Dag 1.

Det var en laaaang tur vi skulle ud på, for at komme til Barcelona. Mere præcist 11 timer i tog med to skift undervejs. Alt gik planmæssigt og smertefrit indtil anden gang, vi skulle skifte. To tog afgik fra samme spor, og vi kom til at gå ind i det forkerte. Arh! Vi måtte skynde os ud igen, og havde lige ét minut til at løbe alt hvad remmer og tøjler kunne trække for at nå det rigtige tog. Stress i livet! Men vi nåede det! Vel ankommet til hovedbanegården fandt vi metroen, og derefter hen til vores nye bosted. Stedet hedder Mambo Tango - og det er super fedt! Søde mennesker, godt værelse, fine senge og tilmed er det super rent. Køkken/fællesområdet er kanon og hyggeligt indrettet. Og stedet ligger lige i centrum. Vi er mere end tilfredse!

Vi ankom ret sendt den første dag - mere præcist kl. 22.30, så intet under, at vi var total udkørte. Vi fik en cola og faldt i snak med vores nye værelseskammerater, hvorefter vi gik ud som to lys, da klokken var over midnat. Det blev dog en lidt urolig nattesøvn af flere grunde.... AK døjer med ondt i halsen og hoste. Virkelig træls for hende, så hun vågnede naturligvis konstant. Derudover er der to personer i rummet som SNORKER af pommeren til. Det er virkelig belastende, for man kan ikke abstrahere fra det, når man først har hørt det. Den vældige snorken fra en ældre kvinde resulterede i, at Zandra stod op og gik hen og rystede hendes seng. Da hjalp da også. Indtil svenskeren på den anden side gik i gang. Suk... Der blev virkelig trukket torsk i land!

Ved 9.30 tiden stod vi op, knap så udhvilede, men tilgengæld hunde sultne! Da alt vi har er nogle grønne bananer og en flaske ketchup, måtte vi sætte kursen mod et supermarked for at få købt ind. Efter en god og solid morgenmad gik vi ud for at udforske Barcelona. Vi nåede hen til ramblaen - en mega lang gade fyldt med alverdens butikker og byliv. Man kunne få meget tid til at gå med bare og tulle rundt og kigge. AK fik da også lige deja vu til hendes studietur flere gange: "Aj!! Den bar har været inde på!", "Jeg sad på den McD en dag, jeg havde MEGA tømmermænd!" Haha. Derudover blev vi stoppet af en spansker. Han ville hyre os til at stå foran hans bar/restaurant og trække kunder ind. Tilgengæld kunne vi få en drink eller noget at spise. Eftersom vi ikke lige syntes, at vi ville bruge dagen på at være lokkemad, sagde vi pænt nej tak, og fortsatte ned af Barcelona's hyggelige små gyder ;-) Efter en kæmpe stor og tiltrængt caffé latte var det ved at blive aften (og spisetid) og vi gik mod Mambo Tango igen. Her fik vi lavet noget lækker aftensmad og snakket med vores værelseskammerater, hvorefter vi omsider gik til køjs.

Dag 2.

