Ciau allesammen, hurtig hilsen fra Bolivia. Jeg stortrives stadig i allerhoejeste grad! Faktisk saa godt, at jeg har besluttet at vende tilbage til min familie her i dec og holde jul med dem! Det gik lige op for mig hvor meget smartere det ville vaere, da jeg ikke havde haft med i mine oprindelige overvejelser, at jeg nok ikke skal forvente mig meget af offentlig transport igennem katolske lande i juledagene. Saa jeg bliver saa desvaerre noedt til at rejse herfra lidt tidligere mod Argentina, saa jeg kan naa tilbage hertil lidt foer jul, for derefter at flyve til Sao Paolo i Brasilien, hvorfra mit fly gaar til Sydafrika den 30. dec. Naa, det var en praktisk smoere!

Mit engelsk-projekt med pigerne gaar derudaf, og goer at jeg nu foeler mit ophold giver meget mere mening! MEn skal lige love for jeg har faaet kamp til stregen, og jeg kan bekraefte at det bestemt er godt jeg ikke er laerer, det er min taalmodighed da slet ikke til! MEn jeg forstaar nu hvorfor laererne bedst kan lidt de dygtige (hvilken kategori jeg dog aldrig selv har hoert under, hvorfor jeg aldrig har kunnet forstaa de ikke synes at vi ballademagere var meget sjovere og soedere)...men de saakaldte noerder er mine foretrukne, for man bliver da simpelthen saa stolt, naar de har laest paa lektien, og kan ALLE farverne, kroppens dele osv. Men naar en anden saa begynder at kalde alle farverne for "neck" eller "shoulder", og det dermed viser sig at hun slet ikke kan skelne imellem hvad preofesora Agnete her havde laert hende, er der en vis laerer der skal hive sig gevaldigt i haaret for ikke at skrige af frustration! Men de er bare saa soede, og jeg holder mere og mere af boernene for hver dag der gaar, og naar de alle forsoeger at sige " The cup is purple" med den soedeste spanske accent, hvilket goer det helt umuligt, saa kan man da ikke lade vaere med at smili og blive helt bloed om hjertet ved tanken om at skulle forlade dem! Isaer da det ikka lader til at der er megen varme eller kaerlighed paa boernehjemmet, slet ikke fra den tyske over-nonne, som end ikke kan vaere bare en smule moderlig naar en pige paa 8 er syg og ligger i sengen! Saa min rygsaek skal forstoerres gevaldigt, med alle de babyer og boern der nu skal vaere plads til!

Men en boliviansk mand bliver det dog ikke noecvendigt at goere plads til, for jeg skal da lige lvoe for det er et noget mandsdomineret land jeg er kommet til! Mit generelle indtryk er i al fald, at det er kvinderne der laver alt her, og jeg skal godt nok bide mig selv i tungen, naar Miguel paa 32 sporger sin niece paa 19, hvorfor maden ikke er klar, selvom hun netop er ankommet fra universitetet, og han er "the never working doctor", som vi piger kalder ham, hvorfor man skulle mene, at han nok selv skulle vaere i stand til at koge et aeg, naar han har en 6-aarig uddannelse, og alligevel bare daffer rundt hjemme hos moar hele dagen, uden saa meget som at roere en finger! Men min familie er nu rigtig soed, jeg skal bare vaenne mig til, at Mama Vicky bruger siestaen paa at skynde sig hjem og lave mad til os alle, hvorefter hun kan vaersaagod at tage opvasken efter os alle igen!

Og saa lidt opdatering paa den politiske situation her i Bolivia. For desvaerre er den slet ikke saa rosenroed som de vestlige medier i et par aar har yndet at goere den. Da Evo Morales i 2005 blev valgt som den foerste indfoedte praesident i Bolivia, var det jo en rigtig solstraale-historie, at de fattige - primaert fra landet - havde rejst sig og stemt paa én af oprindelig afstamning. MEn desvaerre er det vist steget den kaere Evo Morales lidt til hovedet, og selvom samtlige propaganda-plakater for ham siger taler for et forenet Bolivia for alle, har han tvaertimod faaet splittet landet op, og goer opposition meget svaer, og han har vaeret taet paa at faa det til at ligne diktaturiske tilstande, saa han kunne sidde paa magten i 20 aar. Men for et par uger siden blev den nye forfatning skrevet, og det lader til der alligevel bliver valg i 2009. Han har de sidste par aar nationaliseret Bolivia, og det lader til at han prover at efterligne mange socialistiske ledere i Afrikanske lande i 1960´erne efter uafhaengigheden, og naermest oensker et lukket land...i al fald ikke samarbejde med vestlige lande, men kun med kammelegeraten Hugo Chavez! Men haeng mig ikke op paa noget, det er blot min - maaske politisk ukorrekte - analyse:-) Mht hans prapaganda, laeg da venligst maerke til billedet, som viser hvor smart den er. I al fald, hoppede en naiv og intetanende dansker da paa, at han var utrolig polulaer, siden der overalt er skrevet graffiti med "ja for evo" paa samtlige huse her...hvislket mama Vicky dog fortalte mig, blot er hans egen form for valgkampagne! Men kreativt er det dog, det maa man give ham! Fattigdommen lader dog til at blive stoerre for mange grupper i landet, mens meget faa mennesker paa landet faar glaede af hans styre. Her i Sucre har vi dog et ganske fantastisk svar paa vhordan Bolivias oekonomi kan reddes: I en af kirkens byer er der en kaempe jomfru Maria-statue, som angiveligt skulle vaere saa meget vaerd, at den, hvis Bolivia solgte den, kunne goere Bolivia gaeldsfri!!! Jeg har desvaerre ikke haft fornoejelsen af at se denne "expensive lady" endnu, men i morgen gaar turen dertil!

Naeste weekend tager jeg og de irske piger til en af Sydamerikas stoerste attraktioner, saltoerkenen Uyuni. Dette var dog ikke en del af mine oprindelige planer, da jeg jo ikke normalt er saa forgabt i det hersens natur-halloej, og jeg gerne vil koncentrere mig om arbejdet her. Men det lader til at ville vaere dumt af mig at lade den mulighed gaa min snude forbi, saa jeg maa bukke under for turist-presset!

Jeg maa videre i programmet (som jo i weekenden er ganske fornoejeligt, naar man kan spise ude paa de fineste restauranter for ingen penge).

Tusind tak for alle jer der laegger vejen forbi min blog og smider en hilsen, det varmer! Kaerlige tanker, Agnete