Profile
Blog
Photos
Videos
1. dag
Vores vækkeur alamerede klokken 05:00 - ja føj! Vi havde ikke fået sovet særlig meget, men heldigvis havde vi pakket, og det eneste vi manglede var den store legende (madpakken). Vi tog med S-bahn indtil Haupbahnhof, hvorefter toget til Warszawa ankom lidt før 06:40. Toget var inddelt i små kabiner, som vi havde for os selv i de første par timer. Derefter kom en polsk herre ind og "holdte os ved selskab". Toget skulle ankomme på stationen i Warszawa klokken 12:15. Klokken nærmerede sig de tolv, men vi befandt os på ingen måde i nærheden af noget, som nogensinde kunne blive til hovedstaden Warszawa. Ødemark med skrald og huse som var halvvejs ved at falde sammen, var hvad vi så. Man kunne i hvert fald godt se, at det var fattigdommen der herskede i de områder. Derudover anede vi jo ikke, hvornår vi nærmede os Warszawa, og hvad der foregik, eftersom at alt information kun blev givet på polsk. Crewet ombord på toget kunne heller ikke snakke hverken engelsk eller tysk. Den polske herre forsøgte at berolige os: eine stunde warten... Ja ja.... En time blev til to... og pludselig var klokken 17:00, og forsinkelsen var nået de 5 timer!!!
Et godt eksempel på vores kommunikationsproblemer var, da Zandra skulle ud på de lille hus. Hun forsøgte sig både på tysk og engelsk: Is there a toilet here somewhere? Gibt es eine Toilte hier? Og damen var blank. Hvorefter Zandra prøver igen: WWWWWWCCCCCC???? Så ringede der alligevel en klokke, og Zandra fik besøgt det nydelige toilet de havde til rådighed. Jeg tør næsten ikke skrive, hvor mange pessimistiske udbryd og grimme skældsord vi fik fyrret af. Toget havde vigepligt, og kørte 30 km/t......... Vi snakker slow fox... Den polske herre kom også med en del gevaldige suk. Nu har vi lige pludselig ikke så meget imod DSB!
Efter en umenneskelig togtur på 10 timer, som formået at slå optimisten og kampgejsten ihjel, ankom vi til Warszawa's hovedbanegård. Makralla nulski pakulski - landet skal ikke belønnes for deres touristvenlige miljø. Alt stod på polsk.... Selv automaten til at få hjælp, hvor man skulle vælge imellem tre forskellige knapper. Vi prøvede lykken, og fik booket en billet til Prag på tirsdag d. 24. april. Dernæst gik det op for os: Polen har, ligesom Danmark, deres egen mønt. Så vi måtte få vekslet vores Euro til polske mønter, hvor vi jo ikke kender kursen!? Vi havde fået en rutebeskrivelse fra vores Hostels hjemmeside, så vi måtte følge den, hvilket krævede at vi tog en bus mod noget jeg aldrig vil kunne udtale... Vi kunne ikke købe en billet, da alt stod på polsk, så vi måtte tage chancen. Efter noget tid stod vi af ved universitet, hvilket så var det forkerte universitet. Vi havde taget bussen i den forkerte side. Vi spurgte en venlig dame om vej, og kom med den rigtige bus. Pludselig kommer der to kontrollører, og ville se vores billet (ARRRRRRRG). Panik, panik, panik. Bussen var proppet med mennesker, og sveden drev ned af os. Vi forsøgte at forklare vores uheldige situation, men de lyttede på ingen måde. Vi skulle vise ID, og af med 60 Euro. Vi elsker allerede Polen! Vi fik fundet vores Hostel, og tjekket ind, da receptionisten pludselig får en genial idé: There is a pubcrawl this evning - I can really recommand it? ÅH JA - helt klart! Vi ligner slet ikke noget, som lige er faldt ned fra mars. Ellers mange tak! Nu sidder vi og forsøger at få lidt ro på, men det er bare utrolig frustrende, at befinde sig i et land, hvor vi ikke kan tale med befolkningen. Vi trænger til at få sovet, og forhåbentlig vil dagen i morgen være mindre dramatisk.
