Profile
Blog
Photos
Videos
Hermed en Manali update!
Alle de snebjerge vi har misset rundt omkring har vi fået tifoldigt igen her i Manali. Allerede paa busturen fra Shimla hertil kunne vi i horisonten ane de majestaetiske bjerge der tårnede sig op. Det var en lang, men fantastisk smuk bustur, specielt til slut hvor man kørte langs floden i Kullu dalen langs gletchere og snetoppe. Vi brugte vores første dag paa at udforske byen og købe pashmina som området er kendt for. Om eftermiddagen tog vi til landsbyen Vashisht hvor der er udspring fra varme underjordiske kilder som folk bader og vasker tøj i. Vi gik ud af byen langs en natursti for at få et bedre udsyn til bjergene og fik øje paa et skilt henvisende til et vandfald. Efter et par kilometers gang gennem det smukke landskab stod vi midt i bjergene med udsyn til et vandfald højt højt oppe. Vi lånte en hundehvalp af nogle nepalesere som kunne guide os til toppen af det høje bjerg langs små smalle og stejle stier. Da den lille hund(Beasti) stoppede stod vi foran et kæmpe brusende vandfald med "indbygget" regnbue omkring. Vi tog tonsvis af billeder for det var bare så flot så flot :)
Næste dag tog vi en bus tilbage ned i Kullu dalen og tog på en super fed og vild riverrafting sammen med nogle inderbasser. Vi fik "forsædet" ligesom sidst og blev derfor ogsaa pænt våde og Alex tog sig tilmed en dukkert i det isnene bjergvand. Vi fik et lift til den lille by Bhuntar hvor vi tog en bus. Og hvilken bus?.. Inden vi tog afsted fra Danmark havde vi diskuteret hvordan vi ville transportere os i Indien og Alexander havde krævet at han ville rejse som inderne gør det hvilket efter hans mening inkluderede geder paa skødet og sidde så fastklemt at man knap kunne bevæge sig. Og denne dag skulle ønsket gå i opfyldelse! Der var knap nok plads til os (og Alex' ben) i bussen, bræk beklaedte smukt ydersiden og konduktoeren havde som altid en anden opfattelse af hvor mange der kunne klemmes ind. Da bussen er blevet så fyldt at vi ikke længere kan fortryde og stikke af gør geden selvfoelgelig sin entre og går direkte hen til Alexanders skød og lægger hovedet tilrette!!! Vi græd af grin næten hele turen til vi stod af i den lille by Jari som ligger ca. midt i den smukke Parvati Valley. Byen var ikke noget særligt, men vi så massevis af vildtgroende hampplanter og fik en kop chai og en sludder med de lokale. Vi mødte tilmed en turbanmand der kunne tale tysk og ville have os med på ladet af en lastbil ind i bjergene og fristede som vi var takkede vi pænt "nein danke" og snuppede et par brækbusser tilbage til Manali!
Endnu en dag i transportens navn ventede os næste morgen hvor vi stod paa en minibus der koerte os til Rohtang passet som ligger 4000 meter over vandoverfladen og paa vejen mod Leh. Det var en utrolig smuk tur med snebjerge hvorend øjet rakte og det var en surrealistisk oplevelse pludselig at stå med sne til anklerne på toppen. Det kom vist ogsaa lidt bag på Sally der havde valgt at tage sandaler på og pludselig ikke kunne mærke sine tæer. Det var vildt underholdende at se inderne boltre sig i det første sne de nogensinde havde set og begive sig i kamp med ski ned af de sjappede bakker med støttepaedergok på sidelinien...
Næste dag trængte vi til noget fysisk aktivitet efter alle de transportdage og lejede derfor to mountainbikes og kørte 26km, 13 op af de stejle bjerge og 13 nedad i susrende fart. Turen var rettet mod Solang Valley som om vinteren er et skisports sted og nu om sommeren fyldes med ponys, paragliding, cafe telte og zorbing bolde. Det var en SINDSYG hård tur derop, man kunne godt mørke at de indiske curries har sat sig på sidebenene og vi brugte næsten 4 timer på opstigningen svedene og lidene (Sally troede lidt at hun skulle dø flere gange).. I dalen fik Alexander sig en snorretur ned af en af bakkerne i en gigantisk oppustelig bold (zorbing). Herefter hoppede vi på vores bikes og for at gøre det lidt mere actionpaked begynte det ogsaa at regne paa turen hjem, der ikke tog mere end en time.
I dag har vi saa en shoppe/slap af-dag før vi i aften tager natbussen til Dharamsala (Mc Leod Ganj), hvilket nok bliver et helvede i disse svingende bjergveje! :D
Vi håber på at faa updateret vores blog en sidste gang i Mc Leod Ganj, men så er det ogsaa slut med det pjat! Vi gider ikke, men kommer jo hjem den 2. juni. Nu vil vi ud i solen og nyde Manali. HEPS (og munch.. Can't stop munching!)!
- comments
Susie Hej I globetrotter! Som sædvanlig dejlig læsning, billeder toner frem på nethinden, nærmest også duften/lugten af kold tynd luft i bjergene og svedig luft af overfyldte busser. Tihi- hvad man ikke kommer ud for, når man har dyretække!:-) Nu ønsker vi jer god videre færd, nyd den sidste tid! I er gode til at opleve og der bydes sikkert på mere inden turen hjem. Vi GLÆDER os til at se jer, høre, se billeder og bare ha' jer herhjemme igen!Kys Mor Susie
lasse og Co Hej Alexander og Sally Herligt, at jeg lige nåede at komme på inden I slutter bloggen af. Fantastiske oplevelser I har haft. Glæder os til at høre nærmere når I er hjemme igen. God Hjemtur og pas godt på jer selv. De bedste hilsner lasse
Trygve fra Goa Hej S&A Håber i har det godt, er lige kommet hjem for 6 dage siden. Danmark er et mærkeligt land, no need to go home :D Fedt igen at i blev en måned mere, jeg er bare på Bornholm og nyder solen og gamle venner, det er sgu ok.