"I can't go home, it's not on my way" lyder det i ørene på vores protagonist, som efter tre dage i et lille, billigt, men ikke desto mindre hyggeligt hotel i en flække i området Lushoto, Tanzania, nu befinder sig på lidt mere vestlig grund. Det lille 5m2 rum er kun oplyst af en den lille skærm fra en iPod, da strømmen på backpackerhotellet han er indlogeret på lige er gået. TI(still)A. Han har egentlig heller ikke lyst til at gå hjem, men når nu man betaler for logiet, er det nu meget lækkert at kvaliteten minder lidt om Danmark, tænker han stille for sig selv, da rejsemakkeren ligger og sover på sengen ved siden af. Selv temperaturen er dalet et par grader, og den af regnen våde t-shirt minder ham på en måde også om hjem. Hjem, som på det seneste har haft den irreterrende vane at dukke uønsket op i hans drømme, og hive og trække i Savn så hun bliver større og større for hver dag. Men som han sidder der i sengen, med hovedetelefonerne på, har han faktisk ikke lyst til at gå hjem, om det så var på vejen, og Savn er blevet en smule mindre. Han ser egentlig kun frem til en uge på et fedt hotel, endda med noget at tage sig til. Om lidt vil han gå op restauranten med udsigt til Kilimanjaro, og starte på dispositionen, til den rapport ham og vennen skal skrive den forløbende uge. Lydløst tager han sin laptop op af tasken ved siden af sengen. Han åbner den og kigger op i hjørnet, hvor det lille batteri ikke har andet end en lille rød streg i sig. Ingen strøm, ingen arbejde. Han åbner et dokument og skriver noget ned hurtig, og lukker herefter opgivende skærmen ned. Den otte timer lange bustur, er efterhånden også ved at tage på ham, og en lille lur ville egentlig gøre ham godt. Han ligger iPod og laptop ned i tasken igen, og falder inden længe i søvn til den stille summen af liv fra Arushas gader.