I dag vandrede vi hele vejen ned til Park Guell. Det er en kæmpe stor park, der er opført af Gandi. Vi gik hele vejen derhen fra hostellet, hvilket vil sige, at det var noget af en gåtur, vi kom ud på. Heldigvis gjorde det ikke så meget, for vi holdte nogle små pauser undervejs, og kunne jo samtidig få andre dele af Barcelona at se imens. Sidst på eftermiddagen nåede vi omsider parken, som imponerede med sin flotte akkitektur. Der var dog heller ikke tvivl om, at dette her er en magnet for turisterne. Der var prop fyldt med mennesker, der ligesom os, var kommet for at gå rundt og nyde omgivelserne. Selve parken mindede lidt om en botanisk have med alle palmer og planterne, men derudover var der også mulighed for at vandre op af nogle rigtige stejle trapper, der førte en op til toppen, hvor man havde det smukkeste syn ud over Barcelona by.
Da klokken var blevet omkring 17.30 satte vi kursen mod hostellet igen - denne gang med metro, da vi bare ikke lige orkede den lange tur tilbage. Vi fik slappet lidt af da vi kom tilbage, samt fik styr på vores næste stop, hvor turen går til Toulouse i Frankrig. Vi tager det som et mellemstop inden Paris. Efterfølgende skiftede vi til pænt tøj og gik mod ramblaen for at finde en restaurant, hvor vi kunne spise spaniens berømte ret: Tapas! Vi slog os ned på et mindre sted, som virkede hyggeligt, og vi fik bestilt en masse forskellige retter: Kartofler, små mine peber, grøntsager i strimler, hvidløgsmarineret kylling, oliven (hvor AK fik lov at spise hele skålen selv), græsk salat, brucetta osv osv. Mmmh, det var virkelig lækkert! Tjeneren derinde var dog en lidt anderledes oplevelse... Han stormede rundt som en forvirret fårekylling, og gav os virkelig stress! Der var ingen tvivl om, at han bare ville have nogle kunder kørt igennem hurtigst muligt. Maden blev da også nærmet kastet ind på bordet, og da vi var færdige, gik der ikke to sek., for der var ryddet af og regningen var smidt. Hold da op! I ren protest blev vi siddende lidt længere for at drikke vores øl færdig. Hvad er det for noget, at jage rundt med sine gæster!?
Da vi var blevet trætte af se på den stressede spanioler gik vi ud i nattelivet. Vi bumpede ind på nogle forskellige barer, hvor vi fik en drink og to. Eller dvs. barer, der ikke var PROP fyldte mennesker, der så fodbold på storskærm. Der var åbenbart championsleage finale den aften!? Eftersom fodbold ikke liiiiiige er noget for AK og jeg, fandt vi da heldigvis også nogle hyggelige steder, hvor der var lidt mere ro. Første sted vi landede på var en hyggelig lille intim bar i en sidegade, der var indrettet med hyggelige møbler, gamle ting, skellethoveder og levende lys. Vi nød en mojito og gik videre til næste sted: Bar Tequila, hvor vi mødte en rigtig sød mand fra Mexico! Han hed Humberto, var vældig flink og snakkesalig, og ville bestemt ikke have, at vi gik vores vej igen. Haha. Så vi blev og snakkede lidt med ham om alt mellem himmel og jord, indtil hans venner og ham gik mod ramblaen for at få lidt fuldemandsføde.
AK og jeg slentrede hjemad igen da klokken var blevet omkring 2. Som altid skal man selvfølgelig have noget indebords efter en bytur, og derfor gik Zandra i krig med at tilberede speglæg med grovbrød og tomat. Det var lige, hvad vi trængte til! Efterfølgende dumpede vi i seng, men blev hurtigt vækket af vores værelseskammerater, der også kom hjem fra en bytur. De mere eller mindre slæbte på en af drengene, som var blevet så fuld, at han havde tisset i bukserne. Ha ha ha. Han var helt væk, og de måtte bære ham op i køjesengen, hvor han bogstaveligt talt besvimede fuldstændig. Han skulle faktisk med et fly hjem om morgenen, hvilket han vist godt kunne opgive, eftersom han tilsyneladende var umulig at vække! ;-)

Adios Amigos.

Dag 3 + 4

Ikke nok med, at den fulde mand havde urineret i bukserne, så fik sengen også en tur. Dét er træls alligevel! Sådan begyndte vores tredje dag i Barcelona. Haha! Der gik lidt tid før vi fik hevet os selv op af sengen, men afsted kom vi! Efter byturen igår var vi lidt sløve i betrækket, så vi slentrede rundt i de stille gader i Barcelona. Butikkerne havde lukket, eftersom det jo var søndag, så vi slog os ned på en pub/restaurant. Besøget var nok nærmere et ophold, da vi egentlig fandt det ganske hyggeligt. Zandra fik skrevet et par postkort til den store familie, imens AK underholdte hende på bedste vis ;-).

