Kaere alle, SAA er det da vist ved at vaere tid til at den sloeve zulukriger her faar rusket op i zebraskindet, blonde rastafari-kroeller og bildaek-sandalerne, kommer over hakuna matata-stilen, og faar indhentet det forsoemte her paa bloggen! For sagen er jo den, at jeg nu hr vaeret i Mr Mandelas land i en maaned! Moedtes med de noget aeldre og mere graahaarede udgaver af mig selv i Cape Town for at skaale 2009 ind paa Waterfront, for derefter at koere op langs kysten de naeste par uger! Foerste indtryk var dog kedeligvis lidt skuffende. Dette smukke land viste sig desvaerre fra den side der stadig baerer tydeligt praeg af apartheid, i al fald langs kysten buner det med resorts, ejet af hvide der har sorte tjenestefolk. Det er blot det arbejdsmaessige. Dertil kommer det skel der lader til at ligge liiige under overfladen, hvor det stqadig er smertefuldt for folk (de sorte) - og undskyld, hvis jeg ikke altid forholder mig helt politisk korrekt til definitionerne i dette kapitel...men I ved vist alle hvor jeg staar, saa forhaabentlig vil det ikke medfoede invitationer til Dansk Folkeantipati eller andet:-) Naa, men altsaa, hvis man spoerger de hvide, er mit generelle indtryk, at de virker lidt bitre over at have mistet indflydelse, og ikke mener at de sorte er i stand til at faa landet paa rette koel...dette kan dog virke noget smagloest at udtrykke, eftersom det jo var boerne selv der reducerede de sortes adgang til samme undervisning som de hvide, gevaldigt. Herimod mener de sorte (igen generelt, dette er kun mit indtryk, som jo er langt fra censureret efter blot en maaned her) at vi alle maa staa sammen som broedre og soestre, og ser meget positivt paa det! Det virker som om de klynger sig fast til den tid hvor Mandela kom til magten, og stadig er "hoeje" af en form for postapartheis-era, og ikke oensker at se realiteterne i oejnene. Trist at et land der har saa meget at byde paa, og kunne drage saa meget fordel af de mange forskellige folkeslag, nu ser ud til at faa en praesident (Zuma der dog maa menes at staa for mange af de samme grundprincipper som Mandela, eftersom han repraesenterer dennes parti ANC), der mener at man blot behoever vaske sig efter sex med en HIV-smittet, for at undgaa smitte. Det kan vaere et af de punkter der maa fyre op under den holdning, at de der sidder paa magten, dog ikke har den tilstraekkelige viden. Igen er der de, som dog lever under usle og ulige forhold...overalt i landet er der et kaempe skel mellem ikke blot sort og hvid, men rig og fattig. Townships paa den ene side af vejen, og kaempe million-villaer paa den anden side...Saa min naive forestilling om denne samhoerighed eller forsoning, som loed saa smukt, sagt at den gode Desmon Tutu og Mandela, lader desvaerre ikke helt til at vaere en realitet...isaer ikke efter at have hoert at for bare faa dage siden var min vores guide fra tur i Drakensbjergene blevet kaldt Kaffir (skaendelsord for de sorte under Apartheid). Men jeg kunne jo blapre omo denne uretfaerdighed i aarevis, men vil ikke kede jer med det...videre til det noget mere letsindige:-) Med mine foraeldre, naaede jeg op til landsbyen qunu, hvor den gode Madiba Mandela var vokset op. Vi besoegte ogsaa hans celle paa Robbon Island, samt koerte en masse i bil gennem smukke landskaber, og smaa hyggelige landsbyer med farverige, runde huse. Besoeg ved smukek strande blev det ogsaa til, og ellers fik jeg lige en ORNLIG indsproejtning af luksus som var naesten et kulturchok efter min eller noget ydmyge rejsestil. Min foedselsdag blev fejret i Cape Town, og maa indroemme, at det nu var ganske dejligt at have nogle omrking sig paa den dag, selvom jeg oprindeligt ikke mente at det ville betyde noget for mig at alderen virkelig trykker denne gang:-) herefter blev jeg saa "forladt" tilbage i backpacker-livsstilen igen, og har vaeret i Johannesburg og set den beroemte township Soweto, hvor det beroemte opgoer fandt sted i 1976, opstand mod undervisning i afrikaans (hollandsk), hvor flere hundreder blev draebt, bl.a. uskyldige skoleboern. Fattigdommen i soweto var selvfoelgelig ganske frygtelig, blot det faktum at de pga sanitaere forhold (eller mangel paa samme), frygter at epedimier som diare og kolera, som set i Zimbabwe nu, skal sprede sig. Uhyggeligt at noget saa, i vores verden, enkelt at undgaa, skal vaere en sa stor del af hverdagen.

