17. marts kl. 11.30

Jeg stod op kl. 7.45 og havde det egentligt fint nok. Tog et langt bad, det hjalp. Er da træt, men så er det heller ikke værre. Det er i dag St. Patricks Day og alle planlægger hvor fulde de skl være her i bussen. Jeg er nødt til at vaske mit tøj, for det hele er mudret eller lugter af hest. Det er lidt træls at skulle vaske så tit.

Må også lidt på nettet i dag da jeg skal se om jeg har fået svar fra Kiwi om mine ændringer. Skal med bussen kl. 9.30 i morgen, så det bliver rent røv at sove i nat. Pis. Jeg har ikke lyst til at gå ud, alene af den grund at de andre ikke skal videre i morgen og at jeg er på egen hånd, jeg har ansvar for mig og der er sgu ingen til at hjælpe mig i seng, op af den eller en skid.

Pedro, buschaufføren her øst på, har døbt mig Papparazzi fordi jeg render rundt med mit store kamera. Vi kører vidst forbi nogen mud pools på vejen til Taupo.

EJ hvor de kører som sindsyge i New Zealand og alle vejene er bare SÅ snoede.. puuha.

Den 18. marts kl. 21.39 fra River Valley om aftenen d. 17. marts og St. Patricks Day

Så i Taupo endte jeg med at dele værrelse med tre drenge fra bussen, Mac, Mark og Matt. De ville ud og have en burger inden de skulle komme tilbage for at gøre sig klar til at gå i byen. Da jeg ville vaske tøj, så ville jeg lige tage et eller andet rent på, så det blev kjolen jeg havde med. Ingen der tænker over det alligevel på sådan en dag.
Vidste ikke helt hvornår de kom tilbage, så gik ud på badeværelset og låste døren. Som jeg gjorde det drejede låsen bare rundt og rundt og rundt. Jeg drejede den tilbage, skubbede, tilbage skubbede, tilbage.. skubbede. Ingenting skete der.

Jeg ledte efter min telefon, men opdagede jeg havde lagt den til opladning på sengen. Kiggede ud af vinduet, men det var bare baggård, kunne ikke engang råbe efter nogen. Så jeg begynde at hamre på døren og skrige om hjælp.
30 minutter senere kommer drengene tilbage, de for i samlet flok smadret sig ind i døren og skubbet den op og der finder de mig hulkende på gulvet i totalt panik. Selv hvis jeg havde min telefon, er jeg nu i bagklogskabens lys ikke engang sikker på jeg ved hvem jeg skulle ringe til.

Jeg vidste jo godt drengene ville komme, men tænkte det var typisk hvis de bare var gået direkte på baren. Kunne de også godt have fundet på, indrømmede de.

Bagefter brugte jeg hele aftenen på at snakke med Hans og mor på msn, svare en mail fra far, gå på nettet, vaske og tørre tøj, male trekløvere på drengenes kinder, lytte til drenge snak mv. Blev vækket kl. 4 da de kom hjem igen og gav mere eller mindre op kl. 7