktails på en reggae bar inden vi fortsatte med live-musik og dans på Hard Rock Café. Begge steder rigtig hyggelige og ikke præget af Pattayas sexhandel, så det var en dejlig aften.

Lørdag aften tog vi til Tiffany show, hvor vi kunne se Drag Queens optræde i overdrevet og prangende kvindetøj og makeup. Showet var en kombination af sang (play back - nogen kunne vist godt have øvet sig lidt mere i at mime) og dans. Det var en festlig forestilling og vi kunne bagefter tage billeder af de såkaldte shemales i deres flotte kjoler og man kunne til tider blive helt i tvivl om, om det virkelig var en mand der gemte sig bag! Søndag kunne vi lige nå en massage inden minibussen kørte os hjem til Bangkok.

Rigtig afslappende weekend med masser af pigehygge, dejligt!

Jeg har også haft 2 weekender i Bangkok siden jeg sidst gav Jer en lille opdatering. Der er altid masser af ting at foretage sig - shopping, pool, filmaften eller biograftur til 35 kr. ligegyldig hvilken film. Vi har denne weekend været i Lumphini park, hvor vi så varaner, som bagte i solen, mens thaierne lavede Tai Chi, løb, cyklede eller holdte picnic ved søen. Rigtig dejligt at kunne slappe af i grønne omgivelse, selvom man befinder sig i en storby med 10 mio. indbygger.

Efterfølgende besøgte vi også Chinatown, som dog var det rene gedemarked og gav anledning til klaustrofobiske anfald, så vi tog hurtigt hjem og samlede energi til en aften på Khao San Road. Her blev vi takket være en tysk udvekslingsstuderende som vi har mødt her på Sarasinee introduceret til en sidegade lignende Khao San, men langt hyggeligere natteliv uden alt for mange boder og påtrængende sælgere.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg elsker at opleve Thailand på denne måde, ingen tvivl herom! Men det kan være frustrerende at være vidne til den sygepleje, som udøves hernede, fordi man er blevet oplært og har kendskab til en helt anden procedure. Dette er dog også med til at sætte nogle gode refleksioner i gang og rykke grænser, som jeg er sikker på er givende. Desuden oplever jeg Thailand på nært hold og den indsigt jeg har fået i landet og kulturen allerede er så spændende!

Håber I alle har det godt, tænker meget på Jer. Om små 2 uger får jeg besøg af mine kære forældre, så det glæder jeg meget til.

Knus og tanker herfra. Anne