Profile
Blog
Photos
Videos
Første nat i Prag
Togturen, og ikke mindst mødet med Prag, forløb ganske udramatisk. Vi ankom endda 10 minutter før tid! Der er ingen tvivl om, at vi ankom til en by, hvor tourisme er en del af dagligdagen. Det første vi fik øje på, da vi ankom var en touristinformation - vi var to glade danskere! Vi hævede Czk (vi har tilfældigvis lige valgt to lande i streg, som bevarer deres egen mønt.), hoppede på en metro, og fandt forholdsvist hurtigt hen til vores hostel. Første nat sov vi sammen med et par fra Canada, som var vældig snaksagelige. De opfordrede os til at tage på en tour til koncentrationslejren Terezïn - en times kørsel fra Prag.
1. dag
Den UDSØGTE morgenmad - en sandwich med smør, ost, en tomat (?), en syltede agurk (????) med juice, kaffe, the, og choko pops. Vores sidemand sad og spiste lime, med æg og the i en skål - vi mådte begge styre os for ikke at betragte ham med det forundrende blik. Vi tog først en spadsertur langs Prags unikke gader - smukt, smukt, smukt. Pludselig kommer en mand springende ud med en reklame for et chokolade museum. Det evige spørgsmål blev stilt: Hvor er I fra??? Der ringende en klokke hos den lille mand, da svaret lød på Danmark.. Han sagde: "aaaah.... Billig danske butik.. OG.... Medina!!!! Og KIM LARSEN... Og Helle Thorning (hvortil han vendte tommelfingeren nedad)" Haha!
Vi fulgte derefter turtleduernes råd, og tog hen til mødestedet for turen til Terezin, hvor vi drog afsted kl. 12:00 i selskab med et amerikansk par, to amerikanske piger og den uforstående kvinde fra Canada. Guiden var selv fra Australien, men har været bosat i Prag de sidste tyve år - flinke dame! Hun var utrolig grundig, og meget omhyggelig med at gøre sig forståelig, hvilket var yderst behageligt for os! Togturen var fantastisk med udsigt over en flod og bakker. Selve turen, var præcis den samme, som jøderne kom ud på, da de blev transportet til byen.
Vi ankom til en lille revne, med ældre faverige bygninger. Byen er opkaldt efter Maria Theresa, og skulle egentlig være et fort i en krig tilbage i 1700-tallet, men i 2. Verdenskrig overtog nazisterne styringen med henblik på, at byens befolkning kun skulle bestå af jøder. Dermed blev det en ghettoby, hvor jøderne blev fragtet til med troen på, at det var et sikkert sted. Dét de ikke vidste var, at de skulle bygge selve koncentrationslejren og et krematorie. Størstedelen af disse fangere kom fra det kreative og politiske miljø, hvilket også satte sine spor på det daglige liv. Der blev opført teaterstykket, politiske taler, hemmelige skoler for børnene, koncerter m.m. Dette var selvfølgelig for at etablere en "normal" tilværelse, da de ikke vidste hvad nazisternes planer var. Koncentrationslejren blev som sagt bygget af jøderne selv, og lidt efter lidt forsvandt flere og flere af den jødiske befolkning. De arbejdsomme blev sendt til Auschwitz, og andre koncentrationslejren, mens størstedelen døde i Terezin's koncentrationslejr. Vi så en film, hvor der blev omridsede at så og så mange ankom i f.eks. 1942, og et antal mellem 0 og 5 overlevede.
Det var en meget kort resume, af det lange fordrag vi fik af guiden. Vi blev vist rundt i byen, ind i selve koncentrationslejren og krematoriet. Derudover så vi et museum, som var lavet til ære for de omkomne børn. Vi læste deres dagbøger, breve og så deres tegninger. Der er ingen tvivl om, at det var en mindeværdig og skræmmende oplevelse. Det var ikke blot en koncentrationslejr, men en hel by, hvor det udadtil så ud til, at jøderne levede en fuldstændig normal tilværelse. Guiden fortalte, hvordan Røde Kors kom på besøg, og spurgte en ældre dame, hvordan hun havde det i byen, hvortil hun svarede: kig Jer omkring, kig Jer omkring! I rapporten nedskrev de, at jøderne tydeligvis havde fine forhold......
Byen i dag bor der ca. 3000 mennesker i byen, og den bærer selvfølgelig stadigvæk præg af, at koncentrationslejren, krematoriet, museumerne og de jødiske gravsteder ligger midt inde i centrum. Det virker helt absurd, og som guiden også sagde: I aner ikke, hvor mange som spørger mig - hvordan kan de bo i byen? Det virkede helt malplaceret! Det er uden tvivl en smuk by, med favrige og ældre bygninger, men samtidig er byen indskæret af en mur, som nazisterne byggede. Derudover løber den gamle jernbane, som fragtede jøderne til byen, tværs igennem byen. Det emmer af en dyb tragedie!
Selve frokosten var på den lokale, og jeg må understrege, lokale pub - oversat på dansk hed pubben de rygende bedstefædre..... Hver dag samles ældre mænd for at kæderyge på pubben dagen lang. Jeg tror ikke, at jeg behøver at nævne hvordan det stank? ;-). Menuen var stegt kylling med kartofler, og servicen var "helt i top". Målet for servitricen var: I skal videre, og derfor tager jeg af bordet selvom jeg (AK) ikke var færdig!!!! Vi var begge to ret forgrint af oplevelsen, og det var lidt fedt at smage lidt af lokalsamfundet!
