Profile
Blog
Photos
Videos
D. 9. april fra Urban Retreat i Taupo kl. 20:30
I dag har været en stille dag, men jeg fik godt nok ikke meget søvn i nat. Jeg gik ned for at se lidt film, smuttede i bad og lå så i sengen og læste lidt i et sladderblad jeg havde arvet fra Linnea. Så kom der nogen ind, de slukkede lyset og gik i seng. Kl. 4 kom 5 drenge tilbage og den ene, som sov under mig, snorkede så han holdt os alle sammen vågne. Det var helt forfærdeligt. Tror nok en af de andre kastede noget efter ham på et tidspunkt og så var der stille igen. Jeg stod op 6.30 og nulrede rundt lidt, gjorde mig færdig, pakkede i gangen og gik ned for at spise morgenmad. Mit brød var muggent igen, fantastisk, så jeg spiste lidt havregrød.. Jeg har altså stadig svært ved det og så nogen chokolade kiks.
Bussen kom fra Base i Wellington da den hentede ene mig, helt alene i verden, ved Nomads. Så jeg fik lidt røg for at han skulle kører igennem hele byen bare for at hente mig, han havde godt hørt om hvorfor jeg ikke ville bo på Base med deres mug i badet (som jeg har fotos af).. Da han havde joket med mig en halv time tog jeg den bærbare frem så han kunne se billederne. Han ringede med det samme til Base og sagde han havde en om bord der vidste mug billeder til alle osv osv. de svarede at de lige havde skiftet manager og arbejdede på sagen. Haha.
Var en meget sjov tur, jeg grinede med de andre 3 piger der sad oppe forrest i bussen og så chaufføren. Ellers så kørte vi jo bare hvor jeg har været og vi kom til Taupo omkring klokken 15. Her nulrede jeg lidt rundt, her er dejligt varmt (21 grader), specielt i forhold til sydøen og blæsende Wellington.
Vulkanerne som jeg gik Tongoriro Crossing hen over for 3 uger siden er nu dækket af sne på toppen, det er virkelig smukt, men også lidt underligt at det er gået så stærkt og at der kan være sne selvom det er så varmt her i byen.
Så kom jeg til at gå i Pak'N'Save og købe lidt guf, et par ciabatta brød (til mine nudler, til morgenmad og til i morgen aften /evt. frokost).. meget rart med noget andet brød end toast, så ville jeg heller ikke købe en hel pakke der ikke kan holde sig igen. Så ja, aftensmaden var nudler, et brød og en gul kiwi der ikke var moden nok.. øv, lige til at smide ud. Så gemmer den anden jeg købte til i morgen. De gule kiwier er lidt sødere end de grønne.
Har fået slettet de mapper med billeder på min blog hvor de var rodet helt forkert sammen og lagt en smule op igen, forfra. Der var nemlig en times gratis internet her på vandrehjemmet. Så har jeg skrevet en mail til min far, sagt hej til Victoria på Skype, hun gik rundt med kiwi fuglen jeg har sendt til hende. Så har jeg ige sagt lidt hej til mor på MSN chatten og det er vidst det.
Kan se der er lidt jeg kender der skal med bussen i morgen tilbage til Auckland, så håber det bliver hyggeligt, men så snart man har sagt farvel til nogen, så er det underligt nok ikke helt det samme når man møder dem igen, selvom der kun er gået en uge. Virkelig mærkeligt.
Nu er planen at gå i bad og gå i seng, jeg er virkelig træt. Jeg oplever så meget, men jeg er også super træt hele tiden, nu har jeg så også sovet ret dårligt og man bliver døsig af at sidde på en bus hele dagen. Glæder mig til Auckland, vil i hvert fald i Kelly Tarltons, som ligner det er noget akvarie antarktis tjuhaj, de har i hvert fald konge pingvin unger lige nu!
- comments