Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg landet i Bangkok efter en hård flyvetur fra Adelaide.
Jeg skulle efter en SKØN måned hos min søster tage afsked og sætte mig på flyet kl. 8.05 Adelaide tid og kunne udmattet kaste mig på sengen kl. 20.30 Bangkok tid (Bangkok er 5 timer foran DK). Jeg fik i går aftes gjort mig lidt bekendt med min lille fine lejlighed på 11. etage, som skal være mit hjem indtil d. 3. november 2012.
Jeg har eget værelse med masser af skabsplads og eget bad og toilet (ligger en lille film ud senere) - og den BEDSTE udsigt over Bangkok. Jeg fik pakket fint ud i går og lavet en liste over mangler, som jeg skal ud at finde til billige penge i dag. Derudover var jeg også lige et smut nede for at besøge 2 af pigerne, som jeg skal studere sammen med. De ankom i går morges og havde allerede fået handlet og set sig lidt om i byen, så de bliver mine guider hen til det lokale supermarked i dag - DEJLIGT!
Efter en skype-date med Rasmus kunne jeg til lyden af storbystrafik, mennesker på gaden, kongens national melodi og meddelelser over speaker samt vilde hunde i baggården finde mig til rette til en MEGET tiltrængt søvn! Bangkok NEVER sleeps...
Det er dog ikke blevet til mange timer eftersom jeg endnu ikke har vænnet mig til den fugtige varme og desuden er jeg nabo til en morgenfrisk hane, som gerne giver lyd fra sig - ingen alarmklok nødvendig her! ;) Vi har dog aircon i lejligheden, men det er meget dyrt at have kørende så satser på et par dages tilvænning og nogle små sommerkjoler, så går det nok.
I aften har vi snakket om at tage på Khao san road, som er packerbackers mekka her i Bangkok. Drinksene er billige og som sagt.. Bangkok never sleeps! På mandag starter vi i sprogskole fra kl. 8 og resten af ugen af planlagt nøje med et stramt program. Vi fik alle udleveret et kompendium af vores kontaktperson Sureewan i går ved ankomst, som er vores lektier her i weekenden. Skoleuniformen er i hus - hvid skjorte og sort nederdel til knæene, så jeg er klar til at give den gas og få en FANTASTISK oplevelse de næste 3 måneder!
Jeg vil prøve at opdatere jævnligt, da jeg allerede er overvældet af indtryk - men indtil da.. Take care!
Anne
- comments



Knuz bethina Hej Anne , hvor er det skønt at læse at alt er vel og du er kommet godt afsted,
tina det lyder godt nok spændende :0) dejligt at vide at du er kommer godt frem.
Mor Hej Anne Det lyder rigtig godt. Vi har det også godt. Du må have en rigtig god uge, det bliver spændende. Kærlig hilsen Mor
Far Far skriver! Rigtig godt gået så langt Anne og dejlig du er vel fremme i Bangkok. Når I er så mange piger skulle det vel være en nem sag at fange kokken, det skal dog ske før hanegal. Hvornår tror du der er tid til de gamle på sky. Rigtig god uge knus Far