Helena Hej Agnete. Jeg fandt tilfældigvis din blog, da jeg søgte efter "mozambique" på google. Det har været en fornøjelse at læse om din rejse - og sikke meget du har oplevet. Man bliver jo helt misundelig! Jeg flytter selv til Mozambique (Maputo) 1. juli i år, hvor jeg skal bo i et år sammen med min kæreste. Jeg har nydt at læse dit indlæg om Mozambique - det gir' mig en lille smule fornemmelse for, hvad det er jeg skal ned til :) Fortsat god rejse, hvis ikke du er nået hjem.

Mor Altså hvor du oplever meget. Så dejligt at se dine pragtfulde billeder så fulde af liv og anderledes kultur - ja vi er jo lidt misundelige herhjemme. Og måske også lidt på temperaturen, hvor vi for øjeblikket kan prale af 2 grader, slud og stiv kuling.... uf. Pas på dig selv, min skat. Kys fra mor.

Margrethe fra Aalbæk Skønne billeder. Herligt at se at du trives.Pas nu på øllene. Hyg jer. K.h Margrethe

Naboen Thomas Hej Agnete - jeg har lige siddet og set dine seneste billeder - du kan da ikke blive ved med at rumme alle de fantastiske indtryk. Forøvrigt kan jeg sige dig at de svaler du så i Afrika nu er nået til Skagen og vi har fantastisk forår, så du kan roligt komme hjem nu. Hilsen Thomas

Mor Fantastiske billeder også fra Indien. Synd du har mistet nogle, men dem du har er mageløse. Endnu engang siger vi: Det må vi også se engang.... og kommer forhåbentlig også til det. Dejligt at "snakke" med dig på msn i dag, men nu glæder vi os til at få dig hjem igen. Kys fra mor.

Mor Kære Agnete. Nu har Babette set alle dine dejlige billeder, og vi sender dig mange kærlige hilser.