Om aftenen landede vi på sofaen i selskab med de andre gæster. Vores hostel har et fantastisk udvalg af gode film, så vi fik hurtigt valgt aftenens første film: The Hangover! Det tiltrak en del af de andre gæster, og det var faktisk ret hyggeligt. Lidt surrealistisk pludselig at have en sofa, og en fladskærm foran sig. En film blev til tre film, og den sidste skulle vi måske have fravalgt! Filmen hedder "Taken" (Tak til Mette fra kir. amb som anbefalede den ;-)...). Den handler om to piger, som drager på interrail, og ender med at blive kidnappet. Zandras øjne var store som thekopper, men med en pude, og et par "uh" "AAAAH" og "Det tør jeg ikke at se!", så kom vi igennem filmen, som egentlig var meget god! Vi fik vist lige et par fif med på vejen!!!

Mandag morgen var første punkt på progammet at få fikset Zandras kamera. Objektivet var gået i stykker, og efter en evaluering med den tekniske fader, the one and only Jan Nørskov, måtte hun desværre investere i et nyt objektiv. Det er jo ikke billigt, nej. Det tog os fire butikker om at nå frem til den rette. Derudover måtte vi vente til efter siesta, som holdes mellem 13:00 og 16:00, så vi slog os selvfølgelig ned på Starbucks med kaffe og trøste-muffins. En bøde, et ødelagt høreapparat og et dødt objektiv. Vi bliver sku ruineret! ;-). Zandra fik fat i objektivet, og så er kameraet klar til vores, forhåbentlige, succesfulde cykeltur i morgen.

Efter jagten tog vi hen og handlede. Jeg gik hen efter et par varer, og da jeg vender tilbage til Zandra, står en nydelig, men ret slesk, fyr og forsørger at overtale os til at spise middag med ham.. Han ville åbenbart gerne lave middag til os, sammen med hans kinesiske ven, som lignede lidt en Gesiha! Vi takkede pænt nej, men han gav simpelthen ikke op. Han blev ved med, at vende tilbage med de mest vanvittige kommentarer. Tilsidst måtte vi flygte ind i den anden ende af supermarkedet, indtil de forsvandt. Haha!

I morgen er planen at stå tidligt op, hopper på en cykel, og vi skulle formentlig gerne nå og se OL-byen, Sagrada Familia og stranden. Forhåbentlig kan vi iføre os bikini, og slå os ned på stranden for en stund! Vi glæder os i hvert fald til en omgang "Tour de Spain", og endda uden doping!!

Dag 5 plus resten!

Ja I undrer Jer sikkert over det store pludselig tidsspring i vores blog, men for at det ikke skal være løgn, så er grunden simpelthen, at opladeren til computeren nu også er gået i stykker. Vi er virkelige heldige med vores teknologiske udstyr! Men jeg vil prøve at give Jer en nogenlunde struktureret beskrivelse af vores sidste dage i Barcelona! :-)

Vi nåede Barcelona rundt på cykel den efterfølgende dag, hvilket vi var rigtig rigtig glade for, at vi gjorde. Det var en super oplevelse! Vi lejede et par cykler ikke så langt fra vores hostel, og begav os først hen til "Sagrade Familia", som er en stor og prængede kirke opført af Gandhi. Den var dog pakket ind nogle steder pga. restaurering, men det var da stadigvæk muligt at se, hvor smuk den stod dér midt i en ganske almindelig gade i Barcelona med McD på det ene gadehjørne (sjov kontrast forøvrigt). Vejret var begyndt at blive lunere og med mere sol, så ved slog os ned i parken ved kirken og spiste frokost, som bestod af noget så dansk som rugbrød!!! Vi var simpelthen så lykkelige, da vi fandt det i vores lokale supermarked. Bagefter cyklede vi mod stranden, eller rettere sagt: vi prøvede, men endte faktisk i den modsatte retning. Det var dog ikke nogen skam, idet turen igennem byen var utrolig smuk. Vi cyklede på cykelstier langs vejen, hvor kæmpe bøgetræer stod indover, med fantastisk grøn udsigt på den ene side og trafikkens kaos på den anden. Smukt! Da det gik op for os, at vi var på vej i den forkerte retning, vendte vi om og kørte mod stranden. Det var en laaang cykeltur, men vi nåede derned og kunne cykle det meste af vejen langs promenaden. Undervejs fik vi da os også lige en is - vi kunne ikke stå for fristelsen ;-) Først på aftenen cyklede vi hjem igen, afleverede cyklerne og landede tilbage på hostellet, hvor vi fik tilberedt den læææækreste karryret med ris til. MUMS!