Dag 2.
Efter en god og lang nats søvn, må det siges, at vi er ved at komme os ovenpå vores lille krise igår! Kombinationen af en 11-timers togtur, træthed, sult og frustrationen over, ikke at kunne finde vej eller at kunne komunikere med nogen, var bare en virkelig dårlig cocktail!! Men der vil jo komme modvind, forsinkelser og frustrationer på vores vej også - vi er bare glade for, at vi netop i sådanne situationer har hinanden at støtte os til. Og udover det, tror jeg også, at netop dette her gør os udrustet til lidt af hvert.
Nå, men vi blev jo indlogeret på Hostel Helvetia igår, hvilket faktisk er et fint sted. Det er pænt og renligt - intet at komme efter der. Stilen er meget polsk: alle mulige farver i en stor miskmask, men nu er det jo heldigvis heller ikke det æstetiske, der tæller ;-)
Vi sover på et 6-mands værelse med 4 andre fyre - to af dem er polske, de andre har vi knap set noget til. De virker okay, der er bare et eller andet over dem, der gør, at vi ikke rigtig føler, at vi kan stole på dem (der er en anelse KFUM'er over dem - intern Brodde-joke!!!). De er lidt lumske i det. Men de gør ikke rigtig noget, andet end at sove ufatteligt meget, så vi skal næppe være urolig for noget. De er heller ikke særlig charmerende - den ene har en tandsæt, der næppe har set en tandlæge siden krigen, og den anden snorker som bare pokker ;-)
I dag startede dagen for os ved ni tiden. Vi fik morgenmad på hostellet, da det er inkluderet, når man bestiller et værelse her. Det bestod af boller med ost og/eller skinke, samt kaffe og the.. Efter morgenmaden gik turen mod en pengeautomat, da vi igår ikke havde penge nok til at kunne betale for vores overnatninger de sidste to dage. Det skulle indbetales inden kl. 11 i dag, så vi måtte skynde os lidt. Heldigvis var det ikke så svært at finde en hæveautomat, og vi fik ordnet betalingen. Ellers så har vi brugt dagen på at gå rundt og suge alle indtrykkene til os. Vi har for det meste gået rundt i "Old Town", som de kalder den ene bydel. Det skal lige siges, at navnet er forståeligt, for den er godt nok "old"! Store flotte gamle bygninger præger bybilledet, og den ene kirke efter den anden dukker op rundt om hjørnerne, når man går rundt. Stedet kunne ligeså godt være en kulisse fra det 18. århundrede, hvis man bare lige klippede menneskeskaren ud. Som nævnt så vi også rigtig mange store flotte kirker, og flere af dem var vi også inde i (navnene må I undværre - de er umulige at udtale, haha). Det var fantastisk at se alle nonnerne knæle for gud og lave kortest tegn for deres bryst. Man er slet ikke itvivl om, at folk har en stærk tro her i landet. I en af kirkerne vi gik ind i, var der også bryllup, og det var sjovt at se, hvordan kirken bare stod åben ud til gadebilledet. Masser af mennesker var samlet i deres fineste puds, og der var blomster og rosenblade over det hele, alt i mens chaufføren ventede i deres pyntede "karet" (aka stor bil) udenfor kirken.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig lille restaurant (det er ret billigt at gå ud og spise i Polen), og efterfølgende fortsatte vi vores færden rundt i de små gader. Sidst på dagen var der lige pludselig samlet sindsygt mange mennesker på "torvet", og der var gang i den på caféerne og med sang og dans på gaden.
Og nårh ja - så skal jeg lige huske at fortælle, at vi får utrolig meget tid til at gå med at more os over den polske sprog... Det er på ingen måde til at finde ud af, læse, eller udtale. Også sætter de "ski" og "ska" efter hvert et bogstav, og skriver crcwz.. mm., efter hinanden. Dybt umuligt, men hold fast hvor er det sjovt at forsøge! Tror polakkerne syntes, at vi er vanvittige.
