I Indiana fik jeg tid til at se et par af mine venner, men desværre var de fleste enten flyttet væk for at gå på college eller arbejde. Heldigvis var min bedste veninde herovre stadig i byen.
Allerede lørdag d. 30., efter kun to dage i Indiana, så jeg Catheryn, men gode veninde, for første gang. Lige til at starte med var det lidt akavet, men det blev hurtigt ligesom i gamle dage, hvor vi kunne snakke om alting. Hun bor lige ud til en å, som udmunder i en sø lige ved en dæmning, og her gik vi flere turer. Senere tog vi ud at shoppe, og det ville have været en helt almindelig tøsetur, hvis ikke vi var kørt i en grøft på vejen hjem. Det havde regnet lidt, og i et skarpt sving gled bilen pludselig bare ud. Bagefter opdagede vi, at hendes ene baghjul var fladt, så mon ikke, at det havde noget med det at gøre. Der er desværre ikke særlig meget at lave i Goshen, Indiana, som er den lidt større by, som ligger tæt på Millersburg, hvor jeg boede. Man kan gå på den lokale cafe, The Eletrical Brew, kigge på de få forretninger der er, gå i biografen, bowle eller spise ude (det vrimler nemlig med restauranter). Mig og Catheryn lavede alt det på listen, undtaget at tage i biffen.

Udover Catheryn fik jeg kun set tre andre af mine gamle venner, men udover de første begynder vanskeligheder, kunne man slet ikke mærke, at der var gået 4 år siden at jeg sidst så dem. Jeg fik desværre ikke besøgt nogen på deres colleges, fordi de alle sammen lå omkring to timers kørsel væk, og det blev bare lidt for meget rejsetid, desværre. Det er ikke sådan, når offentlig transport er ikke eksisterende, og man derfor er afhængig af, at søde værtsforældre har tid til at køre en rundt.

Tiden i Indiana gik alt for hurtigt, og jeg ville ønske, at jeg havde haft tid, til at bruge lidt mere tid med mine gamle venner, men det må blive en anden god gang. Jeg ved, at jeg nok skal komme tilbage igen ikke alt for langt ude i fremtiden.