Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod dejlige fredfyldte Pushkar og tag med bussen til Jodhpur - den blå by, med Rajasthans bedste lassis! Og ja, Jodphur var mere blå end Jaipur er lyserød, men vi var nu stadig lidt skuffede. Vi endte med kun at bruge godt to dage der, da byen ikke helt var noget for os. Måske især når man kommer fra lille Pushkar, og nogen(sally) var også ramt ind i en mindre midtvejskrise og forbandede derfor de mange indere langt væk. Så er det jo ikke nemt at befinde sig i Jodhpur hvor det eneste inderne siger(råber) til en er HALLO!
Vi havde dog også nogle ret sjove og interessante oplevelser der gør byen værd at huske på. Glemmer aldrig synet af richshaw mænd der bogstavelig talt kæmper med næb og klør for at få din opmærksomhed lige som du skal til og ud af bussen. Det er altid lidt vildt naar man ankommer med bus et nyt sted, men her hejste de sig op i armene og stak hovedet ind af vinduerne allerede foer bussen var stoppet, og trak hinanden i haaret for at komme til. Naar man kiggede ud af bagruden og saa 20 richshaws eller flere holde bag ved bussen, vidste man at det ikke ville blive nemt at slippe afsted UDEN en richshaw. Vi flygtede væk fra vejen imens vi blev forfulgt af en større gruppe mænd der flåede i os og vores tasker fra alle sider og det var umuligt at få ørenlyd. Derudover kørte nogle tilmed i deres richshaws ved siden af os, saa vi søgte tilflugt i en offentlig bygning for at få noget ro. Efter at have underholdt inderne inde i bygningen blot ved vores tilstedeværelse prøvede vi at snige os uset ud igen. Men forgæves. Der var stadig tre tålmodige chauffører tilbage og til sidst blev vi da også overtalt.
På vores hostel næste morgen kom vores tjener pludselig midt i morgenmaden med et avis udklip. "You, You?" Og ja, der var jo så selvfølgelig et billede af alex og sally omringet af richshaw mænd i Rajasthan Times! (vi har udklippet med hjem)
Samme dag så vi det imponerende fort i Jodhpur hvorfra der var den flotteste udsigt ud over byen, og selvom vi efterhaanden havde set en del Paladser og fort var det en rigtig god oplevelse.
Dagen efter tog vi til Udaipur. Den romantiske James Bond-by der lå som en oase i ørkenen omgivet af enorme bjerge. Forstaeligt nok var vores hoveder ved at være godt rundtossede efter en måneds nonstop oplevelser, så vi besluttede os for at tage den lidt mere med ro i Udaipur, hvilket vi selvfoelgelig ikke kunne holde.
Vi besoegte det flotte City Palace, og gik 5 kilometer op af et enormt bjerg for at se solnedgangen fra Monsoon Paladset (som også er med i James Bond filmen). Ellers bedrev vi bare tiden og gik rundt i byens gader og nød byens utalllige rooftoprestauranter og den lækre udsigt ud over soen. En aften benyttede vi os af tilbuddet fra en af de mange reatauranter der viser James Bond, Octap**** til maden og vi nød en ulovlig øl forklædt i en tekande. Noget man oplever mange steder da der ikke er særlig mange reatauranter som har tilladelse til at servere alkohol, men de ved jo godt at det er det turisterne vil have, så de kommer altså op med alverdens påfund for ikke at blive opdaget. Som regel hedder det "Special tea" på regningen bagefter eller ogsaa bare noget vollapyk.
Nu er vi i Mount Abu, Rajasthans eneste Hill station, hvad det så end betyder? Byen er meget lille og er ikke noget særligt. Inderne bruger Mt. Abu som deres feriested, da naturen er fantastisk smuk og byen i sig selv er meget rolig og afslappet. I morges var vi på en trekkingtur i bjergene omkring byen og besteg et bjerg hvis spids er 1500 meter over jordoverfladen. Det var en utrolig flot og ogsaa lidt grænseoverskridende oplevelse da vi nogle gange skulle klatre op af mindre bjergsider uden sikkerhedsline, selvfølgelig.
Efter halvanden dag i byen er Mount Abu ogsaa set, så i morgen drager vi videre mod Ahmedabad som er et naturligt stop paa vejen mod Mombai hvor Alexanders karriere ligger og venter på ham i Bollywood.
- comments
Susie Hej Sally og Alexander! Hvor er det skønt at læse jers beretning og jeg må tilstå, jeg grinte højlydt, for selv om det er længe siden, kan jeg pludselig huske det så tydeligt. En af Nandos kommetarer, var også, når vi sad med nogle anmasende indere- hvor sjovt er det lige, at bruge en aften på en flok indere med et ordforråd på 10 gloser.... svede og kun tænke på, hvornår man kan slippe fra dem!!! Alligevel sporer jeg en tilfredshed og gode oplevelser og ønsker jeg god videre færd. Starter på Mosegalleriet i dag, det bliver hyg. C+L er i tyskland på ski, besøge Bastian og Sandra og Christian. Foråret er så småt ved at være her på vore breddegrader - gud være lovet - så fedt er sne heller ikke! 10000000 kys og kram mor Susie
Jørgen og Anna Kære Alexander og Sally Det er utroligt spændende at høre om jeres rejse specielt fordi vi også elsker Indien. Vi skriver senere noget mere. Vi har en gammel veninde på min alder der bor i Tamil Nadu hun er et meget sødt menneske, bor for sig selv i et lille hus i byen Tiruchy. Hvis i skal til Sydindien kunne i måske tænke jer at besøge hende. Hun har hjertet med sig, men jeg ved ikke om hun har plads til at i kan overnatte, men hun finder en udvej. Jeg har kendt hende siden 1967 og hun har været på besøg hos os to gange. Skriv lige om det er noget i kunne tænke jer. Der er også projektet i Madras startet af danskere, hvor jeg arbejdede i halvandet år, måske var det intrerssant for jer at besøge. Kærlig hilsen Jørgen og Anna
Susie Hej Sally og Alexander! Så er mor her igen...hvor bliver I dog af....glader mig til nye input fra jers rejse. I denne digitale tid har man sgu ikke meget fred, så I skal ikke føle jer presset, det er bare så skønt at læse om jers oplevelser. Nå, men jeg får kontrakt på værelse om få dage og måske flytter vi nogle ting allerede i påsken, så er de i hus og du kan bare gå i gang med indretning, når du kommer hjem. C+L kommer hjem i dag og L har fødselsdag! Hyg og knus, kys mor