Profile
Blog
Photos
Videos
I toget fra Varanasi til Delhi mødte vi en mand der ejede 3 skoler i Delhi og fortalte mange gode historier om Ghandi, succeshistorier om andre indere og om sig selv. Han var ret glad for Alexander og ret ligeglad med Sally, hvilket jo er ret normalt i Indien; enten er man som kvinde mere interessant end man ønsker at være eller også er man usynlig. Han var overbevist om at vi ejede Vestas uanset hvordan vi forsøgte at fortælle ham det, og han ville meget gerne komme til Danmark og bo under et træ! Hyggelig faetter... Vi havde et kort stop i Delhi hvor vi stødte ind i de danske Hampi-piger (de danskere vi moedte i Hampi) og tog saa et ultra luksustog med AC og mad til Amritsar.
I Amritsar ligger The Golden Temple, som hvert år tiltrækker over 50 milioner pilgrimme fra hele verden. Det er Sikhernes helligste tempel (dem der bærer store turbanner og knive og ikke må klippe deres skæg og hår). Når man træder ind af indgangen ser man det gyldne tempel flydende midt i en kuntig sø/pool. Templet var dækket med 750 kg guld og omkring templet badede pilgrimme og lavede religiøse ritualer i vandet. Rundt om søn sad der pilgrimme i små båse/bure og læste i den samme hellige bog hele dagen og folk kom hen foran deres bur og tilbad dem. Templet var smukt og facinerende, men det mest interessante var dog for os at se hvordan de huser og hver dag bespiser omkring 70.000 mennesker om dagen. Maden blev produceret af 100% frivillig arbejdskraft og det var vildt facinerende at gå rundt og kigge på de mange frivillige der kom og hjalp med at skære grøntsager, bage chappatis og vaske op. Vi bidrog også selv med at bage chappatis på samlebånd og fik os en hyggelig stund, samt chai med de andre indere. Ved ikke hvor meget gavn vi var til eftersom vi var de eneste der bagte brød mens en flok indere sad og kiggede paa os og tog billeder :) Bagefter var vi med til fællesspisning og sad i en kæmpe sal på rad og række, hvilket var en spændende oplevelse. Sikherne har en filosofi der hedder at alle uanset religion, kaste og nationalitet er velkomne til at komme og spise gratis mad i deres templer -det kunne vi godt lære noget af derhjemme! Vi så en kedelig park med skudhuller i murerne efter et engelsk angreb mod sikherne og tog om aftenen ud til den Pakitanske grænse og så Borderceremoni. Det mindede om et fodboldstadion, der var delt op på midten med store gitre på grænsen mellem de to lande. Det var en meget syret oplevelse. Ceremonien er tiltængt at være en venskabelig akt, der skulle symbolisre (ikke ekstisterende) respekt og harmoni mellem de to lande. Men det var i virkeligheden en patriotisk ordkrig uden megen venskab i luften. Man kunne nærmest se hvordan deres kropssprog skreg af væmmelse over hinanden. Vi følte næsten at vi deltog i en stor gruppemobning da indiens side af grænsen var proppet med patriotiske indere med indiske flag som skreg "Hindustan Sindabad (indien længe leve", mens Pakitans side var næsten tom og noget mindre højtråbende. De indiske grænsevagter lavede et gå-show uden lige, med kæmpe skidt med benene helt op omkring ørerne og det var vældig underholdende i sig selv.
Herefter tog vi til Chandigarh, Punjabs hovedstad. Byen er kun 50 år gammel og arkitekttegnet, så den var meget lige og ren. Vi kom egentlig for at besøge vores indiske familie vi mødte i Kerala, men de var flyttet, så vi så bare "Fantacy Rock Garden", som mindede om en blanding af Gaudi og Djurssommerland! Efter et kort visit smuttede vi med den bumlende lokalbus til Haridwar. Her blev vi snydt så det basker både af bussen, hotellet og rigshawmanden og der var endda kæmpe kakelakker på badeværelset! Vi flygtede derfor tidligt næste morgen til Risikesh hvor vi er nu og dyrker så meget yoga at vi knap nok kan gå. Nu går vi hjem og sover!!
Yoga-namaste fra yoga freaksne
- comments
Susie Hej Sally og Alexander. Godt nyt og spændende læsning. I får da oplevet lidt af hvert. Jeres fællesspisning i templet, minder om den artikel jeg referede om fra Delhi, så der kan I sikkert også få lov til at bage og få et måltid! Har lige været på Mols til fernisering og den årlige overnatning i Fiskerhuset, det er bare en god totaloplevelse. Det er som sædvanlig en fantastisk udstilling. Var barnepige i går for Mattis, mens mor og far var i byen og slå til søren. Det var skønt, han var bare vild med farmor lige fra hun kom og igen kl 6.oo hvor han slog gluggerne op! og det var farmor også!! Nu må jeg ha en lille lur, skal til Silkeborg og se noget breakedance sammen med C,Liv,Lise.Hvor går turen hen nu?Kommer I mon til Daramsalla?God videre tur,glæder mig til snart at kramme dig-knus til jer begge, kys mor:-)
Store svin Hej søs'er og Alex the great. lang tid siden. det lyder vel nok spændende alt det i oplever, føler næsten jegselv er med. nu nærmer tiden sig jo hvor vi skal ses igen, og i kan tro jeg glæder mig. Mattis er blevet en stor dreng, og han fare rundt og laver lyde som en anden lastbil, tror han er lidt forvirrede, for vis man spørger ham hvad en ko, gris eller hest siger, så siger han øf, øf. men spørger man ham hvad en bjørn siger så siger han hVAAR. mega sjovt. Knus og dejlige varme tanker har fra regn våde Århus.