Tage Rishøj AGNETE SKRIVER Jambo (hej paa Swahili) alle Jeg er nu vendt "hjem" til det herlige swahili-talende ostafrika, naermere bestemt Nairobi, Kenya! Og selvom det er alt for lange siden jeg sidst har vaeret paa disse kanter, foeler jeg det naesten som hjemme, selvom det blot er en broekdel jeg kender til sproget og kulturen her. Men den smule swahili der havde sat sig fast i min ellers noget glemsomme hjerne, sidder der aabenbart stadig, og jeg kaemper for at laere mere! Folkene her er fantastiske, som jeg husker, venlige, smilende og hjaelpsomme. Jeg har efter blot en uge oplevet SAA meget! Vaeret til gospel-gudstjeneste, rigtig skoen gjaldrende, rytmisk og glad kirke; ikke som hjemme, hvor det, for mig i al fald, kan virke som om kirken skal ses som en pligt eller straf, og ikke som en glad begivenhed! Det mindede til tider mere om et kursus i aerobic; op at staa og ryste og vrikke med alle lemmerne. Folk hengiver sig virkelig til religionen her, messer hver isaer, giver sig helt hen i hver deres lill ostebobbel, mens de fleste staar og synger smukt for sig selv. Roerende, og helt til at blive hoej af, selv for en umiddelbart ikke-troende som mig! Det skal lige naevnes at jeg dog ikke syntes saa meget om den del, hvor jeg, som eneste hvide, blev bedt om at komme op foran hele menigheden og fortaelle hvem jeg er, og hvor jeg er fra! Men det maa da give nogle points hos ham deroppe... :-) Derudover har jeg vaeret paa masai-marked (soeger efter en backpack til alle mine oereringe), paa lokal bar med min vaertsmor, koert - og mere relevant overlevet - de lokale smaa matatu' er (busser med officielt plads til 15, hvilket efter afrikansk standard betyder at der sagtens kan presses 30 ind, foruden kyllinger og hvilke husdyr der ellers skal paa soendagsudflugt/salgtes og saelges), besoegt det soterste slum i Afrika (bydelen Kibera i Nairobi med 1,5 mio indbyggere). Her fik jeg endnu en oejenaabende oplevelse. Selvom jeg synes jeg efterhaanden har set en del skrammende, usle leveforhold og chokkerende fattige tilstande, maatte jeg her maabe ekstra meget. Kan ikke beskrives med ord, men kaemper for at faa oploadet mine billeder derfra, de siger vist mere! Hver dag taenker jeg paa hvor glad jeg oplever alt dette paa min rejse, jeg har efter blot en uge her laert mere end jeg nogensinde vil kunne laese mig frem til, saa jeg saetter saa meget pris paa min egen beslutning om at rejse ud inden jeg fortsaetteer studierne, for dette er den helt rigtige maade at laere paa (giver lige mig selv et skulderklap:-). Men altsaa folkens, nu til den stoerste oplevelse: Tirsdag startede jeg paa mit arbejde. Fulgtes med mine roomates, de andre voluntoerer (norsk sygeplejerske, amerikansk paramediciner samt canadisk pige uden yderligere evner, lige saa groen som jeg) til en laegeklinik 35 minutters gang igennem Nairobis slum. Her skal jeg lige lov for at vi igen taler afrikanske standarder: Hygiejne er stort set et ikke-eksisterende begreb! Midt i baghaven bliver ALT skrald braendt af, saa der midt i det fri ligger en kaempe bunke losseplads med kanyler, brugte handsker, blodige bandager, tomme medicinerings-flasker, bleer, you name it! Her gaar byens geder desuden og hygger sig med at guffe i sig af div "laekkerier" (de geder maa fejle ALT). Koerestolen er en plastic-havestol med cykel-hjul paa, og det lokal personale bruger stort set ikke handsker, og hvis Dr. George, eneste laege paa stedet, beslutter at han en enkelt gang vil benytte sig af boetten til at smide bruge naale i boetten der rent faktisk er til disse, istedet for at kyle dem paa jorden, foregaar det som en form for dart-spil! Saa man skal lige tjekke der ikke kommer en HIV-sproejte flyvende inden man traeder ind paa hans kontor! Da det er Afrika jeg befinder mig i, fandt jeg jo hurtigt ud af at selvom jeg har meldt mig paa HIV/AIDS-arbejde, bliver det vist mere generelt klinik-arbejde jeg kommer til at lave. Det passer mig nu ogsaa ganske glimrende! HAr allerede skubbet mine graenser, og lagt drop i venen paa en forsoegsperson (det bloedte gevaldigt, men hun overlevede heldigvis, trod mine meget nervoese og forfjamskede bevaegelser). Troede ikke jeg kunne stikke en anden operson med naale, og det tog ogsaa nogle dybe indaandningers tid og naesten besvimelse...MEn vil udnytte mig af at jeg faar lov til ALT her, saa jeg maa tage mig sammen! Hvis jeg vil syg folks saar, er der ogsaa fri bane, jeg har oevet mig paa en banan! Foerste dag var altsaa helt utrolig! Efter at have laert lidt om naale-stik, blodproever og hvad det ellers hedder paa fagsprog (hvilket I kan hoere jeg IKKE har laert) i muskler, fedt og blodaarer, kom en kvinde i 7. maaned ind paa klinikken med veer! Og her blev jeg ellers kastet ud i det! Forsynede hende med drop (salt- og sukkervand; da ressourcerne i Afrika ikke er de samme som hjemme, proever man at "kurere" alt med det!) da hendes tilstand var noget kritisk, maalte blodtrykket, masserede hende naar veerne kom, og holdt hende i haanden...Pludselig gaar vandet paa mine foedder, og tjuhej hvor det gaar, 20 min efter har hun pludselig foedt den smukkeste lille velskabte pige paa ca 2 kilo (vi havde ingen vaegt, saa her sjusser vi os frem til vaegten). Taget forholdene og de manglende noedvndigheder i betragtning, havde vi ikek regnet med at babyen ville klare det, men min roomate, paramedicineren, klarede det flot, selvom han aldrig selv havde klaret en foedsel foer, fik suget div skidt (mit ordforraad eller mangel paa samme vidner vist om hvor goddt det er jeg ikke er i sundhedssektoren derhjemme) ud af det lille mirakels lunger, og tjekket hendes reaktionsevne med kuglepen under foedderne osv, og dagen efter havde hun samt moderen det stadig fint! Jeg var helt overvaeldet over at have overvaerdet en saadan utrolig oplevelse som en foedsel, isaer de manglende ressourcer taget i betragtning! Et billede der dog for evigt vil vaere printet fast paa min nethinde, er billedet af Dr. George der med den ene haand staar og bogstavligt talt hiver den nyfoedte ud af moderen, mens han med den anden haand staar og skriver en sms! Her er en foedsel ikke en saa stor ting som i den vestlige del af verden, og kvindens mand syntes da heller ikke han nogensinde ville forlade baren for at komme og stoette sin kome under foedslen, selvom vi ringede efter ham flere timer forinden, for at koere hende til naermste hospital,da tilstanden var saa kritisk som tilfaeldet var (her er der ikke noget der hedder ambulance for de fattige, saa man maa selv soerge for transport). Moderens klarede det helt utroligt, og er glad for at netop dette skulle vaere foerste gang jeg overvaerede en foedsel, da hun ikke paa noget tidspunkt skreg, ej heller da hun blev syet bagefter. Eneste hun sagde, var "please stay, sister", da