Day 1 (Forfatningsdato: 05.03.09)

Efter ca. en time i bus, med en masse tanker om liv, d¿d og k¾rlighed i hovedet, og Either/Or i ¿rene, ankommer vi pludselig til en lille, r¿d landsby, og bliver eskorteret ind i det der, set udefra, ligner en lille hytte, men indefra et forholdsvis luksushus af et hjem, med tv i hj¿rnet, pŒ hvilket der k¿rer negerrap-musikvideoer med n¿gne damer og masser er dollarbills, og nymalede v¾ge. Her sidder vi - mig, Jens, Simone og Louise - sŒ en hvad, to timer og snakker med de to danskere, der har boet her i to mŒneder, og fŒr serveret the og en masse afrikanske kager. Men her skal Jens og mig ikke bo, sŒ vi tager videre i 4-hjulstr¾kker, og ankommer en 5 minutter efter til hvad der ligner et afrikansk marked, med boder pŒ hver side af vejen, som igen bestŒr af r¿d jord, smŒ/store s¿er fra regnskyld og dyber hulller og en masse bump, men som ogsŒ er en rigtig by, der imellem alle boderne har skoler og hjem, og her, i et hus lige ud til vejen, bor vores v¾rtsfamilie sŒ.

Nu sidder jeg sŒ igen i min seng, med computeren pŒ sk¿det, Jens faldet i s¿vn, og sluger dagen. Vores familie er super s¿de, men kommunikation er sv¾rt, for de kan n¾sten ikke noget engelsk, datteren pŒ ti v¾rende den bedste. Og da vi er de f¿rste volunt¿rer hos dem, har de heller ikke rigtig nogen forstand pŒ, hvor forskellige kulturer kan v¾re - har ikke sk¾nket det en eneste tanke, er jeg ret sikker pŒ - sŒ misforstŒelser er der nok af, og kommer der nok ogsŒ til at v¾re fremover. Om ikke andet sŒ ihvertfald i starten. F.eks. Afviste vi et bad moderen havde forberedt (hentet vand, og stillet det ud pŒ det 1,5x2 meter store rum) til os, fordi vi ikke vidste at hun havde forberedt noget. De kan heller ikke rigtig forstŒ at vi ikke kan tŒle deres vand, sŒ hun tager det helt sikkert personligt nŒr vi ikke drikker hendes juice. Men ellers gŒr alting glat nok, og de har tre s¿de, s¿de b¿rn, vi har tegnet og leget med, sŒ det er super fedt.

SŒ har vi konstrueret vores timetables idag, for den kommende mŒned, og jeg skal undervise unge i 6.-7. klassetrin i matematik og engelsk, 12 timer om ugen, sŒ det jo dejligt ligetil. Starter pŒ mandag, og gl¾der mig super meget til at finde ud af hvordan kommer til at gŒ. Jens skal undervise i engelsk, med en lidt anden mŒlgruppe end min, og sŒ skal han undervise civics, ca. samme antal timer om ugen. SŒ har vi v¾ret det f¿rste smut forbi den lokale bar, hvor de spiller usandsynligt h¿jt musik, med den anden dansker i byen, som bor 2 minutter fra os. Du ved du er de eneste wazungoer in town, hvis du under den halve time du er der, for dedikeret samtlige sange.

Dag 2 (Fd.: 09.03.09)

Sidder og drikker sukkerthe og spiser capache-pandekager, da vores fader kommer ind og siger "go now!?". Vi skal ud og se hans business, som bestŒr af at s¾lge t¿mmer og andet godt byggemateriale til folk, og vi skal sŒ ud og se de mange forskellige steder hvor produktionen foregŒr. Hans nev¿, Nasibo, pŒ et par af tyve, som er okay til engelsk er med, sŒ snakken gŒr mere end den plejer at g¿re. Han sp¿rger bŒde ind til, hvad vi mener der b¿r g¿res for at tanzania fŒr udryddet fattigdom, og griner og ryster pŒ hovedet af os nŒr vi siger at elsker vores for¾ldre, f¿r vi elsker gud, sŒ emnerne er dybe. Han fŒr pŒ et tidspunkt at vide, at jeg er 19 og Jens er 20, og emnet gŒr herefter pŒ, om Jens ville have noget imod at have en k¾reste fra Tanzania. Jens pr¿ver at forklare ham om kulturforskelle, og siger at hvis det skulle ske, sŒ ville det ikke v¾re et problem. Hakuna matata. Jens bliver herefter gentagne gange spurgte af Nasibo om forbipasserende piger ikke er smukke, og vi er ikke helt klar over hans intentioner l¾ngere. Nasibo sp¿rger sŒ pŒ et tidspunkt, da vi stŒr og snakker, om han ikke skal kalde pŒ hende pigen der henne, og sŒ kan Jens jo snakke med hende. "You look like a guy who knows how to approach the girls". Jens er dog knap sŒ interesseret, men Nasibo bliver ved. Han skal bare snakke lidt med hende og sŒ kan vi lige k¿re forbi hospitalet og fŒ hende testet, og sŒ hvis han bare vil ordne hende en enkelt gang, sŒ er det fint. Jens sp¿rger ham sŒ hvorfor han kun sp¿rger ham og ikke ogsŒ mig, hvortil han svarer ¾rligt nok, at jeg er "a small guy". "Jens you know about the sex, and the approaching of girls, and.. you know? Anders, he's a small guy, he does not know anything, right?." Kulturel l¾restreg no 1. 20 er alderen at v¾re, hvis du vil have kvinder, og Nasibo ville jo bare vise god g¾stfrihed, og passende lige finde en pige til Jens, nŒr nu har var kommet i den rigtige alder og til afrika. SŒ skal han da "try the sexy", som han sŒ smukt formulerer det. Men ikke noget til mig i denne omgang.

Dag 3 (Fd.: 10.03.09)

Jeg vŒgner ved at Jens sidder og snakker med en random fyr ude i stuen, og ved at han pludselig kommer ind og siger vi skal til begravelse. Godmorgen. En frisk, ung og flot fyr pŒ 23, vi snakkede med den f¿rste dag, som gerne ville tage os med ud til de gode steder i Milemoja og spille pool, sov stille og rolig ind i l¿bet af samme nat, af uransaglige Œrsager. En meget trist og samtidig surrealistisk oplevelse - afrikanske begravelser. Is¾r fordi Mikkel, Jens og mig, var sŒ vigtige g¾ster - bare fordi vi er wazungoer - og vi kender ikke engang personen. Det vil sige Mikkel har kendt ham de sidste to mŒneder, men mig og Jens kendte ham overhovedet ikke, men sad alligevel pŒ stole i centrum, mens andre som sikkert var rigtig gode venner med ham, stod op i baggrunden. Og desuden har jeg det i forvejen sv¾rt ved, at vi som m¾nd sidder pŒ stole, fŒr serveret mad f¿rst, mens alle kvinderne sidder for sig selv klemt sammen nede pŒ jorden. Der er sŒ mange m¾rkelig mŒder tingene fungerer pŒ, pga. sŒdan nogle komplet latterlige ting som ¾re, og traditioner.

Dag 4 (Fd.: 11.03.09)

"We go now.". Mwajuma - vores mor - stikker hovedet ind efter morgenmad, p¾nt kl¾dt pŒ, og vi t¾nker, hvoor, skal vi hen? "to place.. Yesterday. To funeral.". Aha. Begravelse igen idag.
Igen en meget underlig oplevelse. Denne gang siger vi farvel til selve kisten, som skal pŒ rundrejse i landet, med smuk smuk afrikansk flerstemmigt sang, og taler, og pr¾stesnak. Men det medf¿rer ogsŒ meget mere grŒd og sorg end dagen f¿r, i forbindelse med afskeden til selve liget, og afrikanske kvinder skriger, og giver jo fuldst¾ndig slip pŒ alt, nŒr de gr¾der, og der intet mere hjertesk¾rende. Trist, trist. Men heller ikke (indskudt s¾tning fra Jens som lige skal med; "hvis gud var en porre, sŒ ville jeg v¾re hans f¿rstef¿dte s¿n") mere trist end det, for som sagt sŒ var det jo ikke en person mand som sŒdan kendte.
Senere pŒ aften, stikker Halfan - faderen i huset - sŒ hovedet ind, og siger at vi lige pludselig skal til Dar Es Salaam. Han vil gerne vise os byen, men vi pr¿ver at forklare ham, at vi har v¾ret i Dar Es Salaam, og at vi er tr¾tte. "Today is a good day!" insisterer han og siger at b¿rnene ogsŒ rigtig gerne vil have os med. Vi kigger ud og ser at hele familien er meget p¾nt kl¾dt pŒ, og tager sŒ selvf¿lgelig afsted. Det vi tror skal blive en kedelig rundvisning i Dar, fordi der bare ingen kommunikation er, nŒr det g¾lder ting de har planlagt for os, bliver istedet en super hyggelig aften, i en super fed have/bar-ting, lige ud til havet, med hyggelig afrikansk livemusik og l¾kker mad. "This is a really nice place!" siger vi til Halfan, hvortil han svarer "Why don't you want to go before?". Jamen du siger jo ingenting til os s¿de Halfan. Tossede afrikanere.