Sidst på eftermiddagen begyndte det af lyne, tordne og regne, så vi trak i retning mod hostellet igen. Vi fik købt ind til aftensmaden, der i dag kommer til at bestå af æggekage med peberfrugt og salat ;-) Mums!
Aftnenen i dag bliver rolig - ingen af os føler rigtig for at gå i byen her. Selvom byen er imponerende er flot, føler vi os ikke helt trygge ved at skulle gå rundt alene om natten. Vi skal bruge tiden på at finde ud af, hvad vi skal i morgen: Studere kort og seværdigheder :-)
Med hilsner fra det umulski polski landski!
Dag 3.
Halloski! Morgenstunden på denne solrige søndag, havde ikke ligefrem guld i mund. AK brugte det meste af aftenen igår, og hertil morgen, på at finde et transportmiddel, som kan fragte os ud til koncentrationslejren i Treblinka. For det første går der ikke et tog, og den eneste mulighed vi har, er at tage en taxa. Selve kørteturen vil tage 2 timer, og det vil kræve at taxen skulle holde og vente, indtil vi havde færdiggjort vores tur rundt til de to dele af Treblinka. Det er vi bare ikke særlig interesseret i, og da vi i forvejen er mistroiske over for dette folkefærd, så ville vi istedet besøge et museum om de polske jøder! ØV ØV ØV!!!!
Det første punkt på programmet var, at spadsere længere nordpå, hvor vi så Multimedia Fountain Park. I brochueren var denne park beskrevet, som noget helt igennem storslået, hvor vi ville finde et stort springvand i forskellige farver. Dét vi fandt var et slags basin med brunt vand, og det var bestemt ikke et springvand....... Okay så! Vi bevægede os videre, og forsøgte at bevare optimisen, da næste stop virkede vældig interessant - The Museum of the History of the polish jews. Et museum om de de polske jøder før 2. Verdenskrig, hvor 30 % af Warszawas befolkning bestod af jøder. Dette museum eksisterede så ikke, men var et projekt de ville igangsætte i den nærmeste fremtid. Hvorfor er det så, at de reklamerer for det i deres foldere til turister? Det er jo helt hen i vejret! Vi opgav imidlertidigt planen om at være kulturelle, og slog os ned i området, hvor de såkaldte museum skulle være placeret! Heldigvis påvirkede det ikke vores lattermilde sind, og vi fik os et godt grin! :-)
Efter et stykke tid kom vi på benene igen, og bevægede os ind i den nyere del af Warszawa, også kaldt Nowe Mastro på polski. Bydelen bestod af store højhuse (sikke et modstykke til den resterende del af Warszawa!) og D&G-butikker. Vi gik arm i arm, og sludrede, da en polsk "steg" pludselig slynger armen om Zandra, hvorefter AK træder i aktion, som den beskyttende løve, og nedstirrer ham til han forsvinder. Chok!
Sulten meldte sig omkring slaget 14, og vi mødte straks finde en restaurant. Vi har fundet ud af, at der sker en kortslutning hos os begge, hvis vi ikke straks får føde! ;-) Vi fandt en nydelig restaurant, hvor vi kunne sidde udenfor. Menuen bestod af brød med ost og en slags pesto (?), og kylling med rød pesto, ovenbagte kartofler og salat. Amme-namme-namme! Derudover smagte vi en polsk øl - tyskie! Det var hygge! Ved siden af restauranten stod en mand udklædt i en blomsterdragt, og spillede på en træstol med træpinde. Det var ikke for heldigt, og han havde en skummel kasket-karl til at samle penge ind... Eller det vil sige han tjente zero! Efter at have vænnet sig til den umusikalske blomstermand, kom en kæmpe mængde af demostranter med bannerer på polski = vi forstod ikke meningen med galskaben, men det var nu meget fascinerende! Derudover har vi op til flere gange i dag oplevet, at tandløse mennesker, tydeligvis fattige, henvender sig til os på polsk, hvorefter vi siger: sorry?? De snakker dog videre, og bider ikke mærke i, at vi på ingen måde forstår hvad de siger!
