Profile
Blog
Photos
Videos
5. August
Vi sumpede længe på værelset, hvilket vi efterhånden er ved at være ret gode til, inden vi tog afsted til dagens aktiviteter. Planen var at tage til kvarteret shinjuku, som skulle være et buissnesskvarter. I dette kvarter lægger i øvrigt den togstation i verden hvor flest mennesker passerer pr. dag. Vi syntes ikke at kvarteret var så meget anderledes end de andre, her var stadig butikker og cafeer, selvom vi vandrede mellem tårn høje skyskrabere. Vi havde læst os frem til at man kunne komme op i en af dem, så det var dagens mål. Vi fandt bygningen som tronede sig op over os, med to tårne, som turister kunne komme op i. Vi fandt elevatoren, der kun blev brugt til turister, vores tasker blev tjekket, og en dame hvis job må være noget i stil med, trykke på elevatorknappen, holde døren for turisterne, og sige stop når elevatoren er fuld. Anyway, hun var virkelig sød og snaksagelig, men kunne altså ikke forstå hvorfor vi gad komme til Japan, når vi boede i danmark, hvor alting jo var så stort, store veje, store huse... Det måtte vi så pænt forklare at det ikke helt hang sådan sammen, eller det var i hvert fald et underligt billede af danmark. Vi blev transporteret til toppen af elevatoren, til et stort cirkulært rum, men vinduer næsten hele vejen rundt, hvor man kunne tage sig et kig ud over Tokyo by. I midten havde de udset sig chancen til at sælge åndsvage souvenirgenstande, som vi selvfølgelig røg lige i, eller Anette og Freja gjorde. Da vi havde fået nok udsigt, tog vi elevatoren ned igen og gik mod en nationalhave, men på vejen fandt vi lige en restaurant, som så ud til at servere lækker kage, så der gjorde vi naturligvis holdt. Restauranten viste sig at være noget finere end vores standard, og tjeneren kom efter vi havde bestilt, hen og prøvede at forklare os at der var et problem, han sagde noget i stil med "one person, one order" måske betød det at Freja ikke måtte sidde ved bordet når hun ikke bestilte noget (hun havde ikke lige lyst til kage) men det kunne hverken vores tjener, eller en anden tilkaldt tjener forklare os, og de opgav og lod os sidde.
Klokken var pludselig blevet mange, og vi havde planer om at vi skulle ud og opleve en japansk izakaya. Et sted hvor japanere spiser og drikker sig fulde og skulle opføre sig åndssvagt, det måtte vi se. Så vi besluttede os for at tage hjem, for at kunne komme nogenlunde tidligt afsted, fordi i Japan er der ingen metro mellem 24 og 05, så vi ville hjem før de stoppede med at køre. Vi tog til kvarteret ebisu som skulle være stedet for izakaya, vi spurgte en mand med flyers, som efter nogle forsøg forstod hvad vi ville, lyste op, og forklarede at det var det han delte flyers ud for. Vi blev fulgt til døren, og trådte ind i en lille japansk restaurant, hvor vi stort set var de eneste kunder. Der blev placeret en wokpande på et lille blus midt på bordet, og så lavede kokken ellers mad lige foran os. Det var noget sammenkogt noget, som så lidt mistænkeligt ud, men smagte virkelig godt, så det var en rigtig god oplevelse, selvom der ikke var nogle fulde japanere. Vi er i tvivl om, om han bare scorede nogle kunder til sin restaurant ved at sige at det var en izakaya, eller om det faktisk var en, uden gang i den endnu. Vi gik videre til en lille retrobar, som var overpyntet med glitter glimmer, billeder og velourbetukne sofaer. Bartenderen var iklædt gule ski-sportsshorts, en kæmpe t-shirt og et par enorme solbriller. Det var et herligt sted, og vi spillede lidt kort, men måtte indse at vi var for trætte til at sidde der mere, så vi tog metroen hjem, og sov dejligt.