jeg ville forlade rummet paa et tidspunkt! De naeste dage proevede jeg blot at laese mig frem til lidt mere om HIV, TB (Tuberkulose) Malaria. som er de stoerste drabere her, samt vaeret paa hjemmebesoeg hos nogle HIV-smittede. Her soerger vi for at de tager deres medicin, og faar den noedvendige kost der skal understoette medicinen. Den kenyanske regering betaler for medicin til HIV-smittede, men da det ikke altid er den bedste medicin, betyder det at de fattigste i nogle tilfaelde saelger den videre til rigere, da de tror at hvis de blot tager noget af medicinen, vil det have en funktion, hvilket dog, fejlagtigt antaget, ikke er tilfaeldet. Et af de utallige triste aspekter af denne komplekse problematik! (FOR DE SOM IKKE ORKER MINE SAGAER OM VERDENS URETFAERDIGHEDER, ADVARES DER HERMED MOD AT LAESE RESTEN) Selvom det umiddelbart lyder positivt, at regeringen betaler for medicin til HIV-positive, er en anden problematik, at den ikke betaler for selve HIV-testen, hvilken er for dyr for en almindelig kenyaner at betale (ca. 8 kr). Herudover er HIV et tabu, selv i et land med saa mange smittede (ca 10%, hvilket dog ikke er hoejt i forhold til mange andre SSA (Sub Sahara African)-lande), hvorfor oplysning og aabenhed netop skulle vaere i hoejsaedet! Dette goer at mange ikke lader sig teste; Selv doktor George udelader i nogle tilfaelde at fortaelle folk resultatet hvis deres HIV-test viste sig at vaere positiv, hvorfor vi voluntorer faar den tunge opgave at videregive det triste budskab! Generelt er oplysning omkring HIV og sundhed generelt mangelfuld her. Selve praesident Kibaki har officielt bedt Kenyas borgere om at faa flere boern, da doedeligheden er saa stor...en noget problematisk taktik i et land hvor hiv naturligvis ogsaa videregives fra mor til barn (her skal ogsaa naevnes at modermaelk er en stor smittekilde, men naturligvis svaert at aendre paa en saa dyb tradition og naturlig ting som en mors onske om at give sit barn bryst). Herudover er fattigdommen ekstrem, saa flere (syge) borgere skulle vaere det sidste Kenyas regering skulle oenske sig! Da jeg forleden havde en meget larerig snak med klinikkens laborant, Joshua (som imens stod og sticksede urinproever UDEN handsker), spurgte jeg ham om hvordan (hvis) folk kunne komme ud af fattigdommen; hertil var svaret at den enste aabenbare mulighed er en "genvej" = reoveri! Saa ja, godt gaettet, dermed er kriminaliteten ogsaa ekstrem i isaer slumomraaderne! Igaar fik jeg endnu engang belyst hvor svart det er at finde en udvej fra fattigdommen, da jeg snakkede med Sarah, min families hushjaelp. Hun er rejst til Nairobi (som saa mange andre) fra landet og sin familie langt vaek, for at tjene forhaabentligt flre penge i storbyen. Hun har efterladt sin 9-aarige datter hos sine foraeldre, for hver maaned at sende penge hjem til datterens skolegang. Kenyas regering betaler for alle boerns primary scool, men man skal selv betale for uniform, boeger og skoleborde (nu bliver jeg mindet om synet af foerste skoledag for boernene fra boernehjemmet i Tanzania vhor jeg arbejdede, med hundreder af boern hen over marken, med hvert deres bord baardet paa hovedet), hvilket er meget for en almindelig Kenyaner. Jeg listede stille mine spoergsmaal frem, og fik at vide at Sarah, som arbejder fra 6 morgen til sent om aftenen, tjener 2500 Kenyanske shilling (Ksh) om maaneden, dvs en dagsloen paa ca 5,5 kr eller en dollar om dagen. Heraf sender hun hver maaned 1000 Ksh til datterens skolegang. Sarah ved ikke hvornaar hun kan se sin familie igen, da det koster hende 1000 at komme hjem til sin familie, og aldrig har fri. Hun har end ikke et billede af sin datter. Maalet med denne triste tilvaerelse, er at tjene 10.000 (700 kr) for at kunne aabne en bod med groentsager...lidt hovedregning fortaeller, at det mindst vil tage hende 7 maaneder efter betaling af datterens skoleting! En skaebne som hendes saetter virkelig tingene i perspektiv, og jeg forstaar nun hvorfor hun blev saa overvaeldet da jeg gav hende 500 Ksh (knapt 40 kr) for at vaske mit vasketoej forleden. Jeg kan sagtens, og vil gerne, give hende de 700 kr hun behoever for at kunne starte sin forretning, og blot at hjaelpe hende ville glaede mig! Men det er samtidig hjertebristende og uendeligt frustrerende at taenke paa at hun blot er 'en af mange, som mangler SAA LIDT, og derfor lever i ekstrem fattigdom, selvom det for os er intet! Til sidst maa jeg lige tildele min vaertsfamilie nogle linjer ogsaa. Bor hos vaertsmor Rachel samt dennes to boern, en dreng paa 18 og datter paa 4! Utroligt kaere, bedaarende boern, mens moderen selv er noget af et tilfaelde. Luddoven efter min standard, almindeligt sloev efter afrikansk standard. Ejer to smaa forretninger/saloner med toej, frisoer, pedicure-behandling m.m., og er sin mands anden kone! Manden bor i USA, og sender penge hjem. HUn er godt tilfreds med ham, da han er en anstaendig mand og tager sig af sine boern (kun oekonomisk, naturligvis), saa det faktum at han har en anden kone og flere boern, nager ikke Rachel - hun er desuden veninde med den anden kone! Til eftertaenksomheden saetter Rachel det op saaledes, at hun hellere vil have det saadan, og kunne broedfoede sine boern, hvorfor hun maa baere over med sin mands anden kone. Eneste alternativ ville vaere en mand som ikke vil giftes, hvilket aabenbart er tilfaeldet hos de fleste kenyanske maend, og derfor ville have endnu flere kvinder. Derfor er maend med flere koner generelt set og alment accepteret, da der ikke er mange gifte-villige "anstaendige" maend, og overlevelse trods alt er foerste og vigtigste prioritet! Tak til jer der stadig er med mig nu, efter denne roman om verdens ulige vilkaar! I skal vide jeg stadig stortrives, og isaer i disse omgivelser saetter pris paa de privilegier jeg har, blot fordi jeg tilfaeldigvis er foedt i "den rigtige del af verden". Denne rejse giver mig SAA meget baade personligt og fagligt, og jeg braender nu endnu mere hver dag for at kunne goere bare en smule for maaske at aendre noget, eller sprede budskabet om fattigdommen og uligheden der desvaerre blot synes at blive stoerre og stoerre, samtidig med at faerre og faerre synes at laegge maerke til det mens vi blot suser videre midt i den vestlige verdens oekonomiske boost...undskyld, ved godt I sidder haardt i det derhjemme midt i finanskrisen:-) Selvom det synes haabloest, agter jeg nu ikke at opgive haabet om at Afrika kan komme til at se bedre tider. Kontinentet er SAA rigt paa ressourcer, og kunne vaere saa rigt! Men hele praedikenen om hvordan vi kunne redde Afrika (for ja, selvfoelgelig sidder JEG med svaret:-)), sparer jeg jer for nu! Fremover ser jeg gerne at jeg tituleres Doktor Rishoej eller jordmoderen:-) Kaerligst fra hende der husker at bruge handsker paa arbejdet