Efter Johannesburg, drog jeg mod Drakensbjergene...ja, jeg er og bliver jo ikke en naturperson, men pludselig var jeg der altsaa, og da jeg saa de smukke omgivelser (og ganske udmaerkede bar paa hostellet), tog jeg da lige 5 dage i oedemarken!..Jep, Agnete gjoerde det igen, og tog sgu paa hiking!!! Og her taler vi ornlig sygt hoejt bjerg, som skulle bestiges af verdens mest usporty person i mindst pasende paaklaedning! Overlevede dog, og det var faktisk det hele vaerd(selvom den utilfredse jyde her jo ikke er meget for at indroemme det:-)) Desvaerre har jeg ikek mange billeder, da mit kamera paa toppen af det naeste hoejeste punkt i Sydafrika (tror jeg nok) bestemte sig for at lukke ned...Heldigvis var der to friske danske vikinger med, som har faaet beviser paa t jeg rent faktisk var der! Saa ja, midt i middle of nowhere havde jeg lige et par meget danske dage, det var virkelig hyggeligt! Og mindsandten om ikke mine rester fra min foedselsdag fik ben at gaa paa midt paa Lars Tyndskids mark, da 'en af gutterne havde foedselsdag! Saa vi fik lige sat Dk paa verdenskortet ude i oedemarken:-)

Efter vores noget anstrengende hiking over smukke bjerge, og et eller andet hoejt vandfald, som altsaa ikke kunne betage mig serlig meget efter det imponerende Iguazu-vandfald i Argentina, gik turen mod det lille kongedoemme, landet Lesotho! Her saa vi en lokal skole, moedte en heksedoktor samt fik noget lokal oel, som..tja, jeg er jo i Afrika, saa mystiske ting skal smages, og jeg vaelger staadig at tro paa at intet vil kunne vaere vaerre end min oplevelse med gedelort for 5 aar tilbage i Tanzania! Efter nogle haarde men gode dage, syntes de traette danskere saa at de liiige skulle vise hvordan man fisker! Saa vi tog ikke sweateren paa, men en masse oel i tasken, og begav os mod den naermeste soe, som kreavede mindst mulige skridt af dfe traette hikere...for efter et par timer fyldt med utaalmodighed og alskens tang paa krogen, at moede nogle lokale skoleboern som fortaeller os " No fishing, only swimming here!"... Saa der foelte man sig jo kun lige som amatoer med stort A, og vi begav os hjem til endnu en god aften med herlig bongo-musik, liiiige som Agnete kan lide det! Faktisk foerst naar man kommer vaek fra kysten, at jeg foeler jeg har vaeret i det "Rigtige Afrika", som min kaere mutti og jeg saa meget higede efter, da vi koerte langs kysten et par uger tidligere, og nogle gange foelte at man egentlig godt bare kunne have vaeret paa Ibiza (ogsaa kun naesten!)

Nu er jeg saa i Durban, hvor det regner, og jeg egentlig bare venter paa at komme videre mod det indre Zululand, hvor jeg vender naesen mod i morgen. Herefter bliver det Swaziland, for derfra at krydse graensen til Mozambique, og forhaabentlig et par dage eller mange ved stranden, og en lille svoemme/snorkel-tur med en "bette" hvalhaj...tjaa, livet er ikke ringe, som vi siger i Nordjylland, og Agnete har det ganske fantaswtisk, "herhjemme" i vidunderlige Aaaafrika, hvor folk er saa smukke, smilende, kaerlige, glade trods en moerk historie og ikke mindst kan faa glaeden frem i 'en ved deres fantastiske rytme og musik! Foreloebigt tegner mine maaneder her paa mit hjertenwsnaere kontinent til at bliver fortrinligt!

Allerkaerligst hende den bette som kaemper for ikke at komme hjem og vaere lige saa meget fede-berit som sidst Afrika kaldte:-)

Agnete