OP PÅ HÆGTERNE ...

Det har været en meget underlig uge … min næstsidste i Guatemala. Nu sidder jeg på toppen af et tag i Antigua. Jeg havde reserveret en plads på en sovesal - det er absolut det billigste; men ovenpå en hård uge, orkede jeg det ikke - og var så heldig, at jeg kunne "bytte" min reservation ud til et privat værelse. Så jeg behøver ikke at dele toilet med nogen, blive vækket efterhånden som andre finder hjem … og det er jeg rigtig glad for! Jeg er absolut blandt de ældste gæster - og har det fint med eget - varmt - bad, toilet, et fjernsyn, som jeg end ikke gider tænde - og flere senge til min rådighed!!

Ugen startede med - som kan læses i mit sidste indlæg - at jeg forsøgte at kurere mig selv for en blærebetændelse … og det blev den kun værre af!

Onsdag gik det helt galt. Jeg havde så mange smerter og kunne absolut ingenting selv! Bagefter har Yessika fortalt, at hun og skolesekretæren også havde haft det elendigt … for de hjalp mig igennem og var meget bekymrede for, at jeg skulle besvime (hvilket jeg var på vej til et par gange) "for jeg er jo så stor" (i forhold til dem) og de var i tvivl om de kunne holde mig!

Jeg har aldrig været begejstret for læger og har altid ment, at man skal have et godt helbred for at overleve et lægebesøg … (- undskyld Gregers … du er undtagelsen, der bekræfter reglen!). Efter de sidste par dage er jeg blevet "omvendt" … for det er næsten som at få livet tilbage igen … i hvert fald et bedre af slagsen … når man kommer i virksom behandling!

Behandlingssystemet her i Guatemala fungerer effektivt og perfekt: Fra morgenstunden havde jeg annonceret på skolen, at jeg gerne ville i kontakt med en læge. De har en forsikring - og efter min beskrivelse, var det lidt indlysende, at jeg skulle levere en urinprøve. Ret hurtigt "rykkede laboratoriet ud" og hentede … ja … syltetøjsglasset! Efter en god times tid … hvor jeg ikke måtte få smertestillende … kom der et brev retur med en masse svar, jeg ikke kunne læse; men så havde jeg noget at tage med til lægen. Sådan én - spansktalende - fik jeg inden middag, som konstaterede at jeg havde en kraftig blærebetændelse … og da dét jo havde stået på i nogle dage, var maven også gået totalt i stå. Jeg fik alt hvad jeg skulle bruge - 3 forskellige slags medicin … til blærebetændelsen, til maven og imod smerter - og en ny tid på mandag for at sikre, at jeg er OK.

Og ligesom med tandlægebesøget, er priserne hernede så lave, at jeg ikke kan finde en grund til at finde forsikringen frem: 14,50 kr. for det mobile laboratorium og 87 kr. for lægebesøg inkl. medicin!

Jeg kom straks i behandling, blev "bakset hjem" og i seng … og efter de smertestillende piller, kunne jeg endelig slappe af … sov … kun afbrudt at de måltider og det vand, der blev bragt op til mig. Fik også nogle ekstra tæpper, så jeg også kunne få varmen tilbage i kroppen.

Det var bare ikke sjovt … at være så ynkelig og så afhængig af andre, som jeg pludselig var blevet.

Torsdag morgen var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle: Orkede næsten ikke at stå op; men kunne heller ikke holde ud, at blive liggende. Hele ugens træthed og de mange timer, jeg havde ligget eller sovet - uden jeg var blevet mere frisk - var begyndt at "værke i kroppen" … og psykisk kunne jeg næsten ikke klare én dag mere af al den afmagt, der følger af at være patient!

Jeg tog i skole … godt dopet af de smertestillende piller … og fulgte undervisning til kl. 10:30. Yessika så lidt bestyrtet ud - over alt det, jeg pludselig ikke forstod - for der var ikke meget, der trængte igennem - og jeg lavede nogle "basale brølere", som vi ikke kunne andet end at grine af. Jeg var næsten ned på et trin, hvor jeg dårligt vidste, hvad jeg selv hed!

Kl. 10:30 havde jeg tilmeldt mig (tidligere på ugen!) et virksomhedsbesøg … på en romfabrik! Én gang om året får spanskskolerne i Xela lov til at komme ind på fabrikken med en gruppe på 20 personer. (Flere skoler, der slår sig sammen). Og dem var jeg én af - sammen med én mere fra "os" og Yessika, fordi vores skoleleder var forhindret.

Kl. 11 skulle vi være "klar" til at gå ind på fabrikken med lukkede sko og bukser - ingen kjoler, ure, ringe, øreringe, halskæder - iført hårnet og beskyttelseshjelme. Derefter fik vi en gennemgang af hele produktionen af rom … først som foredrag og siden som rundvisning … og romsmagning! Det var interessant … og jeg smagte mig da også frem til "min favorit"; men jeg må tilstå, at der er dage, hvor indlæringen har fungeret bedre!

Jeg giver rommen og de smertestillende piller "skylden" for, at jeg i bussen hjem, vendte bunden i vejret på min pung, da jeg skulle betale min billet: Penge, øreringe og min fingerring røg på gulvet … bare ikke en sjov oplevelse i en overfyldt "bus publico" i Guatemala!! Selvfølgelig … der var mange hjælpere … og jeg fandt alt det jeg skulle … så et par mønter hist og pist, som "en anden" sikkert godt kan bruge!!

Senere samme dag blev jeg indhentet af endnu et par aftaler, jeg selv havde indgået … i sidste uge:

Om eftermiddagen fik jeg lidt flere reflekser i håret: Én af Rosy's døtre er frisør, så det var jo en god anledning til at se hendes geschæft - og få nogle "striber", som vi begge kunne tjene på!

Derfra direkte videre til "Sabor del Inda" - en god restaurant i Xela, hvor flere af "os" fra "La Democracia" havde aftalt at mødes. Det var netop blevet arrangeret om torsdagen, fordi jeg skulle afsted i dag … fredag - og da aftalen var på min foranledning - var det lidt svært at "hoppe fra"!

Så ærlig talt … et par fredelige dage i Antigua … uden forpligtelser … ikke dårligt! Overvejer om jeg skal benytte mig af alle de wellness tilbud, jeg er stødt på?! For nu er jeg atter kommet ind i et turistcentrum, hvor butikker, cafeer, rejsebureauer, tilbud om wellness og meget andet godt kappes om kundernes gunst!