Vejret er uden tvivl herligt, og Brodde-næsen bliver virkelig fremhævet af solens stråler. Storken (Zandra) er heller ikke ligefrem hvid i ansigtet! Det er heldigt, at vejret er skønt, og vi er "tvunget" til at smide jakken ;-). Efter at have siddet på restauranten i et par timer, nok næmere tre, vendte vi snuden "hjemad" til vores hostel. Jeg må indrømme, at vores værelse ikke ligefrem lugter af roser. Luften af polsk hankat bliver simpelthen hængende som en sky over os! Min søde rejsekammarat, også kaldt Zandra, er forsvundet ud i køkkenet for at tilberede aftens måltid. Hun er sjovt nok sulten igen. Her sidder jeg alene med den, næsten, tandløse forfatter, hvilket gør at jeg nu vil afslutte dagens blog, og sende en varm hilsen fra Warszawa.
I morgen, dag 4, må I undvære de saftige detajler, og vente på vores næste opdatering fra Prag!! :-). Vi rejser tirsdag morgen, og forventes at være fremme klokken 17:00. Medmindre vi skal regne med, at togene i Polen generelt er fem timer bagud........... God mandag til Jer!
De kærligste hilsner
Zandra & AK
- comments
Anja Hej Warszava. Vær ikke ked af Treblinka, vi laver tøsetur til Auswitch en anden gang - Marianne vil gerne med.... ( Jørgens Marianne) I får da en masse gode oplevelser trods modgang, godt gået. Forsat god tur til Prag, vi krydser fingre for kortere rejsetid. Knus fra Muttiski;)
Lola Lind Elkjær Hej Zandra of AK. Nøjski hvoski detski hygski at følge jer. Nu har jeg siddet og klukket det sidste kvarter. Det er jo herligt - og hvor er jeg misundelig over alle de spændende oplevelser. Det lyder som om i møder fantastiske skægge mennesker, og det er en jo en stor del af jeres dannelses rejse - ikke piger. Og spændende mad/steder i finder frem til. Men som sagt: en anelse misundelig er jeg nu. Alsår pt. sidder jeg i brejning - det regner og der sker absolut intet. Men, men der er sket en god ting i mit liv: Jeg har fået et stort ønske opfyldt - et af de materialistiske - selv om jeg normaltvis ikke går så meget op i det. Jeg har fået en bil. En meget fin en. Den stod ude i vores indkørsel med et stort rødt bånd om kølerhjelmen og en lang stilket rose. Meget romantisk. Det var Kenneth (hvem ellers) der havde fundet den rigtige model til mig: En hvid fiat 500 med brede sutter - lounge model med glastag, aircon og med læderbetrukket interiør - selv rattet er læder betrukket. Den er så fed - en rigtig tøsebil. Og jeg bliver så glad i låget når jeg kigger på den. Og mig der normalt er temmelig ligeglad med, hvad jeg kører i så længe jeg bare kommer fremad. Mærkeligt. Kenneth er pt. i Russia, Lea a er i Vejle og Tias i Viby. Så det er da ren familie hygge. Men pøj pøj videre frem, og pas på hinanden. De kærligste hilsner fra Lola.
Jassi (Till kommentaren "och varff6r giallr du inte varmblod") Hon skrev ju tydligt att det inte e4r se5 att hon inte giallr varmblod, utan bara att hon inte sje4lv VILL HA ett varmblod Btw, jag har sje4lv en varmblodskorsning se5 jag skriver inte denna kommentar ff6r att jag ogillar varmblod/travare utan ff6r att jag tycker att den andra kommentaren e4r ve4ldigt onf6dig