6. August
Inden vi så os om, var vi begyndt at pakke til hjemturen i overmorgen, eller måske nærmere vurdere hvad vi skulle have med hjem og hvad vi kunne sige farvel til i Japan. Vi havde tilsammen 58kg med i flyet til Japan og vi har alle tre havde købt ting og sager, så noget må jo sorteres fra, ellers bliver det så pokkers dyrt i overvægt. Da vi endelig fik snøvlet os afsted var det middagstid, så vi gik hen og fik os en sandwich inden ture gik til stadionet hvor vi skulle se fyrværkeri. To timer før fyrværkeriet startede skulle vi mødes med en tysker vi tidligere havde mødt i Hiroshima, vi havde blot aftalt at vi skulle mødes ved udgang 1, det viste sig dog at der var mere end én udgang 1, så vi måtte dele os og for at holde vagt ved begge udgange.. Da vi så småt var begyndt at give op, kom vores tysker heldigvis til syne i den kæmpe menneskemængde. Så gik turen til fyrværkeriet, har viste det sig (modsat sidst) at man skulle have billetter, eftersom de billigste og de næst billigste var udsolgt blev det utrolig dyrt, så vi besluttede os for, at de da sagtens kunne ses fra vejen uden for stadionet. Vi må sige at oplevelsen langt fra var det samme, jo det var flot, men kunne slet ikke sammenlignes med fyrværkeri på stranden. Tilgengæld opdagede vi at de japanske politifolk var ufattelig dårlige til at holde styr på menneskemængden. Vejen var spæret af og vi havde sat os i et "sidde-område", midt på vejen var et område til hvis der skulle ske noget alvorligt (hvis eksempelvis brandbil eller ambulance skulle frem) og. Den anden side en vej hvis man kunne gå. Det lunelses dog hele tiden menneskemængden at flytte hegnet (læs: noget der ligner en kost på to bukke) så politimændende knap nok kunne gå på "nød-vejen" été eneste sted hvor vejen forblev vej, var der hvor de frivillige stod. Det var jo heller intet problem før der rent faktisk kom en ambulance der skulle bruge vejen, der opstod en smule panik og ambulancen kunne på trods af udrykning knap komme frem. Det lykkedes efter ambulancen var kørt forbi at lave vej i ca. 10sek inden politimændende gav op igen, temmelig surt når der 7min efter kom en lægebil kørende, ups Japan, det kunne i gøre bedre! Efter fyrværkeriet forsøgte Ellen sig med at finde dametoilettet, imens mødte Freja og Anette en britisk fyr som levede i Japan, han kendte en god og billig izakaya vi kunne tage på, så det blev nu målet. (toilet historie: inde på toilettet var der åbenbart en pige der var faldet i søvn eller lignende, hendes veninder ville derfor forsøge at kigge til hende og få hende ud, de forsøgte sig her på morsomste vis at kravle over muren ind ti toilettet, dog stadig iført tårnhøje stillette!! -det var lige som om det ikke rigtig lykkedes). Vi tog den nærmeste metro hen i nærheden af izakayaen, her mødtes vi med en belgisk pige som britten kendte og så gik turen til izakayaen, det var utrolig hyggeligt, men vi valgte dog igen at tage det sidste tog hjem. (OBS: vores kære tyske ven, mente at der i Danmark måtte være ca. 35mio indbyggere eftersom landet jo var mindre end Tyskland, hmm.. Det er vidst skudt lidt over målet!)
7 august
I dag gik turen først til et shoppingområde vi havde været i e af de første dage, det viste sig nemlig at Freja havde set et par sko der, som hun ikke kunne stoppe med at tænke på, og efter som hun lige havde fået besked om at hun havde fået lejlighed i København mente hun at hun fortjente dem (jep, alle undskyldninger tæller!) herefter gik turen til en stor park, vi troede at det måske lignede nogle af de andre parker vi havde været i, men nej, vi ville nok mest bare have beskrevet det som skov. Her så vi igen en ting som vi har set flere gange, en mande der støvsugede vejen (du er i en skov, der er jo blade over det hele for søren), dette på trods af at der står over det hele at man skal spare på strømmen for at passe på miljøet, hmm. Vi ser Japan som et ekstremt rent sted, ingen glasskår, affald eller noget i den stil på vejene, vi har derfor flere gange taget os den frihed at gå barfodet (når vablerne blev alt for slemme), men det kan de slet ikke håndtere, en dag blev Ellen endda tvunget til at tage et par sutsko på, som nogen havde fundet til hende, altså de japanere... I området omkring parken lå kæmpe dyre designer butikker, samtidig gik der folk klædt i det sjoveste tøj (de prøver at ligne figurerne fra mangabøgerne), det var virkelig et sjovt miks. Vi besøgte også en legetøjsforretning der var under ombygning, så den var ikke så stor for tiden, alligevel var der adskillige etager. Til sidst gik turen tilbage på hotellet, hvor vi fik os en morfar inden vi gik ud for at få os noget aftensmad. Freja formåede her at spise en markel med spisepinde, respekt alligevel, du har helt sikkert bestået spisepindetesten!) hjemme på værelset igen skulle der pakkes og så på hovedet i seng, eftersom vi skal op midt i nat for at sætte næsen imod Danmark.
En opsummering på rejsen må lyde som følgende: Delhi-belly -> Lotus -> blue Pumpkin -> håndfagter -> flodkaniner -> ladyboys -> toiletter
= Fed tur!!!
- comments