Onsdag skinnede solen pludselig fra en skyfri himmel, og vi var selvfølgelig fast besluttet på at udnytte det gode vejr og lave en strand-dag! Vi fik pakket en dejlig solid madpakke, og glædede os til at flade ud. Vi var dog ikke alene, eftersom en svensker fra hostellet gerne ville gøre os selskab... For at være helt ærlige, var vi faktisk ikke særlig vilde med ham, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle sige nej, så vi endte med at sige, at det måtte han selvfølgelig godt... Så brugte vi hele vejen ned til stranden med at snakke med ham, hvor han blev ved med at kommentere, at det var da også mærkeligt, at vi ikke kunne forstå svensk. Udover det, valgte han da også lige at nævne, at mange svenskere faktisk ikke syntes om danskere, men at han naturligvis ikke var én af dem. Vi snakkede om, hvor han havde været henne i verden, og på et tidspunkt nævner han så, at han engang hyggede sig med en pige på en strand, og at hans venner blev misundelige. HVORFOR skulle vi lige vide det, tænkte vi bare! Da vi så kom ned på stranden valgte han tilmed også at bruge halvdelen af Zandra's solcreme, idet han havde glemt sit eget. Gudskelov fik vi da lov til at få vores mad i fred. Det var egentlig en anelse belastende at ligge der på stranden med én, hvis selskab man bare helst ville være foruden, men idet han tydeligvis ingen situationsfornemmelse havde, prøvede vi bare at virke flinke. Det var da heller ikke den ringe elendighed for vi havde jo stadigvæk hinanden, og udover det kunne vi more os over omgivelserne. Ligesom på enhver anden populær strand er stranden i Barcelona selvfølgelig også prop fuld med sælgere, der prøver på at pådutte en diverse ting såsom skrammel og drikkevarer. "COOOOLA, FANTA, AQUA....", "MOJITOOOOO.... FRESH MOJITOOOO", "COCO, VERY FRESH COCO", "MASSAGE..." var bare nogle af de sætninger, som blev fyret af KONSTANT. AK var ved at gå ud af sit gode skind, og vi måtte begge to sige: "NOOOOO" mere end hundrede gange. Vi fandt det dog lidt morsomt at lave seancen om til en lille leg ved at se, hvem der først kunne få en sælger hen til sig ved bare at kigge på personen. Der gik selvfølgelig ikke mere end 2. sek fra at de havde set én, til at de stod ved kanten og vores håndklæder med alle deres varer i hånden. Så morsomt!

Sidst på eftermiddagen forsvandt svenskeren, og vi blev og hang ud indtil først på aftenen, hvor vi slentrede tilbage. Efter et hurtigt bad og en omgang pasta var vi klar til aftens festligheder nemlig: pub crawl!! Hostellet var arrangør af et event, som de fleste fra Mambo Tango skulle deltage i. Det betød selvfølgelig, at vi alle sammen var samlet i fællesrummet til snak, spil og druk inden vi skulle afsted, hvilket var skide sjovt! Selskabet bestod af 6 fyre, og to amerikanske piger. To af fyrene, som vi også delte værelse med, var brødre, og hold op de havde travlt med de klassiske scoretricks. Det var simpelthen så uheldigt, og det fik os til at omkomme af grin. De eneste to - Kyle og Chase. Chase sad og kørte sit ben op af AK's ben, imens blikket aldrig slap hende. Det blev faktisk så slemt, at AK's sidekammarat, Lance, måtte tilbyde hende, at bytte plads med ham. Hun tilbød dog istedet den slekse Chase, om han ikke ville over til hans ben og sidde. Han forstod godt hendes hint, og forsøgte sig på Zandra.. Derudover kunne Zandra ikke lade være, med at kommentere Kyles uheldige kulør, jeg siger bare skinnende pølse, svarede han: "Do you like me to be red... rrrrrraaaauw?" Senere på aftenen, da AK havde trukket sig fra den del af selskabet, måtte Zandra følge trop og få dem til at opgive ved at sige til Chase: "Du kan godt droppe de der replikker. Det fungerer ikke, ven!" S k u f f e l s e. Det stod skrevet i panden på ham. Øv, brothers. Øv!