Vi ankom til hovedbanegården klokken godt 19:00, så dagen havde været lang, men uden tvivl en tur på opleveren! En oplevelse, som vi lige måtte sluge med en evaluering over et italiensk måltid i hjertet af Prag. Zandra fik sig dog en kold lasagne, hvilket hun selvfølgelig valgte at reklamere over, hvorefter tallerkenen bliver fjernet. Den selvsamme tallerken OG lasagne vendte tilbage til Zandra, hvilket sender et RET klart signal. Mon ikke lasagnen lige fik 5 minutter i mikroovnen?!?!?! ;-). Vi gav dog restauranten en chance for en comeback ved at bestille en kaffe med is. Bum bum..... Vi fandt bare aldrig isen, og det var istedet kold kaffe. Jo jo.... Selve prisen for et måltid i Prag er jo MEGET billigt, men lige den aften var kvaliteten altså heller ikke den bedste!
Da vi vente tilbage til vores hostel, havde vi lige et sidste punkt på programmet: booke et værelse i Wien. Det punkt fejlede, da ALLE former for vandrehjem, bed and breakfast og hostels var booket. Det gav og to muligheder: vælge en anden by i Østrig eller drage direkte Innsbruk - den måtte vi lige sove på!
Dag 2.
Først og fremmest fik vi valgt en fuldstændig random by i Østrig: Linz.... Det eneste vi ved er, at Linz er den 3. største by i Østrig! Vi har booket et værelse, og drager afsted i morgen. Vejret var herligt, men det var situationen på vores hostel ikke. AKs høreapparat gik i stykker..... Først og fremmest tak til indsatsstyrken derhjemme. Der blev hurtigt uddelegerede arbejdsopgaver (trods afstanden) til både mor Brigit, far Asger og AK og Zandra! Vi tog på tur til en lille butik, som sælger og reparere høreapparater i håb om, at de kunne fikse det. De henviste os til selve firmaet Widex, som er mærket på mit høreapparat. Vi drog ENDNU længere væk, gik en del kilometer, og fandt selve klinikken Widex. De talte ikke engelsk, og derfor måtte Zandra træde til og brillierer på tysk. Egentlig havde de ikke tid til at lave det, men under omstændighederne (vi skal videre i morgen, og jeg kan ikke klare mig uden), så skulle vi komme tilbage om to timer, og så ville de forsøge at ordne det.
Dér stod vi.... I en lille revne... Skrupsultne og svedige.... Vi fandt os en lokal pub (igen), hvor kæderygerne også havde slået sig ned. Vi bestilte et kæmpe måltid: hot wings med pommes og chili sauce. HAPS MMMH.... Så kom der også et skærebræt med et overflod af hot wings og en MEGET lille portion salat. Det røg ned. Det røg i den grad ned, og hold op det var godt! Tiden gik stærkt, og vi vente tilbage til klinikken, hvor de på mirakuløs vis havde ordnet mit høreapparat. Jeg var et glad menneske!!!!!!
Vi vendte tilbage til midtbyen, hvor vi handlede ind til madpakken i morgen, hvor vi skal med tog til Linz. Turen tager ca. 4 timer, så det bliver jo en nem sag! Dernæst måtte vi simpelthen tilbage og skifte tøj. Vejret svarede til højsommer i Danmark. Puhadada! Derefter tog vi hen til Carlsbroen, og videre over på den anden side, hvor det var vældig stejlt, men gudesmukt! Vi gik op ad adskillige trapper for, at kunne se ud over hele byen. Efter at have taget alle de traditionelle touristbilleder ;-), placerede vi os foran et slags slot og sludrede. Efter at have nydt udsigten, og konstateret at livet er herligt, fandt vi en lækker restaurant. Vi bestilte en omgang pasta og drinken: long island ice tea. En god måde at tage afsked med Prag på! Forhåbentlig på gensyn!
Vi sender varme tanker til Danmark, og håber I har det godt! Næste opdatering er fra Linz, og vi er spændte!!!
- comments
Maria Bloch Det lyder til at Prag har været en noget mere behagelig destination end det kære Polen. Godt at I fik en positiv oplevelse, og derudover lyder det til, at Jeres besøg i koncentrasionslejren var en stor oplevelse. Tænk sig at sådan noget virkelig er sket. Håber I har fået brugt Jeres kamera flittigt. Tanker herfra
Anja Hold da op, jeg troede at i fik repareret høreapperatet i Østrig og ikke i Prag. Det var da bare flot klaret af jer;). Hanne og Arne er kommet hjem fra USA, det var en god tur. Husk den spanske rideskole i Wien skulle jeg hilse fra dem og sige...Morfar spørger om i har set broen innsbrucke ? Knus Mutti.
Lola Lind Elkjær Hej Zandre og AK. Det er jo herligt, som man møder hjælpsomme og empatiske mennesker over hele den store klode. Man modtager også det man selv udtrykker fra andre mennesker - var vist iige i det filosofiske hjørne et øjeblik. Men det var da bare så herligt, at læse, at i fandt ud af at redde AK - med hjælp. Og Prag - ja det er en herlig by. Men det lyder til at have været en hård oplevelse med kon. lejren - uha, jeg havde nok gået og små tudet det meste af vejen. Det er så grusomt hvordan vi mennesker også behandler og har behandlet hinanden. Men nu til noget andet: Ærgeligt at i ikke fandt den lille mexi restaurent, der lå på den gamle side af Karlsbroen. De lavede fantastisk mexi mad da Kenneth og jeg var forbi years ago. Til gengæld var det også i Prag vi fik tømt bilen af tyveknægte - og de tog alt: Danske biblioteksbøger, dyner, ungernes playstation, spil, vores vasketøj - aghhh og alt det rene, smykker og cdeer. Alt kunne bruges. Og jeg fattede slet ikke, at bilen var helt helt tom - siden har vi ikke været i Prag. Men dejlig by og dejlig øl trods alt. Knus Lola.