Far Hej Den Rejsende Datter for en god ordens skyld kunne du så ikke opdatere kortet på forsiden og flytte nålen fra Sydamerika til Sydafrika. Far- den geografi interesserede

Mor Kæreste Agnete. Her sidder vi så i regnvåde, kolde Danmark og savner Sydafrika - og DIG! Men vi glæder os meget over din hidtil fantastiske og vellykkede rejse, og ønsker dig mere held og lykke på din videre færd gennem Afrika. Og så vil jeg da lige takke for de vidunderlige billeder du har lagt ud på nettet af din mor....hvor det ligner dig, men vi havde det jo sjovt! Lige nu er du vist på hike i Drakensbjergene, det ville jeg nu gerne overvære - jeg mener at kunne huske du også vandrede i Bolivia og svor, du aldrig skulle have gjort det!!! Det glæder vi os til at høre om. Pas på dig selv - det ved jeg jo du gør, men vil alligevel have lov at sige det. Tusind kys og kærlige tanker fra mor - og far.

Amalie Hej smukke, Det lyder jo som om du har det helt forrygende! Det er så fedt at følge med i dine oplevelser her på bloggen! Anders og mig sidder lige og snakker om at vi også vil afsted:-) Glæder mig til at læse nyt fra Afrika! Der kom forøvrigt brev fra dig forleden dag, med hele TO postkort:-) Blev så glad så glad! Kæmpe kram og masser af gode ønsker! Amalie

Annemette Hej Agnete. Sidder hos dine kære naboer og blev midt i julefrokost og snaps introduceret for, dette dit liv i blog-format! Hvor ser det skønt og inspirerende ud i dine beskrivelser og på billederne. Man får lyst til at pakke tasken med det samme! Jeg vil følge med og drømme mig væk fra travle semstre og diverse opgaver! Mon ikke man kunne finde motivationen til at gøre dig kunsten efter ved lejlighed - det kunne man godt ønske sig. Nu er dine forældre kommet til festen, så jeg vil gå ned og hilse på. Håber du nyder det i fulde drag! Kærlige hilsner Annemette (from back home)