Vi tog afsted mod den første pub omkring klokken elleve. Vi fik samlet en flok fra et andet hostel sammen undervejs, og stødte ind i en demonstration. Imens Zandra måtte høre på en ufattelig kedelig canadier snakke om økonomi og aktier, fik AK sammen med nogle andre spurgt en af demonstranterne, var de egentlig havde gang i. Det vidste sig, at de kæmpede for working rights. Jojo! Imellem tiden var det lykkedes Zandra at ryste kedsomheden af sig, og finde et lidt mere underholdende element i form af en australier! På den første pub gik snakken videre over en ny øl og vi fik lejet nogle utrolig modne lege såsom f.eks. "Jeg har aldrig..." Haha. Ved 2 tiden var vi efterhånden ved at blive ret godt berusede, og vi slentrede videre mod en club. Her blev der danset, drukket og sunget til den store guldmedalje. En fyr ved navn, John, forsøgte at charme sig ind på AK ved at købe drinks og komplementere hende, men hun måtte dog afvise hans lidt desperate jeg, selvom han da ikke var helt grim. Faktisk ligende han Orlando Bloom til forveksling. Da klokken var blevet omkring 5, fulgtes vi hjem med Lance, australieren Chris, og en anden fyr fra hostellet. Det var en sjov tur hjem, og der blev udvekslet meget fuldemandssnak.... Som altid melder sulten sin ankomst når man er fuld, og vi forsøgte desperat at finde noget at spise. Der var dog kun én mulighed - at købe en sandwich overfor hostellet. AK valgte en med ost, men blev ret skuffet over resultatet: tør brød med ulækker ost og olie. Efterfølgende besvimede vi af træthed i vores køjesenge efter en super god bytur!

Torsdag morgen havde vi det naturligvis IKKE særlig godt. Faktisk havde vi så mange tømmermænd og var så trætte, at det først lykkedes os at komme ud af køjen efter kl. 11. I zoombietilstand fik vi tøj på og spist noget morgenmad, inden vi drog mod stranden for at sove rusen ud. Denne gang var vi i ledtog med en tysker og brasilianer fra hostellet - bestemt bedre selskab end sidste gang!! ;-) AK og jeg var ikke meget værd. Faktisk lå vi bare og lignede to strandede hvaler, imens vi havde dødeligt ondt af os selv. Hvilket syn det ikke måtte have været! Sælgerne irriterede os mere end nogensinde - det sidste man har brug for, når man har en dunkende hovedpine er en mand, der står og råber: "MOOJIIIITOOO" ind i hovedet på én. Med Ipod´en godt proppet ind i ørene lagde vi os ned og drømte os ind i en verden uden larmende sælgere. Tilbage til virkeligheden igen vågner vi op til noget af et chokerende og uventet syn: To mænd med cowboyhatte, der vader op og ned af stranden iført... ingenting! Splitterkarl nøgen, og tilsyneladende hamrende ligeglade! Hold da op, tænkte vi, imens vi var ved at omkomme af grin. Tyskeren og brasilianeren forlod os tidligt, så vi traskede alene hjem sidst på eftermiddagen. Desværre var der ikke rigtig tid til at slappe af, idet vi var tvunget til at tage metroen hen til banegården, eftersom vi skulle til Toulouse den efterfølgende dag. Heldigvis ligger det ikke så langt væk, så vi tænkte, at det var hurtigt overstået. Ved blev dog RET lange i hovederne, da vi trak nummeret 700 til billetkøen og finder ud af, at der sådan ca. er 75 andre før os. Det tog os 45 lange tømmermænds minnutter på en bænk, før vi omsider kunne få vores billet, og komme hjem igen! ØV! AK stod for dagens aftenmåltid: En æggemad med rejer, agurk, salat og tomat. Det var klasse siger jeg Jer! Efterfølgende var der dømt filmaften med cola og popcorn sammen med vores andre tømmermænds ramte kammerater. Det var voldsomt hyggeligt og lige dét, vi havde brug for!

Fredag var vores sidste dag i Barcelona, og faktsisk var det en anelse vemodigt at skulle tage afsked med den dejlige by og vores fantastiske hostel. Vi har simpelthen haft et skønt ophold her, og har mødt de sødeste og sjoveste mennesker! Vi skulle med toget kl. 13, så formiddagen blev brugt på at pakke, smøre madpakke og ligge lidt billeder ud til vennerne på facebook. Vi måtte sige farvel til vores gode ven i receptionen, der bestemt syntes om os! Han sagde sågar, at han ville komme til at savne os. Hvor sweet. Vi kommer også til at savne ham - og Mango Tango! Nå, men en del byer i Europa kalder stadigvæk, og resten af eftermiddagen blev brugt på at nå vores næste stop: Frankrig og byen Toulouse. Turen tog ca. 5 timer, hvilket betød, at vi ankom omkring kl. 20.00. Vi besluttede os for allerede, at ordne billetten til Paris, og placerede os i billetkøen. Manden bag skranken siger da et eller andet uforståeligt til os på fransk, og vi svarer: "Sorry?". Han vælger så at svare meget konkret: "I don't speak english". Dét i sig selv var enormt ironisk, eftersom der over hans hoved var et stort fed skilt med ordene: "Internationale", derudover tænkte vi bare: "Hvorfor dælen arbejder du så på en banegård!?!". En anden dame kunne da heldigvis en smule af det engelske sprog, men informerede os tilgengæld om, at ALLE tog til Paris på mandag er booket, og det var umuligt at rejse den dag! Det viste sig dog kun at være den halve sandhed - realiteten var, at man behøvede en PLADSbillet, men dét i sig selv betød jo ikke, at det var umuligt. De er altså vansklige nogengange, de franskmænd dér. Vi fik vores billetter og var lettede indeni!

Efter et par stop med metro og en lille gåtur fandt vi vores næste hostel. Det er lidt noget andet end i Barcelona - man fornemmer ikke, at der er de store fester og farver her, men tilgengæld ligger det super centralt. Vi blev dog budt velkommen af en ældre tysktalende herre i underbukser - eller nærmere nosseklemmere! Vi stirrede godt nok lidt forskræmt, da han åbnede døren og lukkede os ind i værelset. Han virkede godt nok som en sær snegl. AK og jeg flygtede ud i byen for at finde noget at spise, da vi ikke rigtig havde fået andet at spise end en sandwich. Vi fandt en super hyggelig restaurant rundt om hjørnet, hvor man kunne få pizza. Yeah - lige hvad vi havde lyst til! Vi fik stukket et menukort i hånden, men selvfølgelig stod alting på fransk, hvilket betød, at det blev lidt af en gættekonkurrence, at finde ud af, hvilke indgredienser, der egentlig var på de forskellige pizzaer. Det lykkedes os da heldigvis at få bestilt to knaldgode, og vi blev uendelig mætte!

Over midnat traskede vi tilbage til vores halvnøgne roomie, der bestemt ikke var i godt humør! Han var tilsyneladende mere end utilfreds med, at vi kom vandrende ind, når han gerne ville sove. AK kom til at tænde lyset, hvorefter han lavede et mega suk og gik ud af døren, hvorefter han kom ind igen og sagde: "SCHLAFEN!!". Zandra gav ham the look, men han var åbenlyst ligeglad. Vi tænker begge to på, hvorfor man vælger at booke et hostel værelse, hvis man ikke kan klare, at folk går ud og ind. Så skulle han måske havde valgt et single-room istedet for............ Den sure tysker sagde ikke mere, men faldt ind i en dyb snorkende søvn, imens vi forgæves prøvede af falde i søvn.