Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 12. marts kl. 23:30
Hold da op, hvor skal jeg begynde. Jeg kom hjem fra BBQ'en på båden.. blev 30 dollar, fordi vi var flere mennesker. Det var sgu ikke noget særligt, men ja, fint nok da.
drengene på mit værelse var alle ude, jeg deler værelse med 3 af slagsen. De kom så hjem kl. 2, 3 og 4. Mellem ca. 2 og 3, stod der en eller anden i vores dør og råbte at han ville sove på gulvet, endte med at råbe af ham, sige noget grimt, skubbe ham ud og smadre døren i. Der er diskotek PÅ hostelet, så får absolut ingen søvn overhovedet. Jeg turde ikke bruge ørepropperne fordi jeg ikke har prøvet dem før og hvad hvis nu jeg ikke hørte alarmen.
Jeg stod op ca. 4.40 og bussen kom kl. 5.40 for at hente os. Havde lavet 4 små sandwhich m. agurk og skinke, gullerodsstave, 2 bananer, 6 nødde/chokolade barer og en plade 85% chokolade og 2 liter vand. Skulle bare vaske ig og tage tøj på: leggings, lynlås bukser, støvler og strømper. Icebreaker tshirt, icebreaker langærmet tshirt ud over og så windbreaker jakken. Derudover solbriller, kasket og ny indkøbt 50+ niveau solcreme med spray funktion (mine ører skalder helt vildt af lige nu + hovedbunden, ser ikke fedt ud)
Så BBC imens jeg ventede på bussen der skulle tage mig til Base Camp, det er virkeligt uhyggeligt det der er sket i Tokyo. Så et billede af tsunamien rulle hen over vandet også. Stadig usikker på hvor den ramte NZ og om det har betydning for min tur øst på.
Nå, men vandre/klatre turen startede for foden af bjergene.. Det er faktisk 3 vulkaner man skal hen over. Det gik nogenlunde rimeligt, kunne da mærke jeg gik og måtte også kravle et par gange på det første stykke der gik til Soda Springs som er ca. 1500 meter oppe. Det tog en god time.
Her var der et (ulækkert) toilet (hul i jorden med hus over). Her efter var det videre til "The Devils Staircase" og det er ikke for sjov at den hedder det.. for fanden da, det var stygt. Problemet her er at det er MEGA stejlt og der er altså kun en vej op, det er at gå. Der var rimelige forhold i form af en slags trappetrin, der var så måske bare flere tusind af dem. Måtte tage 5 trin af gangen og stå stille i en 20 til 30 sekunder, så gik det.
Kom til South Crater som er 1660 meter oppe. Her er så smukt man glemmer hvor forfærdeligt man har det. Det næste var dog det værste, højeste, mest frygtelige på begge sider. Red Crater, et kæmpe stort krater, efter det skal man dog op af et bjerg til ca. 1886 meter og jeg sværger jeg skulle have haft gå stave. Havde intet at holde i end at klamre mig til sten på vejen, mine fødder gled og der var RIGTIG rigtig langt ned. Det var virkelig skråt op, for at sige det som det er.
Det var meget stejlt, smalt og måtte decideret kravle og klatre op. Da jeg var oppe var jeg heldigvis halvvejs på hele turen, men så kom det værste. Lige så højt som jeg havde kravlet, lige så lodret gik det ned og det var den vej jeg skulle. Det var bare grus, sand, sten agtigt, så man gled og skred hele tiden rundt.
Gik sidelæns, med helene i jorden og udsigt over emerald lakes, men røg da på røven en enkelt gang. På det her tidspunkt er alt jeg ejer og har inkl. mig selv dækket af rødt sand/støv. En dame, en kiwi, tog min hånd og så gik jeg forrest og hun bagefter mig, hun brugte sin vandre stav og så gik det meget bedre. Det er virkelig New Zealandsk venlighed. Hun spurgte mig om alt mellem himmel og jord, så jeg var distraheret, for lige det øjeblik, var jeg virkelig bange.
Endelig var jeg ved The Emerald Lakes, som jeg gik hele turen for at nå til. Havde ikke til til andet end billeder og vand. Det var dog vildt smukt. Her lugtede af sulfer og søerne er da også MEGA giftige.
Her efter endnu en bjerg bestigning, så gik det ellers ned af, men det var næsten det væreste. Det gjorde ondt i knæene at gå ned, man troede man var ved at slutte, men det blev bare ved og ved og ved. Til sidst så jeg regnskov og tænkte, nu er jeg her da, men så blev det stadigvæk ved.
Har ikke ondt i knæene eller mine fødder, jeg kan da godt mærke jeg har gået, men det er det. Det eneste der gør ondt af lidt vabel/hudafskrabning på mine tæer. Jeg har dog også taget de tre piller jeg må tage på en dag, for en sikkerhedsskyld.
Jeg er træt i min krop og sådan, men jeg har det godt i forhold til en fra min bus der brækkede benet 3 km. fra bunden. Han måtte på skift bæres af tre andre drenge, for han ville ikke ringe efter helikopteren, som er på egen regning.
Da jeg kom tilbage til hostelet skulle jeg udvide reservationen, men det gik næsten galt, var nået over på den anden side af vejen for at booke en overnatning, da hun løber efter mig og vi har misforstået hinanden. Så kan nu bliver hvor jeg er og købe 24 timers internet. Det kan bedre betale sig, du betaler 5 dollars for 1 time og 15 min., eller 10 dollars for 24 timers trådløs på din bærbare. Jeg kan så bare ikke gå online fra mit værelse som alle de andre, fordi jeg er for langt fra boksen på væggen. Så SKAL sidde i receptionen.. ÆV!
Tg jordens dejligste bad, tog alt mit tøj der var på og skyldede det op i hånden, tog alt det andet og proppede det hele i vaskemaskinen. Skal købe flere underbukser så jeg ikke skal vaske så tit. Så gik jeg på nettet lidt og snakkde med Hans, Line og Victoria, fik vinket til dem på webcam, var rigtig hyggeligt. Snakkede lidt med Sebastiaan og en smule med mor også. Der er formodentligt ikke noget internet eller tlf. signal ude øst på, bare så har jeg sagt det. Jeg går nok meget på nettet i morgen hvor jeg har helt fri. Vil have ordnet blog og billederne færdigt.
Jeg gik kl. 21.15 ud og spiste pizza + cola til ca. 100 kr, det var bedre alternativ til McD, for jeg syntes jeg fortjente noget særligt. Mgtede heller ikke at lave mad selv. De har så et doggy bag system, så har tre skiver pizza til aftensmad i morgen, smart smart. Bare det ikke bliver stjålet, for folk stjæler hinandens mad helt vildt, ikke ens ting på værelset.. som man ikke kan låse inde selv hvis man ville, men mad i køleskabet er åbenbart for nemt at gå til.
- comments
kirsten du glemte da lige at fortælle at turen faktisk var på næsten 20 km.hilsen fra en stolt mor