Efter at have siddet med saks og klorhexadin i alle de meget betændte sår man får af alle hundredevis af myggestik man får af at bruge sine vågne timer om natten og udenfor, tænkte jeg ville bruge tiden, alle de andre bruger på et eller andet nationalmuseum, på noget fornuftigt som at sidde i en stol med min computer, høretelefoner og en halvsmadret iPod, og skrive lidt ned om opholdet i dar es salaam. Efter en måneds uafhængig rejse på Zanzibar var det sgu mærkeligt ikke at skulle hjem, men at skulle videre til noget nyt igen, og pga. af afsked med nogle al for dejlige mennesker var der en masse hjemve de første dage. Men efter en god lang snak med Josefine, som var så dejlig at hun gerne ville bruge sin sidste nat i tanzania med mig, og efter at have fundet ud af hvad al min tid skal gå med de næste tre måneder går alting bedre. Skal bo i en lille slags begyndende forstad til Dar Es Salaam, ca en times kørsel der fra, kaldet kibaha. Her skal jeg arbejde på et education-center, og undervise, eller være med til at skabe "youthforums", hvor vi skal snakke om lokaldemokrati, og rettigheder indefor det samme.. sådan ca.. Har ikke rigtig nogen anelse om hvordan det kommer til at foregå, og har også fået meget frie hænder til at gøre hvad jeg finder behov for, men det er meget rart lige og have en idé om hvad det hele kommer til at handle om. Så bortset fra nogle småting (eller smŒting, hvad snakker jeg om. Bortset fra ¿jeblikke hvor verden er ved at bryde sammen, og jeg meget hellere vil v¾re hjemme hos det menneske jeg elsker allermest pŒ hele jorden, og som jeg savner mere end noget andet.. Og som sagt saa lige meget hvor meget jeg pr¿ver at give dig - og mig - en ordentlig afslutning, kan jeg ikke afslutte noget der har betydet sŒ meget for mig, og har givet mig sŒ meget, nŒr vi er pŒ to forskellige sider af kloden. Har slet ikke lyst til at afslutte noget! Undskyld! HŒber du forstŒr, og pŒ et tidspunkt tilgiver.) med mennesker jeg elsker i danmark, går alt jo meget godt, og jeg er blevet sikker på at de næste tre måneder af mit liv nok skal blive for fede.

Men det var bare lige en hurtig kedelig update fra et land, som på sin vis er det fedeste i verden, men som samtidig er et land hvor intet er fair, og hvor ingenting fungere.

Badai

Tilføjelse til den sidste kommentar (hvis formulering jeg vil lade Knud Vilby om:)) : "Ofte bliver man glad i Afrika, og det er et af de paradokser man som afrika-rejsende må forklarer, for tit er der langt bedre grunde til at blive trist. Så meget fattigdom og lidelse. Så mangelfuld udvikling trods bistand og store planer"..."Der er varme og venlighed - mange steder side om side med kynisme og kriminalitet."

Syntes lige det forklaret den tvetydige følelse meget godt :)