Profile
Blog
Photos
Videos
D. 8. april fra Nomads i Wellington, kl. 20
Så er jeg i Wellington igen, men bare for en enkelt nat, i morgen er det kl. 8 videre til Taupo, for en enkelt nat og så har jeg lidt tid i Auckland inden jeg smutter til Australien!
Nå, men bussen kørte kl. 9 i morges, så vi stod alle op ca. 7.30, rart for en enkelt gangs skyld ikke at skulle pakke i mørke med mobiltelefonen, det kommer jeg dog nok til i morgen tidlig for alle på mit værelse er ude i byen nu, nå skidt pyt, videre med hvad der skete tidligere i dag;
Vi har en ret speciel buschauffør, ikke rigtig sikker på om jeg bryder mig om ham eller ej, men han skal kører mig hele vejen til Auckland, så jeg har jo tid nok til at vænne mig til det. Hans jokes er lidt underlige, måske meget kiwi. Vi sidder i en halv time i bussen og så stopper vi et sted hvor jeg vil tro at der er 200 sæler, fik taget en masse gode fotos i hvert fald. Jeg satte mit objektiv på og kunne komme helt tæt på, hvor de andre gik ned og næsten rørte ved sælen, det kan jeg altså ikke ha'.. slet ikke når det er ude i den vilde natur. De kan vidst også bide ret slemt, specielt fordi der var massere af unger. Idioter.
Så kørte vi videre direkte til Picton og vi var der omkring kl. 11.30, jeg var ret kører syg og havde det skidt. Så da vi endelig havde tjekket vores rygsække ind osv. købte jeg noget vand og en mars bar. Havde brug for at få et eller andet indenbords. Vi gik på færgen kl. 12.30 og der bestilte jeg en lille mini pizza til 5 dollar som jeg spiste hurtigt.
Så skulle vi sejle fra omkring kl. 13 og 3 timer frem. Det var rigtig flot vejr med solskin og blå himmel, men stykket mellem Picton og Wellington.. jeg vil tro det varede ca. de 2 timer.. Hold da op hvor det gyngede, jeg følte mig virkelig skidt. Gik ned på toilettet for at tisse og hørte en masse skolebørn kaste op, fyh for den da.. Så skyndte mig tilbage og sad bare med lukkede øjne og prøvede at tænke på noget andet i en times tid. De andre var også ret utilpas.
Så stod vi af færgen, fandt vores ting, ind i bussen og 30 min. senere er jeg på mit hostel. Her er jeg alene uden nogen jeg kender i et 8 mands værelse og der var kun en enkelt overkøje ledig. De er dog lidt usædvanlige.. Rart hvis man er i underkøjen, for så skal man for en gang skyld ikke bøje ryggen hele tiden hvis man sidder der, men overkøjen er måske 1,5 - 2 meter over underkøjen, så man er fandme højt oppe for at sige det pænt! Er sgu lidt nervøs.
Problemet med overkøjer er også at man ikke har noget sted at være overhovedet når man ikke sover og man kan aldrig nå sine ting, så ja, det er da godt det bare er for en nat. Lige nu sidder jeg og skriver fra et natbord, det er det eneste jeg kan sidde på udover gulvet.
Nå ja, de giver gratis mad på Nomads. Så har fået spaghetti carbonara til aftensmad, ville også have lavet nudler, men potionen var stor nok. Så spiser måske en småkage eller to senere. Nu har jeg jo også fået indhentet de sidste par dage i min blog, selvom det er gået lidt stærkt, undskyld. Har ikke fået skrevet det ned nogen steder, så skulle prøve at huske 3 dage tilbage, virkelig en dårlig idé.
Nu er planen bare at tage et bad, falde i søvn før de andre kommer hjem fra fest, falde hurtigt i søvn når de andre er tilbage. Ikke falde ned fra sengen, overhovedet. Pakke så jeg bare kan tage tøj på i morgen. Jep